Marselisborg Allé 4B, 5.
8000 Aarhus C

Sags nr. LL3780
Find din drømmebolig

Nyetableret penthouselejlighed på Frederiksbjerg

Veludnyttede kvadratmeter med udsigt over byens tage og tæt på alt.

En taglejlighed midt i byen er som et helle i højden - hævet over gadens liv, men med udsigt til det hele. Lige uden for hoveddøren står alle byens muligheder i kø, og du har aldrig ikke langt til noget. På Marselisborg Allé 4B er det gamle tørreloft i 2015 omdannet til en lækker, lys og delevenlig penthouselejlighed. Kvadratmeterne er godt udnyttet til skønne rum med store vinduer og flotte vuer over byens tage. Bruuns Galleri, Hovedbanegården og Frederiksbjergs hyggelige miks af specialbutikker og spisesteder er få minutters gang hjemmefra.

FREDERIKSBJERG - Der er en særlig charme over det attraktive område, som emmer af liv og atmosfære. I gaderne finder du et væld af caféer og specialbutikker, og markedet på Ingerslevs Boulevard er en oplevelse ud over det sædvanlige. Du har ikke langt til noget af det, ligesom midtbyens mange andre tilbud og muligheder ligger i gåafstand.

Naturen er også tæt med hyggelige Skanseparken længere oppe ad gaden, og du kan hurtigt cykle til både skov og strand.

Nyrenoveret opgang
Ejendommen med nummer 4B ligger lidt tilbagetrukket fra vejen mellem nr. 4A og 6A med en diskret placering i den hyggelige gård, hvor du kan bruge det fælles grønne areal med fliseterrasse til grill og andet hyggeligt samvær i det fri.

Når ud træder ind i den rolige ejendom, bemærker du hurtigt, at her ser næsten nyt ud. Opgangen er nemlig hovedrenoveret og brandsikret så sent som i 2017, hvor gulvbelægning, døre m.m. er udskiftet.

Oppe under taget er det gamle tørreloft omdannet til en delevenlig lejlighed med to gode værelser og et stort alrum og altan. Lejligheden er etableret i 2015 og fremstår således i rigtigt fin stand. Det gælder bl.a. det store badeværelse med gulvvarme og integreret vaskemaskine. De to vinduespartier giver dig gode muligheder for udluftning efter et varmt bad i brusenichen.

Lyst og velindrettet på toppen af byen
De hvide overflader, det lyse plankegulv og de store vinduer og altandøren skaber nogle gode rum med et skønt lysindfald. Og når mørket sænker sig over byen, kan du dæmpe lyset i stort set alle rum og sætte den rette stemning til enhver lejlighed. De store kviste åbner rummene og giver gode kig over byens tage - ikke mindst i det store alrum, hvor du har vinduer til begge sider.

Herfra kan du træde ud på altanen, hvor der er lagt kunstgræs for at trække naturen med op i højden. Her kan du have krydderurter i krukker, og der er plads til både grillen og en mindre spiseplads. I de varme sommermåneder kan du her nyde solens stråler fra middag til ud på aftenen. På den tid af året er det også skønt at kunne åbne døren ud til altanen og lade luften og byens sagte summen strømme ind.

Køkkenet er funktionelt indrettet med integreret køleskab og opvaskemaskine, og det ligger mellem alrummet og de to gode værelser, som nærmest er identiske. I værelserne giver store kvistvinduer dig fuldt udbytte af udsigten, som fra det ene af værelserne strækker sig til vandet i bugten med Mols Bjerge i horisonten, når vejret er helt klart.

Nyetableret, lys og delevenlig penthouselejlighed på hyggelige Frederiksbjerg med alle byens muligheder lige uden for døren. Du finder hurtigt på plads i de velindrettede rammer. Nyd freden og roen på toppen af byen og nyd udsigten over tagene fra altanen.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3780
BoligtypeLejlighed
Boligareal76 m²
Værelser3
Opført1918
Kontantpris3.200.000
Udbetaling160.000
EnergiklasseE

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Holtevej 3

    BoligtypeVilla
    Pris8.900.000 kr.
    Boligareal190 m²

    Arkitekttegnet,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Julius Bechgaards Vej 1

      BoligtypeVilla
      Pris8.995.000 kr.
      Boligareal188 m²

      Indflytningsklar, Klassisk/Patricia, Vandudsigt,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Skovbrynet 26

        BoligtypeVilla
        Pris11.300.000 kr.
        Boligareal196 m²

        Indflytningsklar, Klassisk/Patricia,

        Se bolig