Agavevej 14
8420 Knebel

Sags nr. LL3636
Find din drømmebolig

Arkitekttegnet fritidshus med storslået udsigt

Lyse og velfungerende rammer til uforstyrret kvalitetstid året rundt.

Mols bjergtagende natur er lige imponerende, uanset om kalenderen siger sommer, vinter eller det derimellem. Det indser du hurtigt her
på Agavevej 14, hvor det arkitekttegnede fritidshus giver dig det bedst mulige udbytte af placeringen mellem Begtrup Vig og Knebel
Vig. Det kuperede terræn indbyder til et væld af oplevelser i det fri, men du kan også nyde naturen hjemmefra. Enten på terrasserne,
som strækker sig hele vejen rundt om huset, eller i de lyse, åbne rum, hvor vinduerne sikrer dig uhindret udsyn over de bølgende
marker og vandet.

KNEBEL - Når du trænger til at omgive dig af uspoleret natur, er Mols det helt rette tilflugtssted. Landskabet fortæller historier og venter
bare på, at du tager ud og finder dem. I vandrestøvler, i løbesko eller på cykel kan du komme omkring i det kuperede terræn og helt
tæt på naturen med mark, skov og strand lige uden for døren og Nationalpark Mols Bjerge tæt på. På Agavevej 14 bor du mellem
Knebel Vig og Begtrup Vig, og du har derfor flere gode strande at vælge mellem. Hvad enten du vil dyppe tæerne, svømme eller tage
en tur i havkajak, har du kun få minutter til vandet.

Det er naturen, der dominerer og fylder dine omgivelser. Du kan derfor let føle dig helt afsondret fra omverdenen, men du skal bare lidt
ned ad vejen for at komme til den hyggelige landsby Tved, der både har supermarked og en god slagter. Der er andre sommerhuse i
området, som også bliver brugt hele året, og du er derfor sjældent helt alene.

Fred, ro og fuldendt fritid
I de her omgivelser kan du ikke undgå at slappe af. Udsigten, freden og roen er sammen med de lyse og velfungerende rammer med til
at sætte stemningen, som får dig til at køre herud, så snart lejligheden byder sig.

Fritidshuset er opført i 1993 med en tilbygning fra 2006. Den skrånende grund er udnyttet til perfektion med forskudte niveauer i huset,
der sammen med loft til kip giver en rigtig god rumfornemmelse. Ikke mindst i det store køkken-alrum og stuen, hvor vinduer til alle sider
og udgang til den store, sydvendte terrasse gør det nemt at nyde fritiden i godt selskab. Efterår og vinter kan du tænde op i
brændeovnen og mærke varmen og sommerhushyggen brede sig.

Terrassen, der har en overdækket sektion, strækker sig rundt om hele huset, og i de varme måneder kan du derfor altid finde en krog
med sol, skygge eller læ for vinden - alt efter hvad du har lyst til. Mod syd har du frit udsyn over landskabet til Helgenæs med
Sletterhage Fyr ude i horisonten og vandet i Begtrup Vig.

God plads til familien
Når ikke du er sammen med familier og venner i det store fællesrum eller ude, byder de i alt fire værelser på private sfærer - flere af dem
med egen udgang. Med to badeværelser er der heller ikke kø ved bruseren, når saltvand og strandsand skal skylles af efter en
dukkert. De store vinduer mod omgivelserne og ruder oppe under loftet mellem rummene lader lyset flyde uhindret ind alle vegne og
skaber en åben fornemmelse gennem hele huset.

For enden af fordelingsgangen ligger det største af værelserne, som også er opdelt af en lille forskel i niveau på blot tre trin. Det skaber
et skønt og fleksibelt rum, som du kan tilpasse til dine behov. Det er tydeligt, at arkitekten har truffet nogle velovervejede valg i forhold
til materialer og indretning. Materialerne er solide, og det velholdte hus står flot som en del af landskabet. Når du sidder i den
indbyggede og ekstra brede sofa i stuen og kigger ud, er det som at sidde midt i naturen. Tillad dig selv at glemme alt om hverdag,
pligter og gøremål. Bare nyd at være til.

Grundens hældning har desuden givet plads til praktiske rum under det meste af huset. En garage til bilen og plads til havemøbler,
havkajakken og alt, hvad du ellers har brug for, når der står fritid i din kalender, og du længes efter at bruge den på Agavevej 14. Du
kan selvfølgelig også bo her hele året - du har helt sikkert lyst til det.

Arkitekttegnet fritidshus i smuk natur, som du kan drage ud i eller nyde hjemmefra. Udsigten, freden og roen er vanedannende, og du
kommer derfor til at bruge rammerne, lige så tit det er muligt.



Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3636
BoligtypeSommerhus
Boligareal122 m²
Grundareal1.390 m²
Værelser6
Opført1993
Kontantpris2.395.000
Udbetaling120.000

Kendetegn

Træhus
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Knebel,
    Havesangervej 5A

    BoligtypeGrund (Sommerhus)
    Pris1.600.000 kr.
    Boligareal0 m²

    Landskabsudsigt, Vandudsigt,

    Se bolig

      Knebel,
      Havesangervej 26

      BoligtypeSommerhus
      Pris3.200.000 kr.
      Boligareal162 m²

      Arkitekttegnet, Indflytningsklar, Vandudsigt,

      Se bolig

        Knebel,
        Gl. Krovej 4B

        BoligtypeGrund (Helårs)
        Pris800.000 kr.
        Boligareal0 m²

        Landskabsudsigt, Vandudsigt,

        Se bolig