Teglgaardsvej 279
8300 Odder

Sags nr. LL3651
Find din drømmebolig

Unik arkitektonisk perle omgivet af smuk natur

Fuldstændig ugenert trelænget levested mindre end 20 min. kørsel fra Aarhus.

Vægter du land, natur, fred og ro højere end byen og dens bekvemmeligheder? Vil du samtidig ikke gå på kompromis med kvalitet og luksus, er denne fantastisk smukke arkitekttegnede ejendom muligvis det perfekte valg for dig og din familie. Det trelængede levested er opført i 2012 med facader og tag beklædt med cedertræ og fremstår som et arkitektonisk mesterværk, der både spejler og inddrager naturen. Her får du masser af lys og rummelighed – og minimalt vedligehold. Du kan hurtigt være i Aarhus eller Odder, enten i bil eller med offentlig transport.

ODDER – har et utal af indkøbsmuligheder, skoler, et af landets bedste gymnasier, idrætstilbud og meget andet. Sammen med nabobyen Malling dækker den alt, hvad en moderne familie har behov for i en travl hverdag. Derudover har du kun 20 minutters kørsel til Aarhus i bil, ligesom både bussen og i nær fremtid også Letbanen kan transportere dig samme vej.

Når du svinger ind på Teglgaardsvej, der ligger midt mellem Malling og Odder, bliver vejen mindre og mindre, som du nærmer dig. Du kører gennem den hyggelige landsby Svorbæk, hvorefter det smukke landskab åbner sig. Fra Teglgaardsvej fører en mindre grusvej dig længere ind i den idylliske natur. De små 600 meter privatvej går bl.a. igennem et lille stykke skov, og her kan du mærke, hvordan roen for alvor begynder at indfinde sig. Pulsen daler, dine skuldre sænker sig helt automatisk, og så åbner landskabet sig igen, idet du kører ind på det, der er din ejendom. 5 hektar kuperet grund, omkranset af levende hegn og med den smukke ejendom placeret i læ af bakkerne.

Fred og ro for både øjne og ører
Tidligere lå her en gammel gård, men den blev revet ned, og murbrokkerne udgør i dag underlaget for den grusvej, du lige er kommet ad. Den kuperede grund består primært af græsmarker, der omkranser ejendommen. Haven er anlagt, så den er nem at holde med plæner, rododendron og enkelte frugttræer.

Det unikke ved ejendommen er i høj grad, at der ikke er noget, som generer øjet eller øret – ingen elmaster, vindmøller eller naboer at se eller høre. Ingen larm fra naboens græsslåmaskine, kun i ny og næ en traktor der kører på egne eller naboens marker. Her er med andre ord kun natur, så langt øjet rækker. Og øjet kan indfange dådyr, fasaner, harer og et rigt fugleliv, hvor du bl.a. kan iagttage lærker, svaler og de store, sjældne glenter. I foråret besøges ejendommen hyppigt af krondyr; nogle gange i imponerende flokke på op til 50.

Naturen følger med ind
Store vinduespartier til alle sider lukker masser af lys ind i hovedhusets åbne stueplan, hvor køkken-alrummet og opholdsstuen er forbundet via gangen, som også udgør entréen. Du træder direkte ind på de brede Dinesen-planker i douglasgran, som er gennemgående i huset. Når du står ved det svævende snedkerlavede køkken fra Gaarde Hvalsøe i smukt egetræ eller sidder ved spisebordet, er det stadig som at være midt i naturen, fordi udsynet er så frit.

I forlængelse af køkkenet er et kombineret grovkøkken og bryggers med masser af opbevarings- og arbejdsplads. Ud for køkkenet har du morgenterrassen, der er afskærmet af grønt. Her kan du sidde med morgenkaffen, mens naturen vågner omkring dig. I den modsatte ende har du ud for opholdsstuen en skøn eftermiddags- og aftenterrasse, hvor rododendroner sørger for forårsfarver.

Værelser med udsigt
På førstesalen har du to rummelige værelser med store vinduespartier. Desuden et stort og lækkert badeværelse, hvor de afrikanske sandstensfliser på gulvet og i brusenichen giver en smuk kontrast til alt det hvide. Sæt dig i badekarret ved det store vindue og lad det varme vand og udsigten ud over markerne skabe total afslapning.

Børnene har deres helt egen afdeling i den østvendte længe med egen rummelig entré, ligesom der også her er et badeværelse i samme eksklusive stil. Her går lofterne til kip, og sammen med de store vinduer mod det grønne skaber det nogle lyse og luftige rum. De dobbelte døre, som via en glasgang forbinder denne længe med hovedhuset, betyder, at børnene kan spille høj musik eller computer, uden at det forstyrrer resten af familien.

Denne længe vil også nemt kunne indrettes til dig, der gerne vil drive liberalt erhverv hjemmefra, eller til en selvstændig lejlighed, B&B eller lignende. Mulighederne er mange.

Patioen og den tredje længe
På forsiden af hovedhuset har du som på en amerikansk ranch en overdækket patio, som både skærmer for sydsolen og giver dig mulighed for i det tidlige forår at sidde og nyde en dejlig kop kaffe eller et koldt glas vin, mens du ser markerne grønnes.

I den tredobbelte garage med elektriske porte parkerer du bilen og kan derfra gå tørskoet via den overdækkede patio hen til hoveddøren. Den tredje længe indeholder desuden et isoleret opbevaringsrum/depot og et altid lunt rum, hvor det økonomiske jordvarmeanlæg er placeret, og som p.t. bruges til værksted og hjem for husets katte.

Opført til kvalitetsbevidste livsnydere
Det er arkitekt Jan Henrik Jansen, der står bag stregerne til det moderne landsted og de rene linjer, der sammen med den høje materialekvalitet præger byggeriet, som kun kræver minimal vedligeholdelse.

Boligen har jordvarmeanlæg, Genvex-anlæg, IHC, fibernet samt integrerede solfangere, der matcher Velux-vinduerne, og som på den måde falder naturligt ind i den smukke facade.

Flyt ind i en privat, uforstyrret og fredfyldt oase i en smuk og næsten nybygget ejendom – beliggende tæt på Århus. At finde en så unik ejendom, hvor alt går op i en højere enhed, er som at vinde i lotto.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3651
BoligtypeLystejendom
Boligareal272 m²
Udhus94 m²
Grundareal49.406 m²
Værelser5
Opført2015
Kontantpris9.000.000
Udbetaling450.000
EnergiklasseA2015

Kendetegn

Arkitekttegnet
Indflytningsklar
Landskabsudsigt
Træhus

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Odder,
    Strandvejen 111, Rørth

    BoligtypeVilla
    Pris3.295.000 kr.
    Boligareal262 m²

    Arkitekttegnet, Blandet bolig/erhverv, Indflytningsklar, Landskabsudsigt, Træhus,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Julius Bechgaards Vej 1

      BoligtypeVilla
      Pris8.995.000 kr.
      Boligareal188 m²

      Indflytningsklar, Klassisk/Patricia, Vandudsigt,

      Se bolig

        Risskov,
        Humlevej 21

        BoligtypeVilla
        Pris8.950.000 kr.
        Boligareal240 m²

        Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Vandudsigt,

        Se bolig