Bernhardt Jensens Boulevard 87, 10.
8000 Aarhus C

Sags nr. LL3723
Find din drømmebolig

Penthouse på 319 kvm med stor tagterrasse og orangeri

Fem altaner og 360 graders udsigt over by, skov og bugt fra toppen af Aarhus Ø.

Der er noget majestætisk og storslået over at bo øverst oppe. Som et gammelt slot på en bakketop med udsigt og overblik over hele
området. Denne penthouselejlighed ligger på 10. etage af Bernhardt Jensens Boulevard 87 i den spændende nye bydel, Aarhus Ø.
Heroppe kan du meget nemt føle dig på toppen hver eneste dag med en storslået udsigt over bugten, til Mols, Riis Skov og
Marselisborg samt ind over byens tage og spir. Med 319 kvadratmeter bolig, fem altaner, en stor tagterrasse og et orangeri kommer du
ikke til at mangle plads, lys og luft omkring dig på den centrale beliggenhed tæt på alt. Og i parkeringskælderen har du mulighed for to
private pladser.

AARHUS Ø - Hvor havnen i gamle dage var forbeholdt industri, er en ny bølge slået ind over kajen. Her står den nye bydel som symbol
på den udvikling, den østjyske hovedstad oplever i disse tider. Spændende arkitektur skyder op og giver liv til Aarhus Ø, der stadig er
ved at tage sin form. Når du bor med vand til alle sider, vil du rigtigt opleve, hvordan lyset ændrer sig time for time i takt med vejrets
luner. Din udsigt er som et levende maleri, hvor naturens penselstrøg afgør dette øjebliks motiv.

Selv om du nemt kan føle dig hensat til din helt egen verden, har du ikke langt ind til byens livlige midte, hvor et væld af butikker,
spisesteder og kulturelle tilbud er klar til at levere lige præcis det, du har lyst til her og nu - og du kan spadsere derind på ingen tid. Du
behøver derfor hverken tænke på parkeringsplads eller hjemtransport. Også Riis Skov, hvis store trækroner du kan se hjemmefra,
ligger så tæt på, at du eksempelvis kan begynde en ny dag med en løbetur, der kan ende i en forfriskende dukkert i det store
havnebassin lidt længere nede ad Bernhardt Jensens Boulevard.

319 kvadratmeter med rene linjer på toppen
Ejendommen er opført i 2016, og alt er derfor stadig som nyt både inde og ude. Det ser du tydeligt, når du parkerer i den lyse
parkeringskælder, hvor du har mulighed for to p-pladser. Herfra fører elevatoren dig direkte op til din hoveddør på 10. etage, hvor
lejligheden breder sig over samtlige 319 kvadratmeter. Med store vinduer i alle retninger strømmer lyset ind i rummene, der også er
præget af glatte, hvide vægge og lofter, lyse trægulve og lyse fliser.

Som kontrast til den levende udsigt er indretningen præget af yderst rene linjer, der sikrer, at udsynet kommer til sin ret. Du kan
eksempelvis følge Molslinjens fart til og fra havnen, ligesom andre både skaber liv på vandet. De rene linjer giver også dig og din familie
mulighed for at indrette jer, som I vil, på de i alt fire gode værelser. Indbyggede skabe og dedikerede garderoberum er med til at
opretholde det enkle udtryk, som fraværet af radiatorer også bidrager til.

De brede gangarealer udgør fleksible rum, som du kan indrette til åbne fællesrum, hvor småfolk kan lege og være sammen, ligesom her
kan være hjemmekontor og meget andet. Rammerne er lige præcis så tilpasningsdygtige, som dine behov kræver det.

Skønne fællesrum med lys, luft og udsigt
Køkkenet, spisestuen og opholdsstuen ligger samlet i den ene ende af den store lejlighed med åben forbindelse til hinanden. Med både
vinduer og glasdøre til alle sider er du sikret et dejligt lysindfald og godt udsyn til omgivelserne. Herfra kan du træde ud på to af de i alt
fem gode altaner, ligesom du to trin op træder ud i orangeriet eller ud på den store tagterrasse. Orangeriet forlænger sommersæsonen i
begge ender; her kan du nyde solens stråler fra tidligt forår til ud på efteråret, mens du ser naturen skifte farve. Også tagterrassen giver
dig masser af sommerglæde med kølig rosé og en mageløs udsigt. Det er nu også et perfekt sted at skåle nytåret ind, mens luften over
byen eksploderer i et sandt festfyrværkeri af farver.

I køkkenet har du masser af arbejdsplads ved den store, fritstående ø, der også kan agere buffet og barbord for festerne på terrassen.
Blandingen af hvide og sorte elementer fungerer perfekt i de lyse rammer, og køkkenet er veludstyret, når familiens masterchef skal
lave lækker mad, der matcher oplevelsen her på toppen af det hele. De to store stuer en suite giver også uanede muligheder for, at du
og familien kan indrette jer, som I ønsker, så I får mest muligt ud af rummene og den gode udsigt. Har du f.eks. altid drømt om et langt
spisebord med plads til mange gæster, har du en oplagt mulighed i spisestuen her, der både har længden og bredden til det.

Alt i alt er her tale om et lyst og skønt penthouseparadis, der giver en stor følelse af frihed - dels på grund af den centrale placering i
forhold til byen, og dels på grund af pladsen og luften omkring dig her i højden. Med fem altaner og den store tagterrasse med
orangeriet kan du altid finde et sted med ny udsigt, læ og sol. Tag morgenkaffen mod øst, og slut dagen af med en drink i skæret fra
solnedgangen over skoven.

Oplev livet på toppen, hvor kombinationen af lys, luft og udsigt i smukke rammer med rene linjer giver familien et hjem i særklasse.
Gode rum til såvel samvær som solotid. Helt tæt på byen og med mange uderum, der giver dig fuldt udbytte af beliggenheden og frit
udsyn over kongeriget.



Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3723
BoligtypeLejlighed
Boligareal319 m²
Værelser7
Opført2016
Kontantpris14.500.000
Udbetaling725.000
EnergiklasseA2020

Kendetegn

1. række til vand
Indflytningsklar
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Carl Nielsens Vej 9

    BoligtypeVilla
    Pris12.990.000 kr.
    Boligareal218 m²

    Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Klassisk/Patricia,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Helga Pedersens Gade 9, 7. 1.

      BoligtypeLejlighed
      Pris11.900.000 kr.
      Boligareal209 m²

      1. række til vand, Indflytningsklar, Vandudsigt,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Skovbrynet 26

        BoligtypeVilla
        Pris11.300.000 kr.
        Boligareal196 m²

        Indflytningsklar, Klassisk/Patricia,

        Se bolig