Lyse, velindrettede og private rammer med et pragtfuldt vue.Plads, udsigt, fred og ro står højt på ønskesedlen hos mange, der leder efter ny bolig. Her på Ulvehaven 4 kan du sætte flueben ved alle punkterne. Den charmerende bolig består af hele 280 kvadratmeter fordelt på to lyse og velindrettede plan med et gennemgående højt kvalitetsniveau omgivet af skønne uderum. Udsigten fra førstesalen og toppen af haven strækker sig langt ud over landskabet og bugten. Og med kun en håndfuld huse på vejen er her meget fredeligt. Samtidig er du tæt på skov og vand samt skole og indkøbsmuligheder.
SKÅDE BAKKER – Der er en helt særlig charme over de gamle Skåde Bakker, som fik deres kuperede format, da vandrende ismasser formgav terrænet for mange tusind år siden. I dag snor og bugter villavejene sig mellem hinanden og de mange træer, som bidrager til atmosfæren og den naturlige kulør i det skovnære område. Det tager kun få minutter at gå til skoven, hvor stierne kan føre dig vidt omkring på løbetur eller eventyr. Ud til kysten og en forfriskende dukkert eller sydover til Moesgaard.
Børnene har heller ikke langt til Skåde Skole, som de trygt kan cykle til ad de rolige villaveje og områdets stisystemer, der ligeledes skaber hurtig forbindelse til institutioner og lokale indkøbsmuligheder. Kalder Midtbyens mange fristelser, kan du cykle derind på 20-25 minutter ad den flotteste rute gennem skoven og langs vandet.
Fred, ro og ca. 140 kvadratmeter terrasserFlere af villaerne i det eftertragtede område stammer fra dengang, hvor byens velhavere fik opført sommerhuse på store grunde herude. Det gælder også Ulvehaven 4, der oprindelig blev bygget i 1900. Siden er boligen udvidet med flere om- og tilbygninger og løbende renoveret og opdateret til et moderne familieliv med god plads til både samvær og solotid.
Villaen ligger tilbagetrukket fra den fredelige vej, hvor der kun er minimal trafik. Forhaven er plan og enkel med flere frugttræer og god plads til en fodboldbane og et festtelt. Her er desuden anlagt en nyere terrasse i hårdttræ, som vidner om det blik for detaljer, der præger boligen. Kvistens elegante bue spejler sig nemlig i terrassens form, ligesom det er tilfældet med rækværket på den franske altan. Bag huset finder du flere skønne hygge- og lækroge på den store sammenhængende terrasse i itauba-træ og chaussésten. Her kan du altid finde en plet i solen, og når mørket falder på, kan du køre den elektriske markise ud og tænde for terrassevarmeren, så udehyggen kan fortsætte ufortrødent.
Heromme er du skærmet ekstragodt af – dels af bøgehækkene omkring terrassen, dels af din grund, der rejser sig mod himmelen. En havegang fører op til endnu en terrasse – ca. 74 meter over havets overflade – med et vidunderligt vue ud over bugten med Mols og Helgenæs i horisonten. Slut eventuelt din løbetur af med et sprint til toppen og få pusten til synet af den smukkeste udsigt, inden du går ned og skyller dig under udebruseren. Om det også er udsigten, der får både egern og rådyr til at kigge forbi med jævne mellemrum, er ikke utænkeligt.
Velindrettede rammer med en rød tråd af kvalitetI den løbende tilpasning af den fuldmurede villa er der valgt kvalitetsløsninger som de massive merbau-planker, dør- og vinduespartier fra Outrup, VOLA-armaturer, Qooker, samt køkken- og bryggerselementer fra Arbitare, der i 2022 blev opdateret med nye fronter fra Invita. Køkkenet fik samtidig tilføjet nye hvidevarer fra Siemens og Miele.
I stueplanet er rummene åbnet op og lysnet, så du i dag har nogle gode, sammenhængende leverum – køkken med spiseplads samt opholdsstue, pejsestue og bibliotek/kontor med mørkt sildebensparket. I biblioteket skjuler indbygningsreolerne skydedørene, som du kan trække i, når arbejdet kalder – de store ruder sikrer, at du stadig kan være en del af familiehyggen. Derudover består etagen af et praktisk og rummeligt bryggers, et stort værelse og et nyere badeværelse med gulvvarme under de flotte travertinfliser. Fra samtlige rum i stueetagen kan du træde ud på en af de skønne terrasser eller ud i haven. De mange døre sikrer også et herligt lysindfald.
Fra den indbydende hall fører en specialbygget trappe op til overetagen, der er fornyet og udvidet. Her er i alt fire gode værelser samt et toilet og en rummelig repos med indbyggede skabe og udgang til en sydvestvendt tagterrasse. Også heroppe har du et skønt lysindfald, ligesom du fra flere af værelserne nyder godt af udsigten ud over området og vandet. Ikke mindst fra det centrale værelse med fransk altan, hvor du kan vågne til synet af solopgangen, som får bugtens vand til at glitre.
Nyd freden, roen og den imponerende udsigt i disse lyse og rummelige kvalitetsrammer på toppen af Skåde Bakker. Omgivet af en hyggelig have med flere skønne terrasser.Kontakt mægler
Bestil salgsprospekt