Langelinieparken 18, 1. tv.
8000 Aarhus C

Sags nr. LL3963
Find din drømmebolig

Liebhaverlejligheder mellem Riis Skov, havnemiljøet og Midtbyen

Luksusmaterialer inde som ude og terrasse med sol dagen lang.

Sommetider lykkes det at skabe levesteder, hvor materialer, arkitektur og beliggenhed går op i en højere enhed. Et sådant projekt er netop færdigbygget på Langelinieparken mellem Riis Skov, Aarhus Midtby og det spændende og charmerende havnemiljø ved Aarhus Ø. Her får I på én gang fornemmelsen af storby, udsyn og frihed, for beliggenheden lægger op til vaskeægte livsnyderi af højeste karat. I kan frit jonglere mellem slentreture i skoven, ved havnen og i det hyggelige Latinerkvarter, mens muligheden for at slappe af i hjemlige rammer også konstant er til stede - f.eks. på den store træbelagte terrasse med panoramaudsigt. Bedre bliver det næppe.

AARHUS - Mellem Riis Skov, havnen og byen ligger Langelinieparken, hvor Terrassehusene er seneste bud på liebhaverlejligheder med en prima beliggenhed. Disse to lejligheder er placeret på første sal og ligger med front mod havnen og tæt på Riis Skov. Havnen er i evig forandring, og I kan både tage på café og fortsætte aftenen på en af de efterhånden talrige restauranter, der skyder op i dette nye byområde, der er i hastig vækst. Aarhus Midtbys måske hyggeligste kvarter Latinerkvarteret ligger også blot en gåtur væk og byder på utallige spisesteder og barer - der er noget for enhver smag.

Med andre ord har I mange muligheder i gåafstand - også hvis ønsket er en naturoplevelse. En gå- eller løbetur i den populære og altid smukke Riis Skov er altid en fornøjelse. Nord for skoven ligger bydelen Risskov, der også er charmerende og har en helt særlig feriestemning hen over sommeren. Tag cyklen herud en dag og dyp fødderne i vandet fra badestranden Bellevue. Midt i skoven ligger også den gamle badeanstalt Den Permanente, som er et stort trækplaster om sommeren, og om vinteren er populær blandt vinterbadere.

Lækker arkitektur med fokus på lyset
Terrassehusene er arkitektur, når den er allermest gennemtænkt, og her smelter ude- og indeliv sammen på bedste vis. Nyd udsigten fra både terrassen og inden døre - den er skøn året rundt. Det flotte lysindfald mærkes, så snart I træder ind, og den nordiske, minimalistiske stil giver ro til bare at nyde og slappe af.

Detaljer som messingarmatur, hvidevarer fra Gaggenau, elementer fra Multiform og marmorbord i køkkenet understreger, at her er tale om lejligheder for den bevidste feinschmecker. Æstetikken er i højsædet, men der er i høj grad også tænkt over komforten. I samtlige rum har I således gulvvarme, der giver et godt indeklima og ikke mindst holder de store glaspartier og den fantastiske udsigt fri for radiatorer. Og I kan roligt lade snakken gå, da akustiklofterne sikrer en god rumklang.

To badeværelser og lækre materialer
I har hele to badeværelser til rådighed, som begge er indrettet med væghængt toilet, bruseniche i hærdet glas og inventar i høj standard. Denne høje standard er gennemgående i hele lejligheden, ja, faktisk er hele bygningen lidt af et kunstværk i sig selv.

Lejlighedernes smukke hvide terrasser bindes sammen af skibets master, der er opført i mørkt tegl. Træterrasserne er lækre at betræde og skaber varme, og de skinner smukt igennem glasværnet og giver lune til det maritime helhedsbillede, som Terrassehusene tegner fra kystsiden.

Vælg det ypperste inden for liebhaverlejligheder i Terrassehusene på Langelinieparken - her får du hele to lejligheder på én gang, så det er dobbelt op på herlighed.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3963
BoligtypeLejlighed
Boligareal140 m²
Grundareal556 m²
Værelser3
Opført2019
Ejerudgifter pr. md.5.010
Kontantpris6.995.000
Udbetaling350.000
EnergiklasseA2010

Kendetegn

Indflytningsklar
Vandudsigt

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Lyngbyvej 12

    BoligtypeVilla
    Pris7.500.000 kr.
    Boligareal108 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Jægergårdsgade 21C

      BoligtypeVilla
      Pris7.900.000 kr.
      Boligareal128 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Langelinieparken 18, 1. th.

        BoligtypeLejlighed
        Pris7.995.000 kr.
        Boligareal162 m²

        Indflytningsklar, Vandudsigt,

        Se bolig