Strandvangsvej 76
8250 Egå

Sags nr. LL5176
Find din drømmebolig

Enestående byggemulighed på attraktiv udsigtsgrund

Drømmeplacering i første række med panoramaudsigt over Aarhusbugten.

Ude godt, men hjemme bedst. Især når du selv har formet hjemmet, som desuden ligger i første række til Aarhusbugten og højest placeret i landskabet, hvilket åbner for en storslået havudsigt. Det drømmescenarie kan blive til virkelighed her på Strandvangsvej i Egå. En sjælden mulighed, som du kan gribe for at skabe et helt unikt hjem tæt på både natur og by. For foden af grunden – næsten i vandkanten – ligger allerede et nyopført luksusstrandhus, så du med det samme kan få glæde af stedet.

EGÅ – Mellem Egå Marina og Kaløvig Bådehavn ligger dette hyggelige område, hvor der i de senere år er kommet flere og flere helårsboliger til. Her finder du et roligt lokalmiljø med små butikker, caféer og mulighed for en afslappende spadseretur langs vandet. Rammerne indbyder også til aktiv udfoldelse med løbeture på stranden, dukkerter året rundt og en tur i havkajak i morgensolen. Naturoplevelserne ligger med andre ord ligefor, og samtidig har du Egå og Skærings mange tilbud og muligheder lige i nærheden. Og under en halv times kørsel til Aarhus C.

Strandvangsvej er kendt for sine smalle veje og den åbne himmel. Grunden her med nummer 76 er noget ganske særligt. Med en beliggenhed på toppen af Egås kyststrækning – en af de højeste placeringer i Aarhusbugten – kan du få en bolig med et spektakulært udsyn, som du aldrig bliver træt af.

En fænomenal udsigt
Grunden hæver sig majestætisk over landskabet, og fra toppen af skråningen, der fører ned mod vandet, udfolder panoramaudsigten sig så vidt og bredt, at det næsten kan tage vejret fra dig. Over Aarhusbugten og Kalø Vig med Aarhus Ø’s skyline og Skødshoved som faste pejlemærker. Følg sejlerne på bugtens glitrende vand og nyd synet af byens lys, der langsomt tændes om aftenen og spejles i vandets rolige overflade. Med den rette arkitektoniske løsning får du maksimalt udbytte af det levende maleri, hvor vind, vejr og solopgangens imponerende farvevæld sætter stemningen.

Store vinduespartier åbner ikke kun for den betagende udsigt over bugten. Fra toppen af grunden kan du også se ned i vandet og fornemme strukturen på havbunden, hvilket giver dit vue en ekstra dimension og skaber en stærkere forbindelse til omgivelserne. Både naturen og det helt særlige lys her ved kysten kan blive en integreret del af indretningen, som fremhæver den pragtfulde beliggenhed. Det er en enestående mulighed for at omdanne store boligdrømme til vidunderlig hverdagsluksus.

Øverst på grunden står i dag et sommerhus, men det er oplagt at opføre en ny helårsbolig helt efter egne ønsker og visioner og samtidig få mest muligt ud af den attraktive placering.

Luksus i strandkanten
For foden af skråningen er der i 2023 opført et ganske særligt, arkitekttegnet hus på 52 kvadratmeter i strandkanten. Stilen er yderst raffineret og bringer naturen og udsigten i fokus. Det er som at have et luksuriøst sommerhus på egen grund, der gør det muligt at leve helt tæt på naturen.

Indenfor mødes du af et åbent køkken og stueområde, et værelse og et stort badeværelse med jacuzzi – et perfekt tilflugtssted, hvor du kan sidde og slappe af efter en lang dag. Takket være det store vinduesparti kan du nærmest føle, du befinder dig ude midt i vandet.
Strandhusets glasfacade lukker masser af lys ind og lader de naturlige materialer – som sedumtaget og de smukke mursten – smelte sammen med den omkringliggende natur. Udenfor strækker en terrasse sig rundt om huset i samme klinker som indenfor. Her kan du sidde og nyde den spektakulære udsigt og lyden af havet. Strandhuset er den perfekte bolig, mens du bygger dit drømmehus længere oppe på grunden. Og fremover kan du bruge det som et eksklusivt badehus eller gæstebolig.

En sjælden mulighed for den kræsne køber, der ønsker at opføre en eksklusiv drømmebolig i første række til vandet med en spektakulær udsigt.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL5176
BoligtypeSommerhus
Boligareal138 m²
Udhus4 m²
Grundareal1.006 m²
Værelser6
Opført2023/1990
Ejerudgifter pr. md.5.216
Kontantpris15.900.000
Udbetaling795.000

Kendetegn

1. række til vand
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Hjortevænget 14

    BoligtypeVilla
    Pris15.900.000 kr.
    Boligareal237 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Oddervej 14

      BoligtypeVilla
      Pris15.500.000 kr.
      Boligareal240 m²

      Indflytningsklar, Vandudsigt,

      Se bolig

        Ebeltoft,
        Handrupgårdvej 28

        BoligtypeVilla
        Pris14.500.000 kr.
        Boligareal397 m²

        Indflytningsklar, Landskabsudsigt, Vandudsigt,

        Se bolig