Emiliedalsvej 36
8270 Højbjerg

Sags nr. LL4629
Find din drømmebolig

To rummelige hjem på én grund i Skåde Bakker

Ideelt til tre generationer eller to familier, der vil bo sammen hver for sig.

Fordelene ved at dele adresse – men ikke hustag – med andre er mange. Fællesskabet, nærheden og trygheden. Det praktiske og det deleøkonomiske. Alt dette og mere til er fundamentet for de to villaer på Emiliedalsvej 36, hvor du får 192 fine etagemeter fra 1959 og 194 etagemeter moderne arkitektur fra 2016. Her kan dine børn eksempelvis bo dør om dør med deres bedsteforældre, eller du kan dyrke fællesskabet med en anden familie, som står dig nær. Mulighederne er mange, og de ligger lige for. Rammerne er indflytningsklare, udsigten god, og beliggenheden ideel – tæt på skov og by, skole og fritidstilbud, indkøbsmuligheder og strand.

SKÅDE BAKKER – Det, der engang var langt ude på landet, hvor byens velhavere ferierede, er i dag en forlængelse af byen med hyggelige villakvarterer i naturrige, kuperede omgivelser med skoven i første række og vandet i anden. Flere steder virker det, som om de store træer i villahaverne er trådt ud af skoven, ligesom de vilde dyr kan finde på at gøre det.

Det er således nemt at få øje på herlighedsværdien i Skåde, hvor naturen indbyder til et aktivt udeliv hele året rundt – på mountainbike eller i løbesko gennem skoven, en frisk morgendukkert ved Hørhaven eller blot lange spadsereture, hvor tankerne kan vandre endnu længere.

Derudover ligger både Skåde Skole, Kragelundskolen og flere institutioner inden for kort afstand. Det samme gør Lyseng Idrætsanlæg med sit brede udvalg af sportsgrene til hele familien og de mange specialbutikker ved Kridthøj Torv og flere dagligvarebutikker i gåafstand. Du kan springe på cyklen eller bussen – som har stoppested lige oppe ad vejen – og kort tid efter stå med Midtbyens mange butikker, spisesteder og kulturelle tilbud for dine fødder.

Bygget til fællesskab – efter behov
På toppen af den skrånende grund på Emiliedalsvej 36 har den oprindelige villa tronet siden 1959 med en betagende udsigt præget af områdets grønne islæt. Med blik for det originale udtryk er villaen blevet renoveret, opdateret og energioptimeret af de nuværende ejere, der også ønskede at udnytte muligheden for at samle tre generationer på samme matrikel. Selv om målet var at samle, skulle det imidlertid ikke ske på bekostning af privatliv og selvstændighed.

Efter mange overvejelser og arkitektoniske tankestreger blev den nye bolig opført i 2016 og bundet sammen med den oprindelige villa via et lyst og højloftet indgangsparti, der betyder, at man kan gå tørskoet fra det ene hjem til det andet. Bortset fra det er de to huse orienteret væk fra hinanden – så bl.a. leverum og terrasser er helt private sfærer. Også i forhold til omverdenen.

Når du ankommer til adressen, fører en indkørsel op til den dobbelte carport, hvorfra du har få skridt hen til det fælles indgangsparti. Det er imidlertid ikke det eneste, de to meget forskellige boliger er fælles om. Der er en gennemgående høj kvalitet i de velvalgte løsninger og materialer, som for eksempel de snedkerlavede køkkener, der kombinerer røget eg med hvide elementer og hvidevarer fra bl.a. Gaggenau og Liebherr, og akustiklofterne, der sikrer et behageligt lydklima – også selv om I er mange sammen – i de indbydende alrum med sæbebehandlede betongulve. Loftspladerne skjuler desuden højtalere, der kan sætte stemningen med den helt rette musik. Og skønne, solrige terrasser, hvor I hver især kan sidde helt ugeneret.

Originale detaljer og nytænkning
Den oprindelige villa består af to plan, og fra det fælles indgangsparti træder du ind i underetagens entré, hvor der er god plads til sko og overtøj. Hernede har du desuden nogle praktiske og anvendelige rum – bl.a. et kombineret bryggers og badeværelse samt et lyst disponibelt rum, hvor du eksempelvis kan indrette hjemmekontor eller give børnene deres eget fælles aktivitetsrum. En elegant trappe med det originale gelænder fører op til stueplanet, hvor de 141 boligkvadratmeter fordeler sig. Langt størstedelen optages af det åbne køkken-alrum med store nye vinduespartier og Velfac-skydedøre ud til den aflukkede baghave og delvist overdækkede terrasse. De stedsegrønne planter sikrer, at der året rundt trænger grønne farver ind i alrummet, mens dekorative lamper sætter scenen, når mørket falder på. En skydedør fra alrummet giver adgang til den hyggelige pejsestue, der ligeledes har et flot kig til baghaven og ud over trækronerne.

Mens alrummet er familiens samlingspunkt med plads til forskellige aktiviteter på én gang, sørger værelsesafdelingen med tre børneværelser og to badeværelser for private heller. Især på badeværelserne ser du husets historie – i det originale terrazzogulv og de flotte farvede klinker, som er kommet på mode igen. Også de indvendige dørhåndtag er tro mod stilen. I det lyse master bedroom for enden af gangen, er udsigten så betagende, at det er synd kun at opholde sig her med lukkede øjne. Det var bevæggrunden for at etablere en hyggelig alkove til sengen og i stedet skabe plads til kontor eller læsekrog ved de store vinduer.

Moderne arkitektur med muligheder
Store vinduesflader og imponerende kig finder du også i det moderne hus, som arkitekten tegnede til sig selv og sin hustru. Han havde sin tegnestue i den nedre afdeling med egen indgang fra Emiliedalsvej. Her er det også muligt at have kontor eller klinik på hjemmeadressen, ligesom her kan være teenageparadis med eget bad og tekøkken. I forlængelse heraf ligger desuden et praktisk depotrum, hvor der også kan etableres garage.

Et lige trappeløb fører op til det stilrene alrum, der folder sig ud, som du stiger op. Det mørke loft er med til at skabe en hyggelig atmosfære i det åbne rum, hvor den omgivende natur og den store træterrasse løsner lidt op for det stramme udtryk. På hver sin side af køkkenet leder tre trappetrin op til den private afdeling med fleksible indretningsmuligheder. Ligesom fællesskabet på matriklen kan rammerne her tilpasses efter jeres behov.

Leder du efter et sted, hvor du kan samle flere generationer, to familier eller privatliv og erhverv på én adresse, er her den oplagte chance. To separate hjem med direkte forbindelse, stor rummelighed og mange muligheder. Tæt på skoven, stranden og byen.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4629
BoligtypeVilla
Boligareal253 m²
Kælder97 m²
Grundareal1.315 m²
Værelser8
Opført1960
Ejerudgifter pr. md.7.206
Garage45 m²
Kontantpris12.900.000
Udbetaling645.000
EnergiklasseC

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Miltonsvej 3

    BoligtypeVilla
    Pris9.995.000 kr.
    Boligareal210 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Højbjerg,
      Ny Moesgårdvej 35

      BoligtypeVilla
      Pris9.995.000 kr.
      Boligareal244 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Hørhavevej 75A

        BoligtypeVilla
        Pris18.000.000 kr.
        Boligareal258 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig