Smukt renoverede rammer i attraktivt smørhul mellem skov, vand og by.Boligønsker og beliggenhed kan til tider være svære at forene. Men i det populære Marseliskvarter går mange ting op i en højere enhed, og I vil derfor hurtigt føle jer hjemme her. På Gentoftevej bor I midt i et attraktivt bælte med spændende byliv på den ene side og smuk natur på den anden. Samtidig får I en gennemrenoveret villa, hvor det klassiske udtryk og flotte herskabelige detaljer er bevaret, og samtidig er der god plads til hele familien.
AARHUS C – Skoven, vandet og Midtbyens muligheder lige om hjørnet. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Marselisområdet er et særdeles populært kvarter – og har været det, lige siden de første store villaer blev opført her i forbindelse med Landsudstillingen i 1909. Mens byen til den ene side byder på spisesteder, indkøbsmuligheder og kulturelle oplevelser, inviterer naturen til den anden side til såvel fordybelse som fysisk udfoldelse i de smukkeste omgivelser. Du sætter selv tempoet på skovens endeløse stier, ligesom du kan udfordre terrænet på mountainbike eller springe i bølgen blå, når lysten melder sig.
I skovkanten ligger også Tivoli Friheden og stadion, hvor byens grønne hjerte, Kongelunden, snart vil begynde at tage form. Med Forældreskolen og Marselisborg Gymnasium i gåafstand har børn i alle aldre desuden nemt ved at komme i skole. Idet flere af vejene i Marseliskvarteret er spærret for gennemkørsel, er trafikken minimal, og det føles derfor også, som om du lægger byen bag dig, når du bevæger dig ind i hjertet af kvarteret, hvor Gentoftevej strækker sig fra Rungstedvej og ned mod Skovbrynet, hvor den ender blindt.
Renoveret med respekt for det klassiskeIkke langt fra Skovbrynet troner den elegante villa med nummer 21 højt på den store grund. Der er masser af luft omkring boligen, hvilket åbner for både lyset og udsynet til omgivelserne, der præges af trækroner, som altid er klædt i årstidens farver. I den brede indkørsel lagt med chaussésten er der plads til to biler – og elbilen kan tanke energi fra ladestationen. Du kan desuden køre et mindre køretøj ind gennem de dobbelte døre, hvis fx sommerbilen skal i vinterhi.
Den sortmalede sokkel løfter den hvide villa, der blev opført i 1928 og gennemrenoveret i 2011. Inde som ude er store dele af den originale stil bevaret – og eleveret. Det ser du også i facaden mod vejen, som ligeledes viser et gennemgående element, der er med til at give villaen dens særlige karakter. Der er nemlig flere sekskantede vinduer, hvis form spejles i karnappen og flere indvendige detaljer. Det klassiske udtryk og historien er således videreført i villaen, som i forbindelse med renoveringen fik nyt tag, nye vinduer og døre samt nye installationer m.m.
Herskabelig rummelighedChaussésten fører op til hoveddøren på siden af huset – flankeret af to sekskantede vinduer. Her træder du ind i et vindfang med adgang til gæstetoilettet, inden den prægtige hall åbenbarer villaens herskabelige stil, der er ført up to date med et smukt sildebensparket i massivt egetræ og med en elegant bort. Der er passet godt på gulvet, der er fra 2011, og som er gennemgående i hele stueplanet, der rummer hjemmets skønne leverum i form af tre stuer en suite med åben forbindelse til det funktionelle køkken for enden.
Smukke snedkerlavede døre fra Vahle opdeler stuerne, hvis lofter er præget af forskelligartet dekorativ stukkatur. Store vinduer åbner for et herligt lysindfald fra flere sider, ligesom du kan træde ud i sollyset på den store sydvestvendte træterrasse. I sommerhalvåret giver den hjemmet en ekstra dimension med plads til udehygge omgivet af den enkle have.
Værelser på flere niveauerI hallen leder den smukke trappe op til førstesalen. Diskret indbyggede spots i væggen oplyser trinnene på elegant vis, når mørket falder på. Helt generelt er der tænkt over belysningen i hjemmet, hvor spottene i loftet kan sætte den ønskede stemning – og der er intelligent styring af det hele. Der er ligeledes indbygget B&O-højtalere flere steder – også på det store masterbadeværelse, hvor du kan sætte dig til rette i badekarret, mens musikken spiller. Her er desuden bruseniche, dobbeltvask og Philippe Starck-toilet og bidet samt VOLA-armaturer ligesom i resten af boligen. I det tilstødende store soveværelse har du en rummelig walk-in-garderobe og udgang til en sydvestvendt altan med udsigt til trækronerne.
Etagen rummer endnu et værelse og et stilmæssigt identisk badeværelse, mens du på anden sal har yderligere to værelser og et badeværelse, der også fortsætter stilen – ja, villaen råder faktisk over hele 4 badeværelser og 5 toiletter. Heroppe strækker udsigten sig endnu længere – og Veluxvinduerne kan foldes ud til små kviste, der åbner rummene endnu mere, end de er i forvejen med loft til kip og fritlagte bjælker. Specialbyggede skabe får mest muligt ud af gulvpladsen, ligesom reposen kan være fælles for de to, der bor på toppen af det hele. I modsatte ende af huset byder den udgravede del af underetagen på et sidste værelse samt hjemmets fjerde badeværelse og et multirum. Derudover har du masser af god og praktisk opbevaringsplads hernede, ligesom villaens centralnervesystem er placeret her – med al teknik, blødgøringsanlæg og centralstøvsuger m.m.
Klassisk arkitektur opdateret til det moderne familieliv på en ideel beliggenhed nær skov, strand og by. Stilfuldt, rummeligt og præget af gode løsninger og gennemgående høj kvalitet.Kontakt mægler
Bestil salgsprospekt