J.P. Larsens Vej 68
8220 Brabrand

Sags nr. LL4639
Find din drømmebolig

Pragtfuld patriciervilla med udsigt til skov og sø

Klassisk herskabelighed i renoverede rammer i Hans Broges Bakker.

Det er en sand fornøjelse, når arkitekturen får det optimale ud af en beliggenhed i smukke omgivelser. Sådan er det her på J.P. Larsens Vej 68 i Hans Broges bjergtagende bakker, hvor den smukke patriciervilla fra 1932 bærer navnet View af helt indlysende årsager. Udsigten strækker sig ud over området og Brabrand Sø, ligesom du har grønne kig til fredskoven i baghaven. Her har du og familien 350 funktionelle etagemeter til jeres rådighed fordelt på fire plan, hvor originale detaljer er bevaret i de renoverede rammer. Ud over naturen er du også tæt på skole og indkøb.

BRABRAND – I det kuperede istidslandskab ved Brabrand anlagde den driftige aarhusianske storkøbmand Hans Broge i 1866 det store skov- og parkanlæg, vi i dag kender som Hans Broges Bakker. Her opførte han selv en stor sommerresidens, og det samme gjorde hans gode ven – en anden lokal erhvervsmand – Edwin Rahr, hvis villa du stadig ser i kanten af skoven.

Siden er flere villaer skudt op her, i takt med at Brabrand har udviklet sig fra at være en lille by på landet til at vokse sammen med Aarhus og bl.a. selv rumme gode indkøbsmuligheder, idrætstilbud og meget andet.

I dag har du både byens liv og naturoplevelser helt tæt på, og du kan nemt få glæde af begge dele. Træk i løbeskoene og få pulsen op omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø, eller gå en tur i skoven eller Langdalen. Kalder Midtbyens mangfoldige tilbud, kan du cykle derind på kort tid. Du skal også blot køre få minutter ad Silkeborgvej, før du kan flette ind på motorvejen og fortsætte videre ud i det jyske.

Opvokset have med solrige og private terrasser
Fra J.P. Larsens Vej fører en grusvej op til villaen med nummer 68. Herfra snævrer grusvejen ind til en sti, der leder op til den fredede løvskov længere oppe ad bakken. Flere af områdets børn går ad stien til og fra nærliggende Engdalskolen. En viadukt hjælper børnene under jernbanen og Silkeborgvej, ligesom en skolepatrulje sørger for en tryg skolevej.

Indkørslen er rummelig nok til et par familiebiler og gæsteparkering – hvilket er ideelt, idet rammerne ude som inde inviterer til selskab og samvær. På en solrig sommerdag kan du parkere bilen og slutte dig til familien på fliseterrassen på bagsiden af huset. Bøgehækken skærmer godt af, så I kan nyde solen ganske ugeneret til lyden af fuglefløjt og springvandets rislen ved siden af rododendronbusken. Den gamle garage er ikke bygget til moderne biler, men giver til gengæld masser af praktisk opbevaringsplads.

Også foran huset har du en stor fliseterrasse hævet over plænen, hvor børnene kan lege og spille bold. Når du betragter villaen hernedefra, ser du tydeligt den gennemførte symmetri med den buede karnap i aksen. Heri spejles murstensfacadens enkle udsmykninger og dannebrogsvinduerne. Aksen fortsætter op til skorstenen, og i taget fra 2018 viderefører de nyere Velux-vinduer den stramme symmetri.

Bedre Byggeskik – dengang som nu
Med sine røde mursten, det valmede tegltag og den gennemgående høje kvalitet – i såvel materialer som håndværk – er villaen et godt eksempel på stilen Bedre Byggeskik. Det gælder ikke mindst den buede karnap med en stor buet midterrude, der har været med til at gøre huset bevaringsværdigt i klasse fire. De mange originale detaljer understreger det herskabelige udtryk i stueplanet – fra de brede pitchpine-gulve, der er strippet rå for fernis, til de smukke stuklofter. Elegante radiatorskjulere, høje vinduer med koblede rammer, der åbner for udsigten til søerne og området, og udskårne fyldningsdøre, som mellem de tre stuer en suite kan skydes til side.

I den centrale stue kan du tænde op i den nyere brændeovn og lade både hyggen og varmen brede sig til hele etagen. I den rummelige spisestue, som i dag har åben forbindelse til et nyligt renoveret og yderst funktionelt køkken, kan du dække et imponerende langbord, når der er noget særligt at fejre. Og gennem køkkenvinduerne har du kig til trækronerne klædt i årstidens farver.

Hvad enten det er hverdag eller fest, sikrer den smukke hall en herskabelig velkomst. Den originale trappe smyger sig mod første- og andensalen, hvorfra lyset strømmer ned gennem to ovenlysvinduer. Åbenheden mellem etagerne skaber ikke bare en fysisk forbindelse, men binder også familien sammen, selv om I er gået hver til sit. På førstesalen har du i alt fire gode værelser og et rummeligt badeværelse med dobbeltvask. To af værelserne har udgang til hhv. syd- og vestvendte altaner, hvor du rykker endnu tættere på udsigten, der her strækker sig lidt længere.

Veludnyttet andensal og mange muligheder i kælderen
Endnu længere rækker øjet på det transformerede tørreloft på andensalen, hvor tjenestepigerne i huset havde deres kamre. Her har du balkonpladser til fyrværkeriet over Aarhus nytårsaften, mens du til daglig nyder godt af udsigten til Stavtrup og Viby på den anden side af vandet, hvor du også kan øjne Constantinsborg mod vest. I dag udgør loftet ét stort rum med tekøkken og en glasvæg, der skærmer af for den optimale hjemmearbejdsplads på toppen af det hele.

Under boligen har du desuden 112 kvadratmeter tør og sund kælder med et naturligt afkølet vinrum, et viktualierum, et depotrum og et bryggers, hvor det få år gamle fjernvarmeanlæg er monteret. Ud over de praktiske rum kan du også indrette hjemmebiograf, fitnessrum og poolrum med hjemmebar hernede, hvor du har en fornuftig loftshøjde.

Sjælfulde og rummelige rammer om familielivet tæt på alt det, I behøver. Flyt direkte ind i den opdaterede herskabelighed, og nyd udsigten til naturen, der omgiver jer.
Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4639
BoligtypeVilla
Boligareal194 m²
Kælder112 m²
Grundareal951 m²
Værelser7
Opført1932
Ejerudgifter pr. md.3.348
Garage30 m²
Kontantpris9.500.000
Udbetaling475.000
EnergiklasseD

Kendetegn

Indflytningsklar
Landskabsudsigt
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Brabrand,
    Voldbækvej 1

    BoligtypeVilla
    Pris10.500.000 kr.
    Boligareal225 m²

    Indflytningsklar, Klassisk/Patricier,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Ellemarksvej 23

      BoligtypeVilla
      Pris9.600.000 kr.
      Boligareal193 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Miltonsvej 3

        BoligtypeVilla
        Pris9.995.000 kr.
        Boligareal210 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig