Lyngbakkevej 9-
8654 Bryrup

Sags nr. LL3677
Find din drømmebolig

Idyllisk, moderniseret sommerhus direkte til Bryrup Langsø

3,3 hektar sø- og naturgrund med bådebro, egetræer og betagende udsigt over søen.

Det siges, at der ikke findes bjerge i Danmark. Alligevel er dette hus, der er et charmerende miks mellem svensk bjælkehytte og østrigsk chalet, blevet døbt Bjergly. Og fornemmelsen af bjerge er helt intakt, når du står på toppen af den 3,3 hektar store naturgrund. Med udsigt over søen fra både det hyggelige anneks på toppen og det totalrenoverede sommerhus midt på ’bjerget’, er det nemt at nyde tilværelsen. Det kuperede terræn breder sig over hele to matrikler, og naturen har fået lov at vokse sig vild og danner en smuk kulisse om et hus med en særlig atmosfære.

BRYRUP – Midt mellem skov og sø ligger Bryrup, der ud over den smukke natur byder på et velfungerende lokalsamfund. Her er indkøbsmuligheder, så du ikke behøver at køre langt for at hente reserver og i stedet kan koncentrere dig om at holde fri og nyde omgivelserne, roen og samværet med familien. Søen ligger centralt i byen, og på nordsiden ligger parcelhuse, mens sydsiden udgør et populært feriehusområde, hvor Bjergly ligger.

Søen indbyder til såvel gåture som sejlture i kano eller kajak - eller du kan stævne ud på det dybe vand og fiske efter gedder, aborrer og sandarter. Du kan dog også kaste snøren i vandet fra din egen bådebro. Tag jollen hen til søbadet, der er et populært tilflugtssted om sommeren, eller bliv på egen grund, hvor du også finder strand med sandbund, der indbyder til en dukkert.

Vild natur ned til søen
Det er virkelig slet ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, for du skal langt ind ad snoede veje, gennem skovens dybe, stille ro, op og ned og til siden og frem. Her på bakken i den vilde natur ligger Bjergly med udsigt over søen og udgør en lille naturperle godt gemt fra omverden – omgivet af gamle træer og bærbuske. Af alle husene i det fredede område har dette sommerhus den længste søbred på ca. 500 meter.

De i alt 3,3 hektar land er indhegnet, og om sommeren har du mulighed for – efter aftale med regionen – at få bevoksningen holdt nede af en flok geder, der mæsker sig i det frodige græs og planter. Nyd også synet af egern, rådyr, fasaner og ræve, der jævnligt kigger forbi, mens musvågen svæver over dig. På grunden står mange flotte, gamle træer, der giver både privatliv og følelsen af at være i en skov – ligesom de leverer masser af brænde til de to brændeovne i huset.

På toppen af denne dejlige grund ligger et charmerende anneks med fire sovepladser. Lad evt. de unge mennesker sove her, brug det til gæster eller lej det ud. Mulighederne er mange, og beliggenheden på toppen giver lige sommerhuset og grunden en ekstra dimension. Her er både tekøkken, bad og stue foruden sovepladser, og udsigten ud over Bryrup Langsø fås næppe bedre.

Et lille paradis midt i naturen
I 2011 blev selve sommerhuset totalrenoveret og moderniseret, så det i dag fremstår både indflytningsklart og i rigtigt flot stand. Til huset hører en stor garage med plads til diverse hobbyartikler og redskaber. Oftest parkerer du på den restaurerede gårdsplads, der ligger i læ af en smuk rød kastanje. Den kaster sin skygge over den store træterrasse, der ligger oven på husets eget vandværk, hvorfra du automatisk får rent vand pumpet direkte op fra undergrunden.

Den smukke natur danner den perfekte kulisse om dette totalmoderniserede hus, der er renoveret med stor respekt for netop naturen og de oprindelige rammer. Huset er genopført med ølandssten på soklen, og også indenfor har naturen fået plads. Således træder du ind på flotte Höganäs-klinker, der signalerer kvalitet og samtidig har gulvvarme, så du på alle tider af året kan nyde at hygge inden døre.

Der er valgt moderne løsninger i det hyggelige sommerhus. Det ser du bl.a. i køkkenet fra HTH med induktion, kølefryseskab og en bordplade i knust komposit. Flotte og tidløse materialer, der passer ideelt til husets charme og atmosfære. Smid en kæp i den væghængte brændeovn og nyd varmen og hyggen, der hurtigt breder sig i huset og op på både første og anden sal.

Førstesalen rummer den hyggelige stue, hvor du har udgang til en dejlig udsigtsterrasse, og et soveværelse, mens der på andensalen er hele to værelser med fem sovepladser til rådighed. Ved renoveringen blev der lavet loft til kip med nye spær, der tilfører åbenhed og hygge. Begge værelser har en fransk altan, så du kan lukke den friske morgenluft og lyden af fuglefløjt ind i rummet. På toppen tilfører det sortglaserede tegl lidt ekstra luksus til områdets måske hyggeligste bjerghytte.

Velkommen til et sommerhus ud over det sædvanlige. Her får du og familien i den grad muligheden for at bo i pagt med naturen og opleve den allestedsnærværende ro og idyl, der hersker her på den bakkede grund direkte ned til søen.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3677
BoligtypeSommerhus
Boligareal26 m²
Kælder56 m²
Udhus30 m²
Grundareal33.030 m²
Værelser5
Opført1996
Kontantpris4.795.000
Udbetaling240.000

Kendetegn

1. række til vand
Indflytningsklar
Landskabsudsigt
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus V,
    Neksøvej 12

    BoligtypeVilla
    Pris4.875.000 kr.
    Boligareal158 m²

    Indflytningsklar, Træhus,

    Se bolig

      Hornslet,
      Strandvejen 231

      BoligtypeSommerhus
      Pris4.995.000 kr.
      Boligareal130 m²

      1. række til vand, Indflytningsklar, Træhus, Vandudsigt,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Skåde Skovvej 42

        BoligtypeLejlighed
        Pris4.595.000 kr.
        Boligareal142 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig