Strandtoften 37
8250 Egå

Sags nr. LL4593
Find din drømmebolig

Gennemført luksusvilla med havudsigt

Kvalitetsmaterialer og æstetik i strandkanten af Egå.

Når det drejer sig om at få mest muligt ud af fritiden, er der oplagte fordele ved at vælge et hus fra 2011 opført i kvalitetsmaterialer, som det er tilfældet her på Strandtoften 37. I disse lyse, moderne og stilfulde rammer kan du og familien koble af fra dag ét og blot nyde nærheden til vandet, udsigten og den indbyggede luksus. De solide materialer og den høje standard betyder også, at du kan få glæde af sommerhuset på alle årstider, ligesom du kan overveje at ændre til helårsstatus og på den måde få fuldt udbytte af stedet.

EGÅ – Der hersker en helt særlig stemning ude ved kysten i Egå, hvor du ser små hyggelige træhuse side om side med mere moderne sommerhuse og store helårsboliger. Der er således mennesker og aktivitet hele året rundt, mens der især om sommeren summer af liv – med kø til iskiosken og rift om de udendørs borde på restauranten ved Kaløvig Bådehavn.

Havnen ligger i gåafstand fra Strandtoften, og det samme gør smukke Mindelunden og Gartnergården, hvor du finder både gårdbutik med frugt og grønt, bageri, café og meget mere. Du har dog også flere indkøbsmuligheder og spisesteder inden for kort afstand samt flere institutioner.

Vandet er det naturlige omdrejningspunkt for en stor del af livet her, og du har da også et væld af muligheder for at udnytte det våde element til mere end blot udsigt. Tag havkajakken ud en aftenstund, hvor du kan opleve, at nysgerrige marsvin eller sæler hilser på. Eller tag børnene med ud på paddleboard og se, om der laks i fiskernes garn.

For enden af vejen og lige i strandkanten
Lige inden Strandtoften bliver afløst af strandsand, ligger nr. 37 tilbagetrukket fra den fredelige vej, hvor trafikken er meget begrænset. En høj hæk skærmer af for indkig, og den automatiske port holder uvedkommende ude af den rummelige indkørsel. Når du har parkeret bilen her, stiger du ud i den friske havluft, som i sig selv kan fylde dig med energi.

På en solrig sommerdag tager resten af familien måske imod dig på den overdækkede terrasse, der strækker sig i husets fulde bredde på 18 meter, og som vender stik syd – helt ideelt i forhold til såvel solen som havudsigten og naboerne. Her kan du og familien være helt jer selv. Når skydedørene står åbne ind til alrummet og stuen, smelter inde og ude helt sammen. Den fornemmelse forstærkes på terrassen af de gennemgående gulvfliser i lune, gyldne nuancer, de indbyggede spot og højtalerne. Du kan nemt føle dig hensat til sydlige himmelstrøg, når solen bager, og du kan sidde her på terrassen og høre bølgerne slå ind over sandstranden ikke langt herfra. Både lyden og udsigten har en nærmest terapeutisk effekt.

For enden af indkørslen er der for nylig opført et hævet terrassedæk under åben himmel og ligeledes med udsigt til vandet. Heromme er det endnu mere privat og tilbagetrukket, ligesom du kan finde læ for pålandsvinden, hvad enten du skal slappe af på solsengen eller tænde op for grillhyggen. Rundt om huset sørger diskrete lyskilder for, at det ikke bliver fuldstændig mørkt, medmindre du selv slukker og overlader belysningen til stjernerne, som synes at funkle klarere herude, hvor de ikke skal konkurrere med gadebelysning.

Stilrent udtryk med indbygget luksus
Allerede udefra bliver du bevidst om de rene linjer, der præger sommerhuset. Facaden er beklædt med Rockwool Panels, hvis zinkgrå farve gengiver himlens og havets nuancer. Bag panelerne gemmer sig en trækonstruktion, og det er således relativt nemt at skifte facaden, hvis du skulle ønske et andet udtryk. Den gennemførte rene stil forsætter indendørs, hvor gulvflisernes farver og mønstre og de lette stofgardiner bløder op for minimalismen i de store, åbne rum med deres glatte, hvide overflader og store glaspartier. De smalle vinduesrammer sikrer, at udsigten kommer til sin fulde ret. Det er som et levende maleri i evig forandring, hvor naturens farvevalg sætter stemningen.

Dørene har integrerede greb, og de mange indbyggede skabe samt køkken- og badelementerne fra Multiform er grebsløse. Spottene er indbygget i loftet, og stikkontakterne i gulvet. Selv støvsugeren er integreret. Æstetikken overskygger imidlertid ikke funktionaliteten. Rammerne er nemme at holde, og de 213 etagemeter føles dejligt overskuelige pga. den gode sammenhæng rummene imellem. Når du står i det veludstyrede køkken og laver mad, har du desuden frit udsyn til plænen, hvor børnene kan lege trygt. Og under græsset sørger det nedgravede jordvarmeanlæg desuden for varmt vand og gulvvarme overalt i huset på en særdeles energieffektiv måde.

At der i den grad er tænkt over tingene, ser du også tydeligt i det rummelige bryggers. Her kan du skylle strandsandet af fødderne efter en tur i vandet, inden du fortsætter ind og får varmen i dampbadet eller det nedsænkede badekar i det store badeværelse, som gemmer sig bag en skabslåge i soveværelset. Huset har endnu et badeværelse i samme stil – med Dornbracht-armaturer og mørk perlemorsmosaik som kontrast til alt det lyse. I soveværelset kan du falde i søvn til synet af lysene på Aarhus Havn i det fjerne og vågne til solens stråler, der får havets krusninger til at glitre lystigt. Af de to øvrige store værelser har det ene været anvendt som kontor og er udstyret med en stor newyorker-glasvæg, der åbner rummet mod opholdsstuen og det effektfulde atrium, hvor du eksempelvis kan se sneen dale eller skabe en grøn oase midt i dit hjem.

Æstetiske og funktionelle kvalitetsrammer til dig, der gerne vil have en nyere helårsbolig eller sommerhus med uhindret udsigt til vandet. Stedet er skabt til at nyde livet i de smukke og rolige omgivelser på den private beliggenhed for enden af vejen.

Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4593
BoligtypeSommerhus
Boligareal180 m²
Grundareal1.198 m²
Værelser3
Opført2011
Ejerudgifter pr. md.4.529
Kontantpris14.900.000
Udbetaling745.000

Kendetegn

Arkitekttegnet
Indflytningsklar
Vandudsigt

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Møllestien 57

    BoligtypeVilla
    Pris12.950.000 kr.
    Boligareal132 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Højbjerg,
      Emiliedalsvej 36

      BoligtypeVilla
      Pris12.900.000 kr.
      Boligareal253 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Risskov,
        Nordre Strandvej 5A

        BoligtypeVilla
        Pris12.000.000 kr.
        Boligareal168 m²

        Indflytningsklar, Klassisk/Patricier,

        Se bolig