Sandbakken 1
8270 Højbjerg

Sags nr. LL3973
Find din drømmebolig

Gennemrenoveret familievilla i Skåde Bakker

263 lyse og velfungerende kvadratmeter tæt på byen, skoven og vandet.

Det er ikke altid nemt at sætte fingeren på, hvad der gør et hjem perfekt. Det er en følelse, en stemning, som rammerne skaber - i mange tilfælde allerede ved første besøg. Denne rummelige og gennemrenoverede villa på Sandbakken 1 i de skønne Skåde Bakker kan gå hen og blive kærlighed ved første blik for familien, der gerne vil flytte ind i lyse og velindrettede rammer med plads til alle. Samtidig har du byen tæt på og naturen endnu tættere på, ligesom der er både skole og indkøbsmuligheder i nærheden.

SKÅDE BAKKER - Der har altid været noget særligt over Skåde Bakker, hvor vejene bugter og snor sig efter landskabets former, og hvor villakvartererne er indrammet af skov og vand. Nærheden til naturen er i høj grad med til at sætte stemningen, som sætter sig i dig og gør, at du vil blive boende her i mange år frem.

Skåde Skole, daginstitutioner, legepladser til de mindste og gode indkøbsmuligheder ligger i gåafstand, hvilket kun gør hverdagen nemmere for den travle børnefamilie. Skal løbeturen i skoven suppleres med indendørs træning, finder du også fitnesscentre tæt på, og Skåde Bakker er således nærmest selvforsynende på alle områder. Marselisskovene ligger inden for få hundrede meter med deres meget fine net af stier til både gang, ridning og ikke mindst mountainbike. Vil du ind til Aarhus C, er turen også ganske kort. Du kan evt. tage cyklen derind gennem skoven og langs kysten - så bliver turen en sand fornøjelse.

Velindrettede rammer både ude og inde
Den opvoksede have består primært af plæne, hvor børnene kan tumle og spille bold, mens nogle få træer og velplacerede bede skærmer og skaber atmosfære. Det gælder ikke mindst ved den store, sydvestvendte fliseterrasse, som er familiens hyggelige oase på solskinsdage. Med siddepladser på kanten af bedet, som omkranser terrassen, er der også rig mulighed for at holde større selskaber. Rundt omkring huset finder du desuden flere gode opholdskroge, så du i løbet af dagen altid kan finde sol og læ.

Dobbeltgaragen med elektriske porte og den gode, store indkørsel giver rigeligt med parkeringsplads. Den lukkede stikvej fra Sandbakken deler du kun med to andre villaer, og til sammen udgør I et fredeligt fællesskab i jer selv. Når du har parkeret bilen eller cyklen, vil du nok oftest tage indgangen i underetagen, som leder ind i det rummelige bryggers med masser af skabsplads. Skabene gemmer bl.a. på vaskesøljen og al hjemmets teknik, som er skiftet inden for de senere år i forbindelse med den løbende renovering.

Den anvendelige underetage er bl.a. resultat af denne renovering, da den blev opdateret til boligstandard. Der er gravet ud, isoleret og lagt gulvvarme under de lyse klinker, som desuden går igen i stueetagen. Derfor er der i dag højt til loftet hernede, hvor du bl.a. har et stort multirum, gæsteværelse og badeværelse. I multirummet kan børnene evt. få et fælles rum til leg og gaming, ligesom her kan indrettes hjemmebiograf eller fitnessrum - mulighederne er mange.

Seks værelser, tre badeværelser og gode fællesrum
Der er et badeværelse på hver etage, mens du i stueplanet også har et gæstetoilet. To af badeværelserne er tilmed udstyret med dobbeltvask, og risikoen for kø er derfor lille - selv hvis alle villaens seks gode værelser er beboet. Værelserne fordeler sig med tre i stueplanet, hvor I kan skabe en skøn børneafdeling, og tre på førstesalen, hvor forældrene kan holde til - evt. sammen med familiens yngste og et kontor. Fra det store soveværelse kan du træde ud på en vestvendt, overdækket altan, hvor dynerne kan blive luftet på rækværket, eller du kan nyde en kop kaffe eller en drink.

Du kan overveje at inddrage det uudnyttede loftrum i boligen, hvis du har behov for mere plads. Ellers har du her et ganske fint depotrum til opbevaring, så det ikke stjæler plads i de veludnyttede kvadratmeter på alle tre plan, hvor du flere steder finder indbyggede skabe til garderobe m.m.

Køkken-alrummet og opholdstuen er familiens samlingspunkt, hvor glasdørene skaber sammenhæng mellem de forskellige rum. Store vinduespartier mod haven lukker masser af lys ind i opholdsstuen, hvorfra der er udgang til terrassen og en overdækket altan, hvor du eksempelvis kan grille i tørvejr hele året rundt. Vil børnene hellere være sig selv, sørger de lydisolerede døre for fred og ro i stuen.

Den rummelige og velindrettede villa her i Skåde Bakker giver familielivet gode betingelser, og den er stort set indflytningsklar, fordi både det synlige og det ikke synlige er renoveret og velholdt. Her bor du og familien godt de næste mange år med alt, hvad I behøver i hverdagen, tæt på.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3973
BoligtypeVilla
Boligareal263 m²
Kælder117 m²
Grundareal986 m²
Værelser8
Opført1970
Ejerudgifter pr. md.5.828
Garage37 m²
Kontantpris6.798.000
Udbetaling340.000
EnergiklasseD

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Saralystvej 21

    BoligtypeVilla
    Pris6.900.000 kr.
    Boligareal225 m²

    Se bolig

      Højbjerg,
      Bakkedraget 16

      BoligtypeVilla
      Pris6.300.000 kr.
      Boligareal139 m²

      Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Jupitervej 14

        BoligtypeVilla
        Pris7.395.000 kr.
        Boligareal208 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig