Elsdyrvej 26
8270 Højbjerg
Sags nr. LL4978
Da vi besluttede os for at sælge vores hus på Elsdyrvej, tænkte vi nøje over, hvorledes salget skulle gribes an, fordi det for os var en meget personlig proces, og fordi vi antog, at husets beliggenhed, stil og historie ville appellere til en ret afgrænset målgruppe af købere. Vi talte med to velrenommerede ejendomsmæglerfirmaer, og valget faldt på Lokalt Liebhaveri, fordi vi fandt, at dette firmas fokus på at gennemføre få, meget kvalificerede salg ville matche fint med forventningerne hos det klientel, vi ønskede at adressere.Forberedelsen af salget blev gennemført meget grundigt. De tre partnere hos Lokalt Liebhaveri gennemgik hver især huset og dets detaljer minutiøst. Et meget professionelt fotografhold brugte en hel dag på at indfange både droneperspektiver og nære detaljer. De mange skud blev over de følgende dage smeltet sammen til en flot video og et sæt atmosfærefyldte fotos til print og online. At fange en vid udsigt og samtidig skildre stuemiljøer og funktionelle rum kræver fotografisk perfektion. Resultatet blev en flot præsentation af vores ejendom. Det samme gjorde den skriftlige beskrivelse af huset; udarbejdet af en professionelt uddannet skribent med sans for arkitektur og livskvalitet. Vi fik et udkast til godkendelse, som var tæt på perfekt, - uden banale og overflødige vendinger. Det var faktuelt gennemarbejdet og med pointering af de rette kvaliteter ved huset, i et sprog, som var rettet direkte til vores målgruppe.
Gennemførelsen af salget var godt styret og vi følte os velinformeret undervejs. Det vigtigste var ikke at få en lind strøm af 'nysgerrige' forbi huset, tværtimod. Vi ønskede, at kun helt relevante og virkeligt seriøse køberemner blev inviteret. Vi oplevede at Lokalt Liebhaveri var meget gode til at sikre kvalitet i denne proces, og gode til aktivt at drive dialogen med mulige køber-emner sådan, at den reelle købsinteresse blev afdækket. I detailforhandlingerne med den endelige køber var Liebhaver-partneren god til at finde løsninger og nå konklusion. Også her mærkede vi, at Lokalt Liebhaveri har en solid erfaring, samt god stil og empati til at lede en sådan dialog med netop målgruppen for liebhaverboliger.
Efter indgået købsaftale blev de juridiske og administrative bilag og delaftaler håndteret med sikker hånd og i godt samspil med købers og vores rådgivere. Også i denne afsluttende del af salget var det værdifuldt for os at mærke Lokalt Liebhaveris mangeårige erfaring, herunder god kommunikation med købers rådgivere.
Et salg, der lykkes og som ikke trækker ud og mister momentum, er naturligvis altid nemmere at beskrive. Men vi er overbeviste om, at også hvis salgsprocessen havde været 'træg' eller havde mødt vanskelige odds, så ville Lokalt Liebhaveri have fastholdt en professionel tilgang, arbejdet vedholdende systematisk og derigennem nået i mål.
Vi har på baggrund af ovenstående været glade for, at vi valgte Lokalt Liebhaveri som partner for vores salg.
Mvh
Lotte og Torben Ballegaard Sørensen
Solgt
Relaterede boliger
Måske kunne disse være interessante?
Højbjerg,
Hjortevænget 14
BoligtypeVilla
Pris15.900.000 kr.
Boligareal237 m²
Indflytningsklar,
Se bolig
Højbjerg,
Ildervej 12
BoligtypeVilla
Pris21.800.000 kr.
Boligareal261 m²
Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Vandudsigt,
Se bolig
Højbjerg,
Ulvehaven 4
BoligtypeVilla
Pris14.500.000 kr.
Boligareal280 m²
Indflytningsklar, Vandudsigt,
Se bolig
Powered by Ajour CMS & Creative ZOO