Mossøvej 9
8660 Skanderborg

Sags nr. LL3432
Find din drømmebolig

Privat jagtparadis på næsten 100 tønder land

Uspoleret natur med perfekte betingelser for både dyr og mennesker.

Som jæger ved du, hvor meget terrænet og beplantningen betyder for dine muligheder for at få nedlagt et bytte. Forestil dig så, at du har en grund på næsten 100 tønder land, der er anlagt specifikt med henblik på jagt – ikke bare med jagttårne og foderkasser, men også i forhold til udvalget af grønt, så dyrene har nok at spise af. Sådan et jagtparadis ligger her på Mossøvej lige uden for Skanderborg, hvor du og familien kan flytte ind i de eksisterende rammer eller bygge drømmehuset, der matcher drømmegrunden.

SKANDERBORG – Byen viser Søhøjlandet frem fra dets bedste sider med smukke søer omgivet af bakker med grønt, smukt formgivet af de massive ismassers bevægelser hen over landet for mange tusinde år siden. Der er en grund til, at den lokale festival i ly af bøgeskoven kalder sig Smukfest og hvert år tiltrækker musikglade mennesker fra nær og fjern og skaber en helt særlig stemning i byen, der summer af liv.

Med Kulturhuset, gode indkøbsmuligheder, institutioner og skoler samt gymnasie og handelsskole står tingene aldrig stille i byen.

Nærmest uendelige jagtmarker
Der hvor Skanderborg-forstaden Vrold stopper, og vejen bliver smallere, er det som at køre ind i en anden verden. Drej til venstre ad grusvejen, som du deler med to andre huse længere henne, og parker bilen på gårdspladsen eller i den dobbelte carport. Så er du hjemme i din egen grønne oase, hvor naturen sætter dagsordenen. Når du står her og indsnuser atmosfæren til lyden af fuglefløjt og vinden, der får træernes blade til at rasle lidt, rammer fornemmelsen af frihed dig.

Det er svært at forestille sig, men de knap 100 tønder land, som i dag tilhører Mossøvej 9, var indtil 1985 åbne marker, der bugtede sig gennem landskabet med forskellige afgrøder og kvæg, som de forpagtende landmænd tog sig af. Den nuværende ejer, som er ivrig jæger, så dog potentiale i det bakkede landskab og begyndte en omfattende omlægning til jagt. Der er bl.a. blevet plantet 390.000 graner og en masse andre gevækster, der giver både dyr og jægere optimale forhold. Du kan således blive selvforsynende med lækkert vildtkød, ligesom du kan anlægge en frodig køkkenhave, der kan levere tilbehør. Du skal dog nok hegne det godt ind, ellers tager dyrene for sig.

Grunden fremstår i dag som ren og uspoleret natur, og for det utrænede øje er det ikke til at se, at dette paradis bevidst er anlagt til formålet. Kun de diskret placerede jagttårne og foderkasser afslører, at her jages. Der er således ikke sparet på noget, og den frihedsfølelse, du mærkede hjemme i indkørslen, følger med dig rundt på grunden, hvor du kan gå næsten helt ned til Mossø på egen matrikel.

Stråtækt dobbelthus med muligheder
På grunden ligger en hyggelig gård fra 1952 med et flot og nyligt anlagt stråtækt tag. Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt og opdateret – bl.a. med nyt badeværelse i 2017 samt tag og vinduer for blot et par år siden, og hjemmet fremstår lyst og rummeligt. De 260 kvadratmeter fordeler sig på to plan, og du har mulighed for at opdele hjemmet i to separate afdelinger, der hver har eget badeværelse og køkken samt stuer og gode værelser både oppe og nede. På førstesalen har du en fantastisk udsigt til de grønne omgivelser, og herfra kan du se, hvordan dyrene lister rundt i de tidlige morgentimer. Du har desuden et stort værksted og en maskinlade, hvor din maskinpark kan holde i tørvejr. Her har du også plads til en båd, hvis du vil ud på Mossø og jage efter fiskene i vandet.

Du kan selvfølgelig også vælge at opdatere rammerne efter dine og familiens egne behov eller bygge helt nyt, så du får størst muligt udbytte af den gode beliggenhed og de naturskønne rammer. Muligheder er der nok af, og du behøver ikke kikkertsigte for at få øje på dem.

Et sandt paradis for jægere. 100 tønder land med uspoleret natur, der giver optimale forhold til både dyr og mennesker. Tæt på Skanderborg i det smukke søhøjlandske smørhul mellem Aarhus, Silkeborg og Horsens. Flyt ind, renover eller byg nyt.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3432
BoligtypeLystejendom
Boligareal260 m²
Carport40 m²
Grundareal568.692 m²
Værelser6
Opført1952
Kontantpris8.200.000
Udbetaling410.000
EnergiklasseG

Kendetegn

Indflytningsklar
Jagtejendom
Landskabsudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Malling,
    Starupvej 135

    BoligtypeLystejendom
    Pris8.250.000 kr.
    Boligareal200 m²

    Hesteejendom, Landskabsudsigt,

    Se bolig

      Risskov,
      Havgårdsvej 39

      BoligtypeVilla
      Pris8.395.000 kr.
      Boligareal231 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Brabrand,
        Langdalsvej 18

        BoligtypeVilla
        Pris8.495.000 kr.
        Boligareal281 m²

        Indflytningsklar, Klassisk/Patricia,

        Se bolig