Kastorvej 3
8270 Højbjerg

Sags nr. LL3784
Find din drømmebolig

Moderne funkis og høj kvalitet mellem skov og by

350 lyse, funktionelle og rummelige etagemeter opført i 2013.

Skovens dybe, stille ro, vandets beroligende bølgeskvulp og byens pulserende liv er en skøn treenighed at have tæt på. Her på Kastorvej i skønne Højbjerg bor du helt tæt på naturen, ligesom du kan cykle eller gå ind til byen. Der er noget at leve op til for en bolig med en skøn beliggenhed som her. Kvaliteten, stilen og rummeligheden i denne moderne funkisvilla fra 2013 på Kastorvej 3 er et godt match til omgivelserne, og du nyder hver dag i de lyse rum, som er indrettet til kvalitetstid med familien og med en fin fordeling af de i alt fire værelser.

HØJBJERG - Der hersker en særlig stemning i Stjernekvarteret i Højbjerg, hvor vejene bugter og snor sig mellem de opvoksede villahaver og den varierede arkitektur. Og overalt byder naturen ind med farver og former i det sceneri, som omgiver dig og kvarterets andre beboere, der er en god blanding af familier med og uden børn. Dine børn finder hurtigt legekammerater i området, hvor der også er skoler, daginstitutioner og idrætsforening inden for en kort radius.

Nærheden til både skov, vand og by er optimal her i Højbjerg, hvor du har det hele i gåafstand. Springer du på cyklen, kan du på få minutter køre ind til det livlige og altid hyggelige Frederiksbjerg, hvor caféer og restauranter ligger side om side med specialbutikker og dagligvarebutikker. Det er nemt at nyde at have byen så tæt på, når du hjemme i privaten er omgivet af fred og ro.

Naturen fås næppe smukkere og mere varieret end her syd for Aarhus, hvor du kan lægge løbeturen gennem Marselisborgskovene og evt. ud til kysten, hvor du kan tage en forfriskende dukkert, inden turen går hjem igen. Dyrehaven og Mindeparken er også oplagte udflugtsmål - både i løb og til en god gåtur.

Nybygget funkis med plads til hele familien
Det første, der møder dig på Kastorvej 3, er de rene linjer og rette vinkler, som tegner villaen fra vejen. Den er opført i 2013 og omgivet af en dejlig, opvokset have med terrasser mod både syd og nord. Haven er indrammet af en bøgehæk og rummer bl.a. en hyggelig cirkulær bålplads med en indbygget bænk, hvor du sammen med familien kan bage snobrød eller riste skumfiduser over flammerne.

Huset er fuldmuret i lyse sten fra Petersen Tegl, og du bemærker hurtigt, at materialerne er af høj kvalitet hele vejen rundt. Også arkitekturen og indretningen er gennemført, så du alt i alt får et gedigent hjem til familien med masser af plads og muligheder.

Den brede indkørsel fører ind i den dobbelte carport, hvor du kan gå tørskoet hen til fordøren og videre ind i den lange, lyse entré med et praktisk depotrum for enden. I entréen trækker de lyse mursten tråde til det udvendige, mens rummet fungerer som forbindelse mellem husets forskellige afdelinger.

Store fællesrum og gode værelsesafdelinger
Børn og voksne kan få hver deres afdeling med tilhørende badeværelse, og midt i huset ligger det store køkkenalrum med højt til loftet, hvor familien samler sig efter en dag hver for sig. Lyset strømmer ind i det åbne rum gennem de mange store vinduespartier. Og de sorte køkkenelementer danner en elegant kontrast til de hvide overflader, plankegulvene og de lyse mursten, der indgår i skillemuren med gennemgående brændeovn, som skaber hygge til begge sider. Fra såvel alrummet som den tilstødende stue kan du træde ud på terrasserne, der danner ramme om mange gode stunder sommeren igennem. Nyd solen i familiens og venners lag, mens børnene leger i haven.

I den store underetage har du flere disponible rum, som du eksempelvis kan indrette til gaming, motion eller noget helt tredje. Derudover har du endnu et stort fællesrum i form af multirummet, der kan bruges til både hverdag og fest. P.t. er rummet indrettet som hjemmebiograf med egen bar, men anvendelsesmulighederne er nærmest uendelige. Etagen rummer desuden bryggers, et tredje badeværelse og hele hjemmets tekniske centralnervesystem.

Der er gulvvarme overalt i huset, og såvel akustiklofterne ovenpå som Troldtekt-lofterne i underetagen sikrer den gode rumfornemmelse, selv når der er mange mennesker, og stemningen er høj.

Kvalitetsbevidste, arkitektoniske valg sikrer en rød tråd i de rene linjer, som præger denne moderne funkisvilla i Højbjergs Stjernekvarter. Her bor du og familien tæt på skoven, byen og vandet - i flotte, funktionelle og frem for alt hyggelige rammer.




Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3784
BoligtypeVilla
Boligareal175 m²
Kælder175 m²
Grundareal700 m²
Værelser5
Opført2013
Ejerudgifter pr. md.5.247
Kontantpris11.500.000
Udbetaling575.000
EnergiklasseA2015

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Bævervej 8

    BoligtypeVilla
    Pris12.995.000 kr.
    Boligareal317 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

    Se bolig

      Højbjerg,
      Rypevej 20

      BoligtypeVilla
      Pris9.995.000 kr.
      Boligareal203 m²

      Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Grumstolsvej 28

        BoligtypeVilla
        Pris8.950.000 kr.
        Boligareal146 m²

        Indflytningsklar, Klassisk/Patricia,

        Se bolig