Strandvejen 94B
8000 Aarhus C

Sags nr. LL5087
Find din drømmebolig

Totalrenoveret lejlighed mellem skov og strand

Med tagterrasse og egen parkeringsplads tæt på både by og natur.

Der er noget særligt ved at have naturen lige uden for døren og samtidig bo tæt på byen. Sådan er virkeligheden her på Strandvejen 94B – lige syd for Midtbyen – hvor denne treetagerslejlighed ligger med vandet til den ene side og skoven til den anden. Du har desuden udsigt til begge dele fra din solrige tagterrasse på toppen af den nyligt renoverede lejlighed på 117 velindrettede kvadratmeter med tilhørende parkeringsplads.

AARHUS C – De statelige ejendomme langs denne del af Strandvejen udgør et ekstraordinært villakvarter, hvor de fleste af grundene blev udstykket af kommunen omkring år 1900. Derefter skød de prægtige boliger op på stribe. Beliggenheden med frit udsyn til vandet og skoven i baghaven har gjort det til et særligt attraktivt sted at bo – dengang som nu.

Du skal blot krydse Strandvejen for at kunne tage en dukkert ved Tangkrogens strand. Og bag ejendommen med nummer 94 leder en låge direkte ind på skovens stier, som bl.a. kan føre dig til Friheden, Kongelunden og Mindeparken. Derudover har du alle Frederiksbjergs og Midtbyens mange tilbud og muligheder i gå- og cykelafstand. Det samme gælder Forældreskolen og Marselisborg Gymnasium. Du bor således tæt på det hele og samtidig lidt for dig selv – tilbagetrukket fra vejen.

117 kvadratmeter i tre plan
Bag den klassiske patriciervilla, som vender ud mod Strandvejen, er der opført et større baghus, som efter en gennemgribende renovering i 2022-23 nu indeholder syv rækkehuse med ejerlejlighedsstatus. Og her ligger nr. 94B som den næstsidste lejlighed inden skovkanten, hvor du også finder den private p-plads, der hører til boligen, hvilket er et ekstra plus på denne centrale beliggenhed.

Når du har parkeret bilen – eller cyklen i det fælles cykelskur – har du ikke langt hen til din hoveddør. Bag den har du 117 velindrettede kvadratmeter i tre plan med en gennemgående rød tråd af kvalitet, flot egeparket og gulvvarme overalt. I stueplanet gemmer entrégangen på indbyggede skabe til garderoben samt vaskemaskine og tørretumbler fra Siemens. Derudover har du to gode værelser samt et badeværelse med travertinfliser, VOLA-armaturer, Duravit-vaskemøbel og spejl med indbygget lysramme.

På førstesalen folder et stort køkken-alrum sig ud over etagen. Vinduerne i begge ender lukker lyset ind på tværs af rummet, hvor du kan indrette både spiseafdeling og stue. Svanekøkkenet er veludstyret med Quooker og Siemens-hvidevarer – herunder en induktionskogeplade med indbygget emhætte. Karnappen med vinduer fra gulv til loft sikrer samtidig, at du har kig til vandet og de vuggende master i lystbådehavnen.

Solrig tagterrasse med udsigt
Den specialbyggede trappe fører videre op til det øverste plan. Heroppe har du et tredje værelse med tilhørende badeværelse i samme stil som det i stueplanet – dog med tilføjelsen af et douchetoilet. Både fra gangen og værelset kan du træde ud på den sydvendte tagterrasse, hvor du kan nyde solen det meste af dagen. Samtidig kan du nyde udsigten til trækronerne i skoven og ud over bugten, hvor morgensolen får havoverfladen til at glitre.

I kælderen under ejendommen har du desuden et tørt kælderrum med praktisk opbevaringsplads – fx til din mountainbike eller din vinsamling.

Indflytningsklare rammer med hurtig adgang til skov, strand og Midtbyens mange muligheder og tilbud. På toppen af den velindrettede treetagerslejlighed har du en solrig tagterrasse med udsigt over vandet.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL5087
BoligtypeLejlighed
Boligareal117 m²
Værelser4
Opført1900/2023
Ejerudgifter pr. md.6.081
Kontantpris9.000.000
Udbetaling450.000
EnergiklasseC

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Johan Langes Vej 21

    BoligtypeVilla
    Pris9.000.000 kr.
    Boligareal141 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Valbyvej 11

      BoligtypeVilla
      Pris7.995.000 kr.
      Boligareal144 m²

      Se bolig

        Aarhus C,
        Grønnegade 25

        BoligtypeLejlighed
        Pris7.500.000 kr.
        Boligareal113 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig