Hørretvej 156B
8320 Mårslet

Sags nr. LL3720
Find din drømmebolig

Herskabeligt og historisk levested med 23 hektar jord

Harmoniske og velholdte rammer med god plads til familien, heste og meget mere.

Nogle boliger emmer så meget af sjæl og atmosfære, at du mærker det allerede på vej ned ad indkørslen. Sådan et sted er Hørretvej 156, hvor indkørslen ender i en stor gårdsplads mellem tre velholdte længer - de to staldbygninger, som i dag kan rumme op til 22 heste, og det prægtige hovedhus med sine alt 530 kvadratmeter fordelt på tre etager. Bygningerne, som også tæller en ridehal, er omgivet af hele 23 hektar jord, hvoraf 18 hektar p.t. er forpagtet ud til landbrug. De resterende hektar består bl.a. af hestefolde, ridebane og en smuk parkhave, der slutter, hvor Hørret Skov begynder.

MÅRSLET - Postnummeret hører til Mårslet, men du bor faktisk tættere på Skåde, og du er således ikke mere end 10-15 minutters kørsel fra midtbyens liv og muligheder. Det kan være svært at forstå, når du nyder synet over parken, skoven og markerne, der omgiver dig, og oplever den fred og idyl, som fylder din hverdag. Indkøbsmuligheder, skole og alt, hvad du og familien ellers behøver i det daglige, ligger kun en kort cykeltur hjemmefra, og derudover går der bybus næsten lige til døren. Omgivelserne byder på et utal af oplevelser; i skoven finder du f.eks. gravhøje og andre fortidsminder tilbage fra bondestenalderen, ligesom du på Moesgaard Museum kan få et spændende blik ind i historien.

Du behøver dog ikke forlade din egen matrikel for at mærke historiens vingesus. Hørretvej 156 bærer navnet Stenege, og de nuværende bygninger har stået her siden 1870, hvor de blev opført som enkesæde til baroniet Wilhelmsborg. De er tilmed udformet af samme arkitekt, som står bag den imponerende hovedbygning på Wilhelmsborg, tyske Gustav Ludolf Martens. Arkitekturen giver sammen med historien Stenege sit herskabelige udtryk og stemningsfulde atmosfære.

Bygningerne er samtidig løbende blevet vedligeholdt med stor respekt for stedets sjæl og oprindelige stil. Du finder derfor stadig originale elementer overalt, mens nye vinduer, tage og dræn m.m. gør det lettere for dig at skrive de næste mange kapitler i Steneges historie.

23 hektar med mange muligheder
Af de 23 hektar jord, der omgiver gården, er 18 p.t. forpagtet ud til landbrug. Den forpagtede jord befinder sig på den modsatte side af Hørretvej. De øvrige seks hektar består af adskillige hestefolde - både til sommer- og vinterbrug - ridebane, ridehal og den store parkhave, der strækker sig sydpå fra hovedhuset og ned mod skoven. Stier leder ned til skoven, hvor du kan tage på uendelige rideture og traveture mellem træerne.

En bæk leder vand fra den nærliggende Giber Å til parkens sø, som sætter prikken over iet i din skønne udsigt over plænen, skovens træer og foldene med græssende heste. Idyllen bliver ikke mindre, når de mange forskellige fugle eller vildtet fra skoven besøger din have. De sætter lige så stor pris på de fredelige omgivelser, som du selv gør.

Hovedhuset troner i landskabet på sin høje sokkel i kløvede granitsten, der matcher de to staldbygninger. Den hvidmalede facade og det røde tag står i skarp kontrast til naturens mange grønne nuancer, hvilket får bygningen til at træde mere frem i omgivelserne. Det er det syn, der møder dig, når du drejer ned ad den lange indkørsel mod gårdspladsen. Et syn, som får dig til at føle dig hjemme, allerede inden du har parkeret bilen.

530 kvadratmeter på tre etager
I stueetagen kan du og familien samles og dele dagens oplevelser i de tre stuer en suite. I den store opholdsstue understreges stedets sjæl af de oprindelige brede plankegulve, stukken og den store kakkelovn. I den midterste stue har du udgang til en sydvendt terrasse med trappe ned til den smukke have og en stor fliseterrasse. Spisestuen er den tredje stue, og her sikrer sildebensparkettet en vis stil under dine middagsselskaber. Til daglig bruger I formentlig spisepladsen i køkkenet, men der er også gode muligheder for at åbne mere op mellem køkken, grovkøkken og spisestue for et mere moderne alrum med flere funktioner samlet i samme rum.

På førstesalen kan familiens medlemmer fordele sig på de fire værelser, som alle har dejligt højt til loftet. Du kan naturligvis også indrette kontor eller indkvartere overnattende gæster her. Soveværelset er enormt og har et flot kig til omgivelserne samt direkte adgang til et rummeligt badeværelse. Etagen har endnu et badeværelse, ligesom der ligger gæstetoilet og et tredje badeværelse i hhv. stueetagen og kælderen. Der bliver med andre ord ikke kø ved badeværelserne, når hele familien skal ud ad døren samtidig.

Kælderen rummer desuden mange gode og anvendelige rum med et væld af muligheder. Bag en jernlåge står en stor vinreol klar til at tage imod din private samling. Indret evt. et af de tilstødende rum til at nyde vinen over et spil billard - bordet og ballerne er her allerede. Du kan også lade virksomheden flytte ind hernede - med egen indgang og køkken fungerer det separat fra resten af huset.

Gode faciliteter til både heste og ryttere
De to staldbygninger, der er opført i kløvede granitsten, fik nyt skifertag i år 2000. Her har du bokse til opstaldning af i alt 22 heste, ligesom der er god plads til sadler, foder, strøelse til boksene og maskiner m.m. Oven på den ene af staldene er der indrettet 3 nyligt renoverede værelser, som p.t. er lejet ud til piger, der har deres heste stående, og som hjælper med at ordne staldene og med det forefaldende arbejde, der følger med en tilværelse med heste.

Det kan også være teenagebørnene, som flytter ind herovre, hvis de gerne vil lidt hjemmefra. De tre værelser deles om køkken, badeværelse og en hyggelig opholdsstue.

Stenege er levestedet for dig, der gerne vil omgives af naturlig skønhed, luft samt fred og ro uden at være for langt fra byen. Herskabeligheden og historien fylder de rummelige rammer med sjæl og atmosfære. Er du samtidig til heste, er både omgivelser og faciliteter helt klar til din firbenede hobby. Med hele 23 hektar jord har du endnu flere muligheder for at brede dig.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3720
BoligtypeLystejendom
Boligareal474 m²
Kælder180 m²
Grundareal231.793 m²
Værelser7
Opført1870/1930
Ejerudgifter pr. md.5.482
Kontantpris15.900.000
Udbetaling795.000
EnergiklasseF
Udbygning1.340 m²

Kendetegn

Blandet bolig/erhverv
Hesteejendom
Indflytningsklar
Landskabsudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Ildervej 24

    BoligtypeVilla
    Pris15.995.000 kr.
    Boligareal321 m²

    Klassisk/Patricia,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Gentoftevej 3

      BoligtypeVilla
      Pris14.500.000 kr.
      Boligareal216 m²

      Indflytningsklar, Klassisk/Patricia,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Bernhardt Jensens Boulevard 87, 10.

        BoligtypeLejlighed
        Pris14.500.000 kr.
        Boligareal319 m²

        1. række til vand, Indflytningsklar, Vandudsigt,

        Se bolig