Næsset 9
8700 Horsens

Sags nr. LL3940
Find din drømmebolig

Gennemført arkitekttegnet villa på Næsset ved Horsens Fjord

Gennemført arkitekttegnet villa på Næsset ved Horsens Fjord
En af Horsens absolut mest attraktive beliggenheder tæt på by, fjord og skov.
Masser af plads, lys og luft – det er noget, de fleste sætter højt på ønskelisten, når de skal vælge bolig til sig selv og resten af familien. Drømmer I om at bo midt mellem den varierede natur og Horsens’ hyggelige midtby? Ja, så bliver beliggenheden næppe bedre end her på Næsset – en eksklusiv adresse, der i gamle dage var forbeholdt det bedre borgerskab. Rammerne udgøres af flotte mørke mursten, der på én gang er moderne og tidløse. Her vil såvel børnefamilien som det modne par, der ønsker god plads, kunne finde sig hjemme i et rigtigt levested.

HORSENS– Godt gemt inde i fjorden ud mod Kattegat ligger Horsens, der er en by i rivende udvikling. Den hyggelige bymidte indbyder til slentreture ad gågaderne, hvor I finder såvel kæde- som specialbutikker side om side med caféer og restauranter af rigtigt god standard.Næsset ved Stensballe Sund er oprindeligt et sommerhusområde for det bedre borgerskab, og den dag i dag er det en af de mest attraktive adresser i Horsens med få meter til fjorden og en charmerende cykel- eller gåtur til Lystbådehavnen ved Langelinie eller ud af naturstien, hvor der også er etableret gode badefaciliteter.

Stilrent, funktionelt og rummeligt hus
Her flytter I ind i et hus, hvor alting går hånd i hånd – arkitekturen, rumfordelingen og lyset, der spiller en vigtig rolle i samtlige rum. Underetagen er oplagt til teenage- eller gæsteafdeling med to værelser, strygerum og en rummelig hall samt et badeværelse. I stueetagen har I et stort soveværelse i forbindelse med en walkin-garderobe og et lækkert badeværelse med dobbeltbruser. Denne etage er stedet, hvor I samler hele familien i den store, lyse stue med fløjdøre til spisestue og indgang fra den rummelige og lyse indgangshall, der gør huset til noget ganske specielt.

Huset emmer af atmosfære, og der er lagt vægt på materialer af højeste kvalitet. Tag bare den sorte skifer fra Tyskland, trædørene, dobbeltgaragen med loftsrum, hvor garagedørene er lakeret med yachtlak, dobbeltvinduer med indvendige persienner fra Velfac og pejs med automatisk udsugning – kvaliteten er at føle hele vejen rundt. Om vinteren har I den fordel at kunne se fjorden fra begge etager, mens I om sommeren har kig hertil fra den hyggelige spiseplads i det rummelige og moderne køkken. Opbevaringsplads får I desuden masser af over bryggers, køkken og soveafdeling, mens stuen, spisestuen og hallen har masser af lys og luft med loft til kip i hele 4,5 meters højde.

Arkitekttegnet og velanlagt parklignende have
Fra terrassen har I udsigt over den skønne have, der er en sand fryd for øjet. Den velplejede plæne flankeres på fornemste vis af den veltrimmede cotoneaster, den opvoksede laurbærhæk og de høje træer – en helt fantastisk grøn kulisse, der i sig selv er en daglig vitaminindsprøjtning, også om vinteren. Når rododendronen blomstrer, føres tankerne hen på sydens sol, og året rundt høres fløjt fra fuglene, der trives i de frodige omgivelser. I det hele taget har I her de helt optimale betingelser for et aktivt og afslappende udeliv i haven og på de forskellige terrasser, hvor I altid kan finde en solbeskinnet plet.

Den aflukkede gård er ideel til morgenkaffen, og om aftenen, når duggen falder, kan I rykke om på terrassen og rulle den elektriske markise ud, mens I nyder en godnatdrink. Skal der skrues ekstra op for hyggen eller grilles snobrød, kan I tænde op i den udendørs pejs. Det er balsam for sjælen at sidde og nyde synet af ilden, der knitrer, og indsnuse duften, der breder sig, mens dagen går på hæld.

Velkommen til en på én gang spændende og majestætisk villa, hvor ude og inde kompletterer hinanden på fornemste vis og skaber de ideelle rammer for et aktivt familieliv med plads til både fællesskab, hygge og egne interesser. Et rigtigt levested på en af Horsens’ mest attraktive adresser.
Såfremt der er behov for flere værelser, er ejendomsmægler i besiddelse af arkitektforslag som beskriver muligheden.
Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3940
BoligtypeVilla
Boligareal285 m²
Kælder82 m²
Grundareal1.768 m²
Værelser5
Opført2000
Ejerudgifter pr. md.6.320
Garage60 m²
Kontantpris6.450.000
Udbetaling325.000
EnergiklasseC

Kendetegn

Arkitekttegnet
Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Bakkedraget 16

    BoligtypeVilla
    Pris6.300.000 kr.
    Boligareal139 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

    Se bolig

      Egå,
      Løkkenvej 1

      BoligtypeVilla
      Pris6.200.000 kr.
      Boligareal190 m²

      Indflytningsklar, Vandudsigt,

      Se bolig

        Risskov,
        Ternevej 22

        BoligtypeVilla
        Pris6.750.000 kr.
        Boligareal194 m²

        Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

        Se bolig