Strandvejen 231
8543 Hornslet

Sags nr. LL3671
Find din drømmebolig

Autentisk sommerhusstemning med havudsigt

Lige i vandkanten og kun 20 min. fra Aarhus

Når weekenden nærmer sig, begynder tankerne at kredse om køreturen derud – til sommerhuset. Den genkendelige rute ad små, snoede veje, mens roen sniger sig ind på dig. Alene tanken om, at de næste par dage skal tilbringes i sommerhuset og den omfavnende natur, får med garanti smilet til at brede sig på dine læber.

GL. LØGTEN – et lille refugium blot 20 minutters kørsel fra Aarhus. Her får du naturen serveret lige for fødderne med det rolige hav, som ligger blikstille i vigen. Og baggrundstæppet udgøres af det bugtende landskab med skov og marker klædt i forskellige farver. Fra storbyliv til total stilhed på under en halv time. Som en smuttur til en helt anden verden, hvor solen står op over vigen og farver omgivelserne i sit gyldne skær, mens de mest morgenfriske allerede dypper sig i vandet.

I bor blot et par kilometer fra indkøbsmuligheder til dagligdagen, og hvis I en dag vil ud og ose, ligger den hyggelige købstad Rønde bare syv km herfra – en rigtig fin cykeltur, hvor naturen viser sig fra sin bedste side. Området indbyder generelt til aktiviteter i naturen. Snør løbeskoene, og lad ruten føre dig via både strand og skov, eller sæt kajakken i vandet lige neden for grunden. Så er appetitten stor, når I går de få meter til Gl. Løgten Strandkro, hvor I kan smage på gode lokale råvarer og samtidig slippe for opvasken.

Originalt sommerhus i patricierstil
Godt gemt af vejen bag en velopvokset hæk og have ligger dette autentiske og smukke sommerhus. Allerede når I åbner den oprindelige, gammeldags havelåge, mærker I den originale, hyggelige stemning, der præger sommerhuset her fra inderst til yderst, mens der er tænkt i eksklusive detaljer. F.eks. vidner de gamle parisiske gulvklinker i entréen om den gennemførte stil.

Uanset om det er gæsterne eller de store børn, der indlogerer sig i annekset, som er opført i 2009, kan de nyde godt af panoramaudsigten over havet. Så er feriestemningen lagt, mens I selv tjekker ind i det sydvendte soveværelse, der har et dejligt sollysindfald. Til de mindre børn eller flere gæster har I også et børneværelse, som I kan indrette med sengepladser efter behov. I de koldere måneder er spisestuen det naturlige samlingspunkt ved måltider, og med vinduer og fløjdøre til terrassen strømmer lyset altid ind, mens sprosserne danner skygger på de originale trægulve. Brændeovnen leverer varmen, som hurtigt breder sig rundt på de 130 m2.
Huset har indenfor de seneste par på gennemgået en større renovering, herunder stort badeværelse og gæstetoilet samt nye gulve i store dele af huset med bla. Gulvvarme i bad, toilet og køkken.

God plads og sauna med udsigt
Inde er godt, men ude er endnu bedre – når altså vejret er til det. Her samles I helt naturligt på den skønne, store terrasse, hvorfra I har frit vue over vigen få meter fra jer. Så falder skuldrene ned, mens naturens farver, lyde og dufte sætter deres præg. Den store grund sikrer jer privatliv – også under udendørsbruseren, hvor I vasker saltvandet af jer efter en forfriskende saltvandsdukkert.

I annekset har I formentlig Djurslands bedst beliggende sauna. Uanset vind, vejr og årstid er her lunt og godt, mens store glasvinduer mod vandet lader jer nyde pragtudsigten herfra også.

I det hele taget emmer huset af god og hyggelig sommerhusstil med træ på både vægge og lofter kombineret med såvel charmerende som moderne detaljer – f.eks. gangbroen mellem terrassen og annekset, de høje lofter, der giver den helt specielle patricierstil, samt køkkenet med nyere elementer i blød hvid med gaskomfur fra Smeg og stor dobbeltvask. Således kan I nyde huset hele året – for en enkelt weekend i fred og ro eller flere uger ad gangen.

Her er en perle af et sommerhus for jer, der ikke vil gå på kompromis. Beliggenheden er enestående, og I er omsluttet af ugeneret ro og fredfyldt natur. Alene udsigten vil få jer til at komme så tit som overhovedet muligt, og I kan stadig sætte jeres præg på det indre.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3671
BoligtypeSommerhus
Boligareal130 m²
Carport32 m²
Grundareal1.825 m²
Værelser4
Opført1928
Kontantpris4.995.000
Udbetaling250.000

Kendetegn

1. række til vand
Indflytningsklar
Træhus
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Mårslet,
    Nymarks Allé 133

    BoligtypeVilla
    Pris4.995.000 kr.
    Boligareal194 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Mårslet,
      Nymarks Allé 29

      BoligtypeVilla
      Pris5.000.000 kr.
      Boligareal168 m²

      Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

      Se bolig

        Aarhus V,
        Neksøvej 12

        BoligtypeVilla
        Pris4.875.000 kr.
        Boligareal158 m²

        Indflytningsklar, Træhus,

        Se bolig