Elsdyrvej 2
8270 Højbjerg

Sags nr. LL4228
Find din drømmebolig

Moderniseret Friis & Moltke-villa i Skåde Bakker

Velfungerende og private rammer om familielivet med udsigt til naturen.

Arkitektur og beliggenhed kan få det bedste ud af hinanden. Det er villaen her på Elsdyrvej 2 i skønne Skåde Bakker et skoleeksempel på. Friis & Moltke har sat stregerne til ejendommen, der siden opførelsen i 1958 er renoveret og moderniseret med stor respekt for den oprindelige stil. Med 217 kvadratmeter i ét plan plus 77 kvadratmeter kælder er her god plads til familien, som vil trives i de funktionelle rammer, hvor store vinduer åbner for udsigten ud over Skåde Bakker og Marselisborg-skoven samt kig til bugten.

SKÅDE – Det bakkede og grønne landskab i Højbjerg syd for Aarhus har givet området sin helt særlige karakter og stemning, som du fornemmer, når du kører ad de snoede veje, der bugter sig mellem både ældre og nyere boliger. Naturen er allestedsnærværende med en livlighed og et farvevæld, som følger vejrets luner og årstidernes skiften. Samtidig mærker du en fred og ro, som forplanter sig i dig, og som får skuldrene til at falde ned på plads, allerede når du nærmer dig dit hjem.

Med skoven og vandet så tæt på er det nemt at komme ud i det fri, hvad enten formålet er at få pulsen op eller klare tankerne. Skovens nærmest endeløse stier indbyder til udflugter – du sætter selv tempoet. Og der, hvor træerne stopper, strækker kysten sig med flere gode badestrande til fri afbenyttelse.

Børnene kommer nemt og hurtigt til Skåde Skole ad villavejene og de trygge stisystemer, som kvarterets børn flittigt benytter hver morgen og eftermiddag. Du finder også gode indkøbsmuligheder i nærheden, ligesom du på ingen tid kan køre ind til Midtbyen.

Klassisk Friis & Moltke – i opdateret version
Fra Elsdyrvej fører en stikvej op til villaen og to andre hjem. Her kommer kun folk med et ærinde. Hældningen og hårnålesvinget på vejen er med til at gøre det til noget særligt at vende hjem og fortæller, at vejen her ikke er, som villaveje er flest. På et plateau ligger den nymalede villa med sit flade tag og store vinduespartier i den hvide facade. De rene, enkle linjer er klare indikationer på, at her er tale om arkitektur fra den anerkendte Aarhus-duo Friis & Moltke, som i øvrigt også står bag flere andre huse på vejen.

Arkitekterne tegnede villaen her til en kendt tv-læge, der havde købt et større jordlod i Skåde Bakker af et lokalt teglværk og valgt den bedste udsigtsgrund til sig selv. Oprindeligt blev ejendommen opført i gule mursten fra teglværket med gråt træværk og flere farver indvendigt. Rammerne er siden blevet gennemrenoveret og moderniseret, men med stor respekt for den originale arkitektur og det enkle udtryk.

Den seneste større renovering blev afsluttet i 2015, hvor både tag, lofter, gulve og vinduer overalt i hjemmet blev udskiftet. Ved samme lejlighed blev isoleringen ført op til tidens standarder, ligesom der blev skiftet el, vvs og meget mere. Du fornemmer kvaliteten i både materialerne og udførelsen, og du og familien kan flytte direkte ind og sætte jeres eget præg på rammerne uden at skulle bekymre jer om renovering og vedligehold de næste mange år.

Omgivet af natur og en imponerende udsigt
Indvendigt fortsætter de rene linjer og lange kig, der skaber ro for øjet, mens vinduerne lukker naturens farver og lys ind i rummene. Fra den høje placering nyder du godt af den levende udsigt ud over området med skoven som et imponerende bagtæppe, der åbner for glimt til bugtens vand i horisonten. Både i det nyere køkken, opholdsstuen og på flere af værelserne følger udsigten med, og når du samler gæsterne om spisebordet nytårsaften, kan I se med, når himlen over Aarhus eksploderer i farverigt fyrværkeri.
Fællesrummene ligger med åben forbindelse til hinanden i den ene ende af huset. En dør fører ud til en hævet, nordvendt træterrasse, hvor du næsten kan føle, du sidder i trækronerne og nyder udsynet. Endnu mere privat er der i den opvoksede baghave, som indrammer en stor, solrig træterrasse, der er delvist overdækket, og et skønt orangeri med plads til både planter og hygge.

I den anden ende ligger værelsesafdelingen med fire værelser og et stort badeværelse – og i den lyse og brede værelsesgang med indbyggede skabe kan børnene have et fælles legeareal. Endnu flere muligheder er der i det nedre plan, hvor familiens teenager kan samle vennerne til fest, ligesom her kan være motionsrum, hjemmebiograf eller god opbevaringsplads. Den tørre og sunde kælderetage består desuden af et rummeligt bryggers med tørrerum, viktualierum og et gæstetoilet.

Gennemrenoveret 60’er-villa med storslået udsigt og rummelige rammer om familielivet tæt på skoven, vandet og byen. Friis & Moltkes arkitektur er moderniseret med respekt for den karakteristiske funktionalitet og det oprindelige udtryk.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4228
BoligtypeVilla
Boligareal217 m²
Kælder77 m²
Grundareal2.216 m²
Værelser7
Opført1958/1962
Ejerudgifter pr. md.10.477
Garage24 m²
Kontantpris11.500.000
Udbetaling575.000
EnergiklasseC

Kendetegn

Arkitekttegnet
Indflytningsklar
Landskabsudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Hestehavevej 2C

    BoligtypeVilla
    Pris11.000.000 kr.
    Boligareal172 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

    Se bolig

      Højbjerg,
      Orionsvej 36B

      BoligtypeVilla
      Pris9.100.000 kr.
      Boligareal178 m²

      Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Miltonsvej 39

        BoligtypeVilla
        Pris7.900.000 kr.
        Boligareal199 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig