Mariane Thomsens Gade 52, 2.
8000 Aarhus C

Sags nr. LL3981
Find din drømmebolig

Lækker fireværelses udsigtslejlighed i Isbjerget på Aarhus Ø

Central og rolig beliggenhed med view over Bugten.

Kig over det omskiftelige hav, æstetisk arkitektur og masser af naturligt lys – det må være nogle af de bedste rammer for at lade tankerne flyde, lade op og få kreativiteten til at blomstre. Isbjerget på Aarhus Ø er en ideel kombination af smukke arkitektoniske rammer og central beliggenhed, samt en funktionalitet, der får inde og ude til at spille sammen på bedste vis. Her er altid liv, og fordi Isbjerget ligger så tæt på vandet, er her dejligt at færdes og nyde naturen – og bare det at kunne kigge ud på det rolige hav kan få roen til at indfinde sig. Så det eneste, man skal koncentrere sig om, er at nyde tilværelsen.

AARHUS Ø – Drømmer I om at bo midt mellem by og natur, kan beliggenheden næppe blive bedre end her på Aarhus Ø. I kan gå ind til Domkirken og Aarhus lange gågade, hvor specialbutikker og kædebutikker ligger side om side med caféer, og strækker sig helt op til togstationen.

Har I lyst til at få dyppet tæerne og evt. mere af kroppen, ligger Havnebadet lige i nærheden med sine gode bademuligheder og små hyggelige is- og kaffeboder. I kan også cykle eller gå til den rolige og smukke Riis Skov, hvor I kan nyde grønne omgivelser eller måske tage en tur på badeanstalten Den Permanente, der om sommeren tiltrækker både turister og lokale. Tager I cyklen lidt længere nordpå mod Risskov, kører I på Aarhus’ måske smukkeste cykelrute flankeret af skoven og havet.

Havneområdet ved Aarhus Ø er i rivende udvikling, og de moderne bygninger udgør sammen med de smukke havblå rammer en helt unik bydel, der kun bliver mere og mere populær, og hvor flere forskellige byggerier skyder op og tilføjer mere liv og flere muligheder. Således har den unge bydel allerede flere forretninger og spisesteder samt teater. I kan dermed finde hyggelige steder at gå ud om aftenen i nærmiljøet, eller I kan slentre ind til Aarhus’ gamle brostensbelagte Latinerkvarter, der også tilbyder et varieret og godt udvalg af gastronomi for enhver smag.

To solrige altaner og godt lys
I kan flytte direkte ind i denne fireværelses lejlighed, hvor I har hele to altaner at nyde lyset, udsigten og solen fra. Med retning mod henholdsvis sydøst og sydvest ligger altanerne ideelt for solen, som I kan nyde fra morgen til aften med udsigt over hav og havn. Overalt i lejligheden strømmer lyset ind, og kombineret med det gode materialevalg fornemmer I tydeligt, at det hele går op i en højere enhed. Køkkenet er fra Invita med hårde hvidevarer fra Siemens, og de integrerede skabe i værelserne er også fra Invita. Stilrent, enkelt og funktionelt.

Med tre værelser egner lejligheden her sig såvel til det modne par, der drømmer om at flytte fra hus til lejlighed, og til parret, der gerne vil bo centralt og måske har et barn eller drømmer om det.

Den store stue, der ligger i forbindelse med køkkenet, er lejlighedens hjerte, og den har mange gode indretningsmuligheder. De to altaner kan I indrette til små oaser med blomster i krukker, hvis I har lyst. I forlængelse af entreen ligger en praktisk garderobe, der kan lukkes, så I kan holde ro og orden i lejligheden.

Og så er det ellers bare at nyde udsigten, der hver dag er en fryd at vågne op til – året rundt. Der er noget beroligende ved at kunne se vand omkring sig, og I behøver bare at gå ud af døren, så kan I nyde det dejlige grønne i den såkaldte Ø-linje med sine fine, grønne græsarealer, nyttehaver og drivhuse. Og med lystbådehavnen lige i nærheden behøver I ikke bevæge jer ret langt for at mærke fornemmelsen af at bo i en helt særlig bydel.

Til familiens firehjulede medlem er det muligt at tilkøbe en parkeringsplads eller leje én i p-kælderen.

Velkommen til 145 kvadratmeter lækker, lys lejlighed i Isbjerget på Aarhus Ø – centralt og tæt på den smukke natur og den evigt foranderlige havn
Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3981
BoligtypeLejlighed
Boligareal145 m²
Værelser4
Opført2013
Ejerudgifter pr. md.5.581
Kontantpris5.748.000
Udbetaling290.000
EnergiklasseA2010

Kendetegn

Indflytningsklar
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    M.P. Bruuns Gade 59, 4.

    BoligtypeLejlighed
    Pris4.800.000 kr.
    Boligareal99 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Graven 3G, 1.

      BoligtypeLejlighed
      Pris4.700.000 kr.
      Boligareal97 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Langelinieparken 18, 1. tv.

        BoligtypeLejlighed
        Pris6.995.000 kr.
        Boligareal140 m²

        Indflytningsklar, Vandudsigt,

        Se bolig