Mejlgade 68B, ST.
8000 Aarhus C

Sags nr. LL4085
Find din drømmebolig

Enestående herskabelighed i mangfoldige Mejlgade

203 etagemeter med velbevarede oprindelige detaljer og moderne luksus.

Fordelen ved at bo i centrum er, at du har alt lige uden for din gadedør. For nogen er det samtidig en ulempe - fordi byens liv kan være uforudsigeligt. Her i baggården mellem Mejlgade og Kystvejen hører du derimod ikke noget til det travle liv, som foregår lige ude på den
anden side af porten. Gården er en fredfyldt oase, hvor sommersolen skinner fra formiddag til ud på eftermiddagen. Og herinde ligger denne enestående lejlighed som en velbevaret hemmelighed, der gemmer på en stilfuld kombination af herskabelig historie og en mere
moderne indretning.

AARHUS C - Inden Kystvejen blev etableret i 1870, havde husene i Mejlgade haft haver ned mod vandet. Når bølgerne gik højt, kunne hav og haver imidlertid stå i ét, og det problem dæmmede Kystvejen bogstaveligt talt op for. De første bygninger blev opført i de
efterfølgende år, herunder flere mondæne ejendomme, som siden har stået i front mod havnen og vandet. Tænk, hvilke historier murene ville kunne fortælle om den udvikling, de har været vidne til gennem tiden - ikke mindst de seneste år, hvor Aarhus Ø er skudt
op med mindre industrihavn og mere moderne arkitektur.

Det betyder, at du i dag har alle den nye bydels muligheder, herunder havnebassinet, tæt på. Her kan du bade året rundt - eller du kan vælge at spadsere den korte tur til Den Permanente i Riis Skov og dyppe kroppen eller blot nyde den flotte natur.

Et midtbyliv med muligheder
Ejendommen, som i dag har adresse i Mejlgade 68B, var oprindeligt en del af Kystvejen 39, som blev opført i 1888. I dag er der ikke længere forbindelse til havnefronten. Til gengæld skal du blot ud ad porten for at stå i hyggelige Mejlgade, hvor spisesteder,
delikatesseforretninger, kontorer og uddannelsessteder ligger side om side med boligerne i de historiske bygninger. Længere nede ad gaden passerer du bl.a. Domkirken og byens tidligere rådhus, hvilket vidner om, hvor centralt du bor.

Det charmerende Latinerkvarter er indbegrebet af Midtbyen, og her kan du finde både indkøbsmuligheder, caféer og kulturelle tilbud. Du har det hele i gåafstand og kan selv vælge til og fra. For når du står i baggården, og porten lukker ud til Mejlgade, hører du ikke
meget til byens liv, som ellers er så tæt på.

I den hyggelige, brostensbelagte gård kan du have grillen stående og indrette en spiseplads under åben himmel. På skyfrie sommerdage kan solens stråler nå ned til dig fra formiddag til ud på eftermiddagen. De gule mursten giver en varm kulør, mens små
bede og krukker giver grønne strejf.

Herskabelig og rummelig lejlighed i to plan
Lejlighedens ydre er ganske vist velholdt, men fortæller ikke meget om den herskabelighed, som nærmest overrumpler intetanende besøgende, når de træder indenfor. Den lyse entré giver kun en lille forsmag: Originale plankegulve, højt til loftet og hvide vægge. Det
buede hjørne gør noget særligt for gangarealet, som leder videre ind i lejligheden. Fra entréen har du desuden adgang til det ene af lejlighedens to badeværelser og nedgangen til den totalrenoverede underetage.

Stueetagen rummer et værelse, et køkken og en stue - og det er her, at lejlighedens særegne stil for alvor træder i karakter. Imponerende trælofter, træpaneler, døre og gerigter står som pragteksempler på datidens sirlige snedkerhåndværk og vidner om
rummenes fortid som prangende erhvervslokaler. De mange oprindelige detaljer er smukt bevarede og skaber en helt særlig stemning i de lyse rum. I køkkenet, der er af nyere dato, har du god spiseplads til hverdagens hurtige måltider, mens du i den tilstødende stue kan
have det store spisebord stående i den ene ende og indrette en hyggekrog eller sofaafdeling i den anden.

Det moderne er passet smukt ind i de historiske rammer, og på samme måde som de flotte lofter overrasker, gemmer de gamle gulvbrædder på overraskelser. Da underetagen blev totalrenoveret for 3-4 år siden, blev der sat gulvvarme op under trægulvet.
Samtidig blev underetagen gravet ud, så der også hernede er gulvvarme og god loftshøjde. Lyskasser mod gården lader dagslyset flyde diskret ind i de anvendelige rum, som bl.a. tæller to sammenhængende multirum med fritlagte loftsbjælker, et bryggers med
vaskesøjle, et praktisk tekøkken samt et stort badeværelse, som nærmest udgør en privat spaafdeling med et fritstående badekar og to rain showers. De rå mursten skaber en rustik kontrast til de store, glatte fliser på gulvet og endevæggen. Alt i alt er hjemmet som en
velbevaret hemmelighed midt i byen.

203 etagemeter fyldt med historiske og herskabelige overraskelser kombineret med moderne luksus. Du har alle byens muligheder og tilbud lige uden for døren, men kan samtidig trække dig tilbage fra byens liv, når du bare vil have fred og ro.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4085
BoligtypeLejlighed
Boligareal121 m²
Værelser2
Opført1888/2014
Ejerudgifter pr. md.2.849
Kontantpris6.700.000
Udbetaling335.000
EnergiklasseE

Kendetegn

Blandet bolig/erhverv
Indflytningsklar
Klassisk/Patricia

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Strandparken 3, ST. TH.

    BoligtypeLejlighed
    Pris6.700.000 kr.
    Boligareal121 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Vandudsigt,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Bülowsgade 14B, 1.

      BoligtypeLejlighed
      Pris6.850.000 kr.
      Boligareal136 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Østboulevarden 17, 1.

        BoligtypeLejlighed
        Pris6.900.000 kr.
        Boligareal157 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig