Aløvej 7B, Sejs-Svejbæk
8600 Silkeborg

Sags nr. LL4575
Find din drømmebolig

Familievilla med malerisk udsigt til eng, skov og sø

221 lyse og funktionelle kvadratmeter i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg.

Opskriften på det gode liv kan variere i det uendelige, men én ingrediens er gennemgående: Naturen. Her i Sejs-Svejbæk, som ligger uden for Silkeborg og blot 30 minutters kørsel fra Aarhus, har du eng, skov og sø lige uden for dine vinduer. Udsigten kan bedst beskrives som et nyt maleri hver eneste dag – et syn, der på én gang fascinerer og er dybt vanedannende. Den velholdte villa på Aløvej 7B består af to funktionelle plan med skønne samlingspunkter og i alt fire lyse værelser. Her trives det gode familieliv med lokal skole, institutioner og fritidstilbud samt gode indkøbsmuligheder tæt på.

SEJS-SVEJBÆK – Det naturskønne Sejs-Svejbæk ligger øst for Silkeborg og er kendt og elsket for placeringen mellem skov og sø. Området ligger desuden helt ideelt for pendlere, der skal på motorvejen, hvorfra Aarhus eller Herning nås på en halv time. Disse byer er ligeledes forbundet af jernbanen med stop i Svejbæk, så du også nemt kan lade dig transportere frem og tilbage.

Lokalt finder du og familien alt det, I behøver af daginstitutioner, en velrenommeret skole, gode indkøbsmuligheder, madsteder og meget mere. Områdets popularitet og tilvækst gør det til et livligt og engagerende samfund, hvor man hurtigt knytter netværk via det daglige liv i området. Naturen indbyder til alverdens aktiviteter i det fri –i løbesko, på mountainbike, i kajak eller på hesteryg. Mulighederne er endeløse.

Flyt ind i naturen
Aløvej er et hyggeligt, lukket vænge, hvor villaen her med nummer 7B er opført i 1980 på en 1.551 kvadratmeter stor grund, der skråner ned mod et stort engareal, som du ejer en andel af. Engen strækker sig ned til vandet, hvor du har din egen bådplads – og herfra kan du stævne ud på eventyr ad Gudenåen. Hvad enten du padler gennem morgendisen i din kajak eller tager båden ind til havnen i Silkeborg, til Himmelbjerget, Ålekroen eller en helt fjerde destination, er det en smuk tur, som bekræfter dig i, at du bor det helt rette sted. Du behøver naturligvis ikke et fartøj for at komme i vandet; spring i fra broen, når lysten melder sig –sommer eller vinter.

Siden opførelsen i 1980 er der passet godt på rammerne, der løbende er vedligeholdt og opdateret – bl.a. med nye vinduer, nyt tag og ny facade. Også den sydvendte have er opdateret og omlagt så sent som i 2021 med en dejlig plæne til leg og spil – eller overnatninger i det fri – ligesom der er lagt an til en æblelund mod øst og plantet en vild blomstereng. Og hele herligheden kan nydes fra den solrige terrasse, hvor du søger ud, så tit som det er muligt, for at nyde udsigten til omgivelserne. Kør markisen ud, hvis der er brug for skygge eller ly for duggen.

Udsigtsvilla i to funktionelle plan
Også indefra nyder du godt af synet af de naturskønne omgivelser, der er vanedannende på den luksuøse måde med en smittende ro. Hver dag dannes et nyt sceneri omkring huset, fordi farvespillet varierer i det uendelige alt efter vejr og vind. Der kan åbnes for et endnu bredere vue fra køkken-alrummet ved at etablere ét stort sammenhængende vinduesparti med skydedøre ud til terrassen og ruder fra gulv til loft, hvilket der allerede ligger et arkitektforslag til.

Det åbne køkken-alrum udgør det meste af stueplanet, der er praktisk indrettet med direkte indgang fra den dobbelte carport til bryggerset, hvorfra du fortsætter ind i køkkenet –ligesom de hvide elementer og de lyse gulvfliser gør. Du kan således hurtigt og nemt få dagens indkøb ind på plads. Alrummet er familiens helt naturlige samlingspunkt efter en dag hver for sig. Og her kan foregå mange forskellige aktiviteter på én gang, uden at I forstyrrer hinanden – ikke mindst takket være akustiklofterne. Mens du får styr på aftensmaden, kan børnene sidde med lektierne ved køkkenbordet eller slænge sig i sofaen foran den indbyggede brændeovn, der skaber ekstra hygge og varme.

Etagen rummer også et badeværelse og et enkelt værelse, hvor du eksempelvis kan indrette kontor eller gæsteværelse. Det sidste badeværelse og øvrige tre værelser ligger på førstesalen, hvor der er lyse egetræsgulve. En rummelig gang giver børnene et skønt fællesareal foran deres værelser, mens høje vinduespartier med døre, store kviste og vinduer samt dørpartier sikrer et imponerende lysindfald. De åbner ligeledes for udsigten. Det gælder i særdeleshed i det store soveværelse, hvor du kan vågne op til synet af morgensolen, der er på vej op over Himmelbjerget.

Her får du og familien et velholdt hjem, hvor I kan dyrke det gode liv i pagt med naturen. Udsigten er malerisk og har en nærmest magisk indvirkning. Lokalt finder I desuden alt det, I behøver til daglig. Resten klarer Silkeborg sikkert, kun 10 minutters kørsel hjemmefra.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4575
BoligtypeVilla
Boligareal221 m²
Carport48 m²
Grundareal1.551 m²
Værelser7
Opført1980/1983
Ejerudgifter pr. md.5.053
Kontantpris8.095.000
Udbetaling405.000
EnergiklasseC

Kendetegn

1. række til vand
Indflytningsklar
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Silkeborg,
    Åhavevej 37

    BoligtypeVilla
    Pris9.700.000 kr.
    Boligareal219 m²

    1. række til vand, Indflytningsklar, Vandudsigt,

    Se bolig

      Glesborg,
      Vestre Klitvej 25, Fjellerup Strand

      BoligtypeSommerhus
      Pris7.900.000 kr.
      Boligareal191 m²

      1. række til vand, Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Træhus, Vandudsigt,

      Se bolig

        Højbjerg,
        Miltonsvej 39

        BoligtypeVilla
        Pris7.900.000 kr.
        Boligareal199 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig