Århusvej 47
8382 Hinnerup

Sags nr. LL3728
Find din drømmebolig

Moderne landidyl i privat naturparadis

Fire tønder land med uspoleret natur og masser af fred og ro.

Bor du med natur til alle sider, er det den, der sætter stemningen. Det er i høj grad tilfældet her på Århusvej 47 mellem Hinnerup og Søften, hvor den uspolerede natur fylder din hverdag med farver, lys og lyde. Alt lever og ånder, og det både mærker og bemærker du hver eneste dag. For enden af den lange allé flankeret af grantræer ligger det skønne naturparadis i en gammel istidskløft. Det er et privat helle, hvor tiden synes at stå stille, og du kan være helt dig selv. Du er samtidig kun omkring 15 minutters kørsel fra midtbyen, mens skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder er endnu tættere på.

HINNERUP – Med en beliggenhed mellem Søften og Hinnerup har du og familien alt, hvad I behøver til daglig inden for kort afstand; ud over skoler og daginstitutioner byder lokalområdet på aktive idrætsforeninger og gode indkøbsmuligheder. Du har heller ikke langt til motorvejen, som hurtigt kan føre dig videre ud i landet, mens Aarhus alsidige byliv ligger bare et kvarters kørsel hjemmefra.

At vende hjem til Søftendalen, der er formet af ismassernes vandren gennem landskabet for mange tusinde år siden, er som at ankomme til en verden for sig selv. Et fuldstændigt privat sted, hvor naturen hersker, og hvor årstidernes skiften farvelægger dine omgivelser og sætter stemningen. Ligesom familielivet trives dyrelivet også i bedste velgående her, og rådyr, fasaner, harer og endda isfugle er tilbagevendende gæster.

Moderne landidyl i nøje udvalgte materialer
Omgivelser som disse kan ikke rumme en hvilken som helst bolig. På den fire tønder land store naturgrund ligger en rummelig toplansvilla beklædt med mørke trælameller omgivet af en stor flisegang og -terrasse, hvor du i sommermånederne altid kan finde en plads i solen og med udsigt til det smukke grønne landskab.

Fra det tidligere forår til ud på efteråret giver orangeriet mulighed for at nyde solens varme, livgivende stråler, mens naturen langsomt skifter farve.

Rammerne er i super stand – de er også kun få år gamle. Huset blev opført i 2015, og du fornemmer hurtigt, hvordan der er tænkt over alt fra materialer og indretning til placeringen på grunden, som giver dig det fulde udbytte af både lysindfald og udsigt. Samtidig passer villaen perfekt ind i naturen med sin neutrale og yderst funktionelle byggestil.

To velindrettede plan og stort værksted
De i alt 240 kvadratmeter er fordelt på to plan, hvor du og familien har god plads til både at kunne være jer selv i værelserne og mødes i de store, åbne fællesrum, hvor de flotte omgivelser også er inviteret med som gæst via de store vinduer. I køkkenet kan du tænde op i det gamle, restaurerede støbejernskomfur, når du vil bage autentiske og rustikke landbrød – eller du kan bruge det til at skabe ekstra hygge på en kold vinterdag, hvor naturen er klædt i hvidt.

Med to værelser på hver etage har du og familien mulighed for at fordele jer med en etage til hver. Du kan f.eks. indrette kontor og soveværelse på førstesalen, hvor også den store opholdsstue ligger med en betagende udsigt over området. På den rummelige altan kan du nyde en drink, mens solnedgangen sætter naturen i flammer.

Bag udhusets røde port og de gamle staldvinduer har du et rummeligt værksted med plads til atelier, maskiner eller en anden pladskrævende hobby. Oven på værkstedet og under de fritlagte hanebjælker gemmer sig p.t. en veludstyret hjemmebiograf – måske er filmhygge lige noget for jer, ellers er der rig mulighed for at indrette rummet til andre formål. Kun fantasien sætter grænserne.

Flyt ind i naturens fred og ro, hvor der er højt til himlen. Et sandt naturparadis med masser af landlig idyl, som stadig er tæt på alt, hvad du og familien behøver til hverdag. Og kun et kvarters kørsel fra Aarhus.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL3728
BoligtypeLystejendom
Boligareal226 m²
Udhus50 m²
Grundareal22.165 m²
Værelser5
Opført2017/1970
Ejerudgifter pr. md.3.287
Kontantpris6.695.000
Udbetaling335.000
EnergiklasseA2015

Kendetegn

Hesteejendom
Indflytningsklar
Landskabsudsigt
Træhus

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Egå,
    Løkkenvej 1

    BoligtypeVilla
    Pris6.700.000 kr.
    Boligareal190 m²

    Indflytningsklar, Vandudsigt,

    Se bolig

      Rønde,
      Vorregårdsparken 117

      BoligtypeVilla
      Pris6.750.000 kr.
      Boligareal307 m²

      Indflytningsklar, Landskabsudsigt, Vandudsigt,

      Se bolig

        Risskov,
        Ternevej 22

        BoligtypeVilla
        Pris6.750.000 kr.
        Boligareal194 m²

        Arkitekttegnet, Indflytningsklar,

        Se bolig