Nordre Strandvej 12B, 1.
8240 Risskov

Sags nr. LL3599
Find din drømmebolig

Luksuriøs lejlighed med skøn beliggenhed i Risskov

Flyt lige ind i flotte rammer tæt ved by, skov og strand.

Det siges, at det er godt for sjæl og sind at bo i nærheden af vand og skov. Lejligheden her ligger tæt ved begge dele, og er du typen, der gerne vil prioritere denne nærhed til naturen og samtidig ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, så er denne lejlighed et oplagt valg. Lejligheden er fuldstændigt indflytningsklar, så du kan bare pakke flyttekasserne ud og føle dig hjemme. Her er alt gjort for dig, så du kan flytte lige ind og stadig bo nær ved byen.

RISSKOV – Der er et særligt lys i Risskov på grund af nærheden til havet. Det er derfor heller ikke underligt, at den del af Risskov, som ligger tættest ved vandet, blev et meget populært sted for byens velhavere for cirka 100 år siden. Her etablerede byens bedre borgerskab sig i sommerboliger, som senere blev til helårshuse for at komme lidt uden for byen til vandet og skoven. Og det er, som om sommerhusstemningen stadig hænger fast – det mærker du, så snart du kommer ind i området, og fornemmelsen bliver endnu mere tydelig, når du en sommeraften nyder udsigten over Aarhus Bugt fra en af de mange badebroer langs vandet.

Nordre Strandvej er livsnerven, som strækker sig fra Egå og gennem Risskov helt ind til det smukke parkanlæg for foden af den gamle Daareanstalt. Her er masser af små caféer og restauranter, hvor du kan hygge med vennerne eller hente lækker take-away med hjem. Har du smag for mere, kan du være inde i Aarhus på ca. 10 minutter med bil, men når vejret er til det, vil du formentligt foretrække den smukke cykelrute neden for Riis Skov og langs med vandet, og efter et lille kvarter er du fremme ved storbylivet og de mange tilbud, Aarhus har at byde på.

Fantastisk uderum
Ejendommen på Nordre Strandvej 12B blev bygget som enfamiliehus i 1963 og blev i 2002 opdelt i to meget velfungerende lejligheder. Allerede udenfor møder du det første plus ved lejligheden: Den brede indkørsel har rigeligt plads til biler, og haven, som du også deler med underboen, er både dejligt privat og overkommelig med hensyn til vedligeholdelse. Hækken skal klippes, og plænen skal slås, men ellers har du et skønt privat uderum i den lukkede have. Bagerst i haven er der et skur med plads til havemøbler, haveredskaber og de andre ting, du kan få brug for, når du nyder freden og roen i haven på en skøn sommeraften.

Men du kan også vælge at blive oppe hos dig selv på førstesalen og nyde den store altan, der hører til lejligheden. Her er sol hver dag fra klokken 10 til solnedgang, så når vejret er med dig, kan du starte med at nyde formiddagskaffen herude – og senere på dagen skænke vin op til gæsterne og sidde og nyde en af de lange, lune sommeraftener med udsigt ud over områdets smukke gamle villaer. Altanen er forsynet med en markise, som du kan rulle ud, hvis duggen skulle falde – eller solen er lidt for gavmild.

Sans for detaljen
Den 105 kvadratmeter store lejlighed er fantastisk til singlemanden eller –kvinden. Det kunne også være det unge par, der netop har besluttet at stifte deres første hjem sammen – eller det ældre par, der ikke længere har lyst til de opgaver, der følger med en større bolig. Der er højt til loftet og langt til væggene, men samtidig er der gode muligheder for at etablere et ekstra værelse.

Oprindeligt blev lejligheden indrettet med små værelser fordelt ad en lang korridor, men da lejlighedens nuværende ejer overtog den i 2006, blev alt gennemgået fra gulv til loft, og i den forbindelse blev de mange små rum åbnet op, så der i dag er tale om et meget stort køkkenalrum og en lige så stor stue. Masser af plads og albuerum – og med muligheder for at indrette dig anderledes, hvis du ønsker det. Du behøver ikke fryse tæerne på de flotte sandfarvede klinker, da der er indlagt gulvvarme overalt. Og ganske vist er det 10 år siden, at renoveringen fandt sted, men alt står stadig som nyt og er for nylig blevet malet overalt.

Den minimalistiske stil med glatpudsede vægge, ingen fodlister, ingen radiatorer og grebsløse elementer i Boform-køkkenet og på badeværelset gør lejligheden tidløs og får den til at syne endnu større. Samtidig giver flisernes sandfarve en varm bund til alt det hvide. Her er der kræset for alle detaljer og ikke gået på kompromis med kvaliteten med VOLA-armaturer, Duravit-elementer og mange flotte arkitektoniske detaljer.

En skøn beliggenhed tæt ved skov, vand og by – og en oplagt lejlighed for den kræsne single, det unge eller ældre par – eller måske parret, der har et enkelt barn. Og så er lejligheden lige til at flytte ind i.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3599
BoligtypeLejlighed
Boligareal105 m²
Værelser4
Opført1962
Kontantpris4.164.000
Udbetaling210.000
EnergiklasseC

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Risskov,
    Ternevej 22

    BoligtypeVilla
    Pris6.750.000 kr.
    Boligareal194 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

    Se bolig

      Risskov,
      Havgårdsvej 39

      BoligtypeVilla
      Pris8.395.000 kr.
      Boligareal231 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Risskov,
        Elbækvej 7B

        BoligtypeVilla
        Pris8.500.000 kr.
        Boligareal192 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig