Kastorvej 3
8270 Højbjerg

Sags nr. LL4449
Find din drømmebolig

Moderne funkisvilla med optimal beliggenhed

Stor rummelighed, høj kvalitet og rene linjer opført i 2013, tæt på by og natur.

Dit og familiens hjem er jeres helle. Et sted, hvor I har plads til såvel samvær som alenetid, og hvor både de indre og ydre rammer opfylder jeres behov. Det er den moderne funkisvilla her på Kastorvej 3 i Højbjergs eftertragtede Stjernekvarter et godt eksempel på. Villaen, der er opført i 2013, er ideelt indrettet og ligger optimalt i forhold til både skoven, vandet og byen – ligesom I har skoler, idrætstilbud og indkøbsmuligheder lige ved hånden. Den gennemførte stil og høje kvalitet betyder, at I kan flytte direkte ind og fylde de store fællesrum og de fire værelser med jeres forskellige personligheder.

HØJBJERG – Du er aldrig i tvivl om, at du er tæt på naturen her i Stjernekvarteret i Højbjerg. Det er nemlig, som om både farverne og stemningen fra skoven trækker ud på de fredelige villaveje og fremhæver idyllen. Dine børn finder hurtigt legekammerater i området, hvor der også er skoler, daginstitutioner og idrætsforening inden for en kort radius.

Det kan være svært at tro, du er så tæt på centrum, som du er – men du har kun en kort cykeltur dertil. Det samme gælder hele Frederiksbjergs hyggelige udvalg af spisesteder og specialforretninger. Endnu kortere har du til Marselisborg Slot, Mindeparken, dyrehaven, skoven og stranden. Med de smukke omgivelser i gåafstand hjemmefra er det nemt at komme ud i det fri. Du sætter helt selv tempoet, og du kan have en fast rute eller lade de endeløse stier føre dig på afveje og ud på nye eventyr.

Gode vilkår for familielivet
Beliggenheden er således lige så funktionel som den fuldmurede funkisvilla i sig selv. Den blev opført i 2013 og står skarpt med sine rene linjer og kvalitetsmaterialer – herunder de lyse Petersen Tegl. Inde som ude finder du og familien god plads til hygge og samvær. Den opvoksede og overkommelige have byder på solrige terrasser og en flot bålplads, hvor I kan riste skumfiduser og fortælle røverhistorier.

Fra den dobbelte carport kan du gå tørskoet over til den rummelige entré, som bl.a. også giver adgang til børneafdelingen med to lyse værelser og et fælles badeværelse mellem dem. Forældreafdelingen med soveværelse og badeværelse en suite ligger i den modsatte ende af huset – på den anden side af det centrale køkken-alrum og den hyggelige opholdsstue.

De åbne fællesrum er familiens samlingspunkt i hverdagen. Her er højt til akustikloftet, og lyset strømmer ind gennem de store vinduer til flere sider, ligesom du har udgang til terrasser mod hhv. nord og syd. Her kan du nyde freden, roen og solens stråler med visheden om, at du lynhurtigt kan hente flere isterninger til de kolde drikkevarer i amerikanerkøleskabet. De rå mursten omkring den gennemgående brændeovn og de sorte elementer i det velfungerende Svane-køkken bryder elegant det hvide monopol, mens de flotte plankegulve bringer naturen helt indenfor. Den høje placering på grunden og i landskabet åbner desuden for flotte kig til omgivelserne.

Underetage med mange muligheder
Villaens røde tråd, som er spundet af høj kvalitet og funktionalitet, fortsætter i den rummelige underetage, hvor du ligesom i resten af hjemmet har gulvvarme under fødderne. Her kan du bl.a. indkvartere gæster eller indrette hjemmearbejdsplads i de lyse disponible rum, der også tæller et skønt multirum med mange anvendelsesmuligheder – fra store familiefester til leg og teenagehygge med gaming eller serier i hjemmebiografen. Der er allerede muret en flot bar op – med indbyggede køleskabe og vinkøleskabe, som du kan fylde med familiens favoritter. Og de flotte lyse gulvfliser, som går igen flere steder i boligen, kan sagtens fungere som dansegulv, når musikken spiller.

Troldtekt-lofterne sikrer en god akustik i rummet, og med udgang til en nedsænket terrasse er det også nemt at trække lidt frisk luft. Etagen rummer desuden bryggers, et tredje badeværelse og hele hjemmets tekniske centralnervesystem.

Flyt direkte ind i de funktionelle kvalitetsrammer og føl dig hjemme i det hyggelige Stjernekvarter fra dag et. Her får familien godt med plads og luft omkring sig, og både de indre og ydre rammer forstærker den hjemlige følelse. Fred og ro, tæt på alt det, der tæller.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4449
BoligtypeVilla
Boligareal175 m²
Kælder175 m²
Udhus7 m²
Grundareal700 m²
Værelser5
Opført2013
Ejerudgifter pr. md.5.551
Kontantpris12.900.000
Udbetaling645.000
EnergiklasseA2015

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Elsdyrvej 2

    BoligtypeVilla
    Pris12.000.000 kr.
    Boligareal217 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Landskabsudsigt,

    Se bolig

      Risskov,
      Lindevangsvej 9B

      BoligtypeVilla
      Pris13.250.000 kr.
      Boligareal242 m²

      Indflytningsklar, Klassisk/Patricier,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Helga Pedersens Gade 9, 7. 1.

        BoligtypeLejlighed
        Pris11.900.000 kr.
        Boligareal209 m²

        1. række til vand, Indflytningsklar, Vandudsigt,

        Se bolig