Arnakvej 6
8270 Højbjerg

Sags nr. LL4989
Find din drømmebolig

Moderne patriciervilla i naturskønne Skåde Bakker

Gennemført i stil og kvalitet med storslået parkhave tæt på skov og vand.

Rummelighed er mere end kvadratmeter – det er også den stemning, indretningen skaber. Her på Arnakvej 6 er der både fysisk plads og masser af atmosfære i den elegante patriciervilla fra 1997. Der er tænkt over hver en detalje – inde som ude – og det kommer du til at sætte pris på fra allerførste dag. Det fredelige kvarter grænser op til skoven og bag den bugten. Naturen er således helt tæt på, ligesom du lokalt i Højbjerg finder alt det, du og familien behøver i det daglige. Derudover kan du hurtigt komme ind til Midtbyen.

SKÅDE BAKKER – Det attraktive område syd for Aarhus er formet af naturen med et kuperet terræn, hvor villavejene snor sig, flankeret af træer og masser af grønt. Flere af vejene ender i skovkanten til Skåde Skov, der breder sig sydover og langs med kysten. Skovens dybe, stille ro rækker ud i kvarteret, og fra villaen her på Arnakvej 6 har du kun ganske kort til skoven, hvor de endeløse stier kan føre dig på eventyr. Nyd den uovertrufne natur i vandresko, løbesko eller i cykelsadlen, og slut evt. turen af med en dukkert i bugtens vand.

Turen mod nord ind til centrum af Aarhus går også gennem skov – en tur på ca. 10 minutter. Lokalt finder du gode indkøbsmuligheder, og børnene kan selv cykle til skole via det lukkede stisystem, der fører dem trygt frem og tilbage.

Stilfuld velkomst og storslået parkhave
Fra Arnakvej åbner du den elegante port ind til ejendommen med et tryk på en knap, drejer ind mellem de murede søjler, hvor den store gårdsplads tager imod med dekorative brostensfelter mellem herregårdsstenene. Her troner den imponerende patriciervilla på sin høje sokkel med perfekt symmetri i facaden og flere smukke detaljer som morgenstjernen på taget og taghjørnerne, der ligesom inddækninger, tagrender og nedløbsrør er udført i kobber.

Den dobbelte garage spejler stilen, og også her åbner porten automatisk, så du kan parkere i frostfrie omgivelser på det praktiske epoxygulv. Her er desuden plads til familiens cykler, ligesom garagen rummer et isoleret, opvarmet hobbyrum og et redskabsrum. Udendørsarealerne vidner om, hvor meget kærlighed der er lagt i rammerne her. Hele vejen rundt om villaen finder du flere skønne opholdssteder, en bom, hvor du kan strække ud efter løbeturen i skoven, og en udebruser, der kan skylle sveden af dig, inden du bevæger dig indenfor.

Fordi baghaven skråner opad, har du såvel indefra som fra terrasserne stort visuelt udbytte af bedene med rododendron, hortensia og buksbom, der byder på grønt hele året og kulørte blomster i højsæsonen. Indbygget belysning – herunder spots og uplights fra iGuzzini – sikrer, at du også har udsigt til haverummet, når mørket falder på. Et kildevæld strømmer ned over kampestenene ved dammen, hvor åkanderne kan lede tankerne hen på et motiv af Monet. På den sydvendte terrasse nyder du lyden af vandet, og bliver det for hedt i sommersolen, kan du spænde et solsejl ud. På siden af huset har du en hyggelig morgenterrasse indrammet af blåregn, der blomstrer i maj og juni. At din have er en fredfyldt oase, ser du også på besøgene fra skovens dyr – både rådyr og egern nyder at kigge forbi – ligesom biodiversiteten er tilgodeset med et vildt blomsterbed.

Gennemført patricieræstetik på 209 kvadratmeter
Fra gårdspladsen fører en bred granittrappe op til hoveddøren, hvor et søjlebåret udhæng pointerer den æstetik, som føres videre indenfor. Den fuldmurede villa er opført i 1997 efter tegninger af arkitekt Poul Hakon Poulsen og med den klassiske patriciervilla som forbillede. Det ser du bl.a. i symmetrien, mansardtaget, materialekvaliteten og selv de mindste detaljer – som fx de rundede gerigter omkring dannebrogsdørene med det facetslebne glas, de speciallavede radiatorskjulere og messingpyramiderne på trappesøjlerne i den prægtige hall.
I hallen er der kinesisk skifer på gulvet og gulvvarme. Herfra er der adgang til gæstetoilettet, der i 2022 er opdateret med fingertappet Hanstholm-inventar toppet med bornholmsk granit. Foruden et praktisk bryggers består stueplanet af store leverum med køkken, spisestue og pejsestue en suite – alle med store vinduer til haven og gennemgående egeparket i lange, massive stave. Unoform-køkkenet er fra 2017, og her kan din indre masterchef folde sig ud på bordpladerne lavet af fire centimeter tyk italiensk carrara-marmor og med hjælp fra Gaggenau-ovnen og induktionskogepladen med indbygget emhætte fremtrylle måltider til både hverdag og fest. Til hverdag sidder du og familien i køkkenet, mens mere festlige lejligheder foregår i spisestuen. Den er ligesom pejsestuen udsmykket med enkel stukkatur og rosetter. Pejsen er specialdesignet til stuen og beklædt med store stykker Nero Assoluto-granit, som gør det endnu mere betagende at se flammerne danse i det åbne ildsted.

For enden af trappen til førstesalen tager endnu en stue imod. Kombinationen af mansardtaget og loftet, der går til kip, skaber en herlig rumfornemmelse heroppe, hvor du også har udgang til en sydvendt altan med et fint udsyn over området. Her kan du nyde en sundowner, mens markisen griber aftenduggen. På dette øvre plan har du tre gode værelser og et badeværelse – ligeledes renoveret i 2022 og med samme inventar som på gæstetoilettet. Her er desuden Philippe Starck-vandhaner ved begge vaske, elegant spejlbelysning fra One A i massiv bronze, og gulvet samt den ekstra rummelige bruseniche er beklædt med norsk granit. Gennem vinduet har du kig til Lighthouse på Aarhus Ø, ligesom du på en frostklar vinterdag kan se vandet i bugten. Resten af året er udsigten præget af de fyldige trækroner i årstidens farver.

Gennemført patriciervilla opført i 1997 og løbende opdateret og vedligeholdt siden. Flyt direkte ind og nyd den gennemgående høje kvalitet i såvel materialer som håndværk samt den atmosfære, rammerne skaber. Skøn beliggenhed tæt på naturens og byens tilbud.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4989
BoligtypeVilla
Boligareal209 m²
Grundareal1.003 m²
Værelser6
Opført1997
Ejerudgifter pr. md.7.279
Garage50 m²
Kontantpris13.950.000
Udbetaling700.000
EnergiklasseB

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Højbjerg,
    Ulvehaven 4

    BoligtypeVilla
    Pris14.500.000 kr.
    Boligareal280 m²

    Indflytningsklar, Vandudsigt,

    Se bolig

      Højbjerg,
      Arnakvej 46

      BoligtypeVilla
      Pris14.900.000 kr.
      Boligareal256 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Højbjerg,
        L.A. Rings Vej 33

        BoligtypeVilla
        Pris12.900.000 kr.
        Boligareal219 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig