Møllestien 57
8000 Aarhus C

Sags nr. LL4568
Find din drømmebolig

Gennemrenoveret byhus med mange muligheder

Rummelig og hyggelig bolig på charmerende Møllestien i Midtbyen.

Nogle adresser er meget mere end bare et vejnavn og et husnummer – en stemning, en historie. Sådan en adresse er brostensbelagte Møllestien, hvor dette indflytningsklare byhus fra 1877 ligger. Med Aarhus pulserende byliv og muligheder lige om hjørnet får du her charmerende rammer om tilværelsen. I den private gårdhave har du et rummeligt baghus og to p-pladser. Alt står i flot, gennemrenoveret stand – klar til at forføre dig.

AARHUS C – Møllestien er en bid af historien lige midt i hjertet af Aarhus – opkaldt efter byens gamle mølle, der også lægger navn til den nærliggende Mølleparken. Den smalle, brostensbelagte gade med de farvede husfacader, blomstrende stokroser og skæve mure er et idyllisk åndehul midt i den pulserende by. Alle husene er opført i slutningen af 1800-tallet og har haft en broget historie. Til at begynde med var de hjemsted for byens lærde, og senere kom en periode med fattigdom, smugkroer og enkehjem, før de i 1960 blev befolket af unge studerende og kunstnere. Det var sidstnævnte, der malede husene i de flotte farver og lagde grundstenen til det kreative og charmerende miljø, du oplever i dag.

Fine byhuse som dem på Møllestien er en sjældenhed i Midtbyen. Som nabo til Vestergade med dens små caféer, gallerier og specialbutikker og ikke langt til ARoS, Godsbanen, Latinerkvarteret og Strøget kan du næsten ikke bo mere centralt.

Overraskende baggård med stort, renoveret baghus
Møllestien nr. 57 blev opført i 1877 og er et af vejens bedst beliggende byhuse. Selve Møllestien er nemlig lukket for bilkørsel, men du kan køre direkte til husets bagdør fra Blegdammen og ind gennem den store stålport til din private baggård, hvor du har egen parkeringsplads med plads til to biler. Det rustrøde endehus har en helt særlig historie. I den private baggård finder du nemlig et stort og rummeligt baghus, der engang rummede bolsjekogeriet til Niels Andersens Sukkerfabrik, der eksisterede fra 1910 til 1963, og som forsynede hele Aarhus med bolsjer og en sød duft, der fik mundvandet til at løbe.

I dag er der ikke andet tilbage fra den oprindelige fabrik end den karakteristiske bygning med de gamle, originale spær, der er flot bevaret. Det gamle baghus er for få år siden blevet renoveret fuldstændigt – blandt andet med ny isolering, nye gulve med gulvvarme, ny el og ikke mindst både tekøkken og bad. Med armaturer fra Vola og fliser fra Flisegalleriet er kvaliteten i top. De to gode disponible rum, som begge er udstyret med hems, kan du anvende til hjemmekontor, atelier eller studie, ligesom familiens teenager kan få lidt ekstra plads her.

Mellem baghuset og hovedhuset har du desuden et skønt gårdmiljø med gode solindfald en stor del af dagen og masser af privatliv.

Lyst, rummeligt og stilfuldt moderniseret
Du nyder ligeledes godt af smukke lysindfald i selve huset ud mod vejen, hvor lyset strømmer ind fra flere sider, ligesom du har et nydeligt kig tværs igennem boligen. Med dets 132 boligkvadratmeter plus 72 kvadratmeter kælder er huset det største på Møllestien. Alt er renoveret i 2014 og står stadig i meget flot og tidssvarende stand med detaljer som gulvvarme og indbyggede højtalere. Du får dog også stadig masser af husets oprindelige historiske charme med, og hvis væggene kunne tale, havde de sikkert mange fantastiske historier.

Det er i stueetagen, samværet dyrkes. Her finder du husets hjerte med to hyggelige stuer en suite og et rummeligt spisekøkken samt indbygget pejs, der nemt giver ekstra varme og hyggestemning til alle rum på en kold dag. De private gemakker er henlagt til førstesalen med et stort soveværelse i husets fulde bredde samt et mindre værelse, du kan anvende som walk-in-closet eller til en af hjemmets mindste beboere. Her er blandt andet masser af skabsplads og et lyst badeværelse.

I kælderen, der ligeledes er gennemrenoveret, har du en masse ekstra plads i det lækre multirum, det store bryggers samt hele to badeværelser og et disponibelt rum. Alt hernede har et industrielt New Yorker-look med en flot glasvæg med sorte metalrammer.

En central og indflytningsklar bolig med masser af muligheder for at udnytte den ekstra plads. Charmen er indbygget i de moderniserede rammer. Et ideelt hjem til dig, der søger en stilfuld midtbyoase – tæt på det hele og samtidig helt privat.


Kontakt mægler

Bestil salgsprospekt
Læs mere

Fakta

Sags nr.LL4568
BoligtypeVilla
Boligareal132 m²
Kælder72 m²
Grundareal297 m²
Værelser5
Opført1877/1981
Ejerudgifter pr. md.4.980
Garage60 m²
Kontantpris13.900.000
Udbetaling695.000
EnergiklasseD

Kendetegn

Indflytningsklar

Dokumenter

Relaterede boliger

Måske kunne disse være interessante?

    Aarhus C,
    Sonnesgade 4

    BoligtypeVilla
    Pris9.995.000 kr.
    Boligareal156 m²

    Indflytningsklar,

    Se bolig

      Aarhus C,
      Skovbrynet 54

      BoligtypeVilla
      Pris9.950.000 kr.
      Boligareal217 m²

      Indflytningsklar,

      Se bolig

        Aarhus C,
        Ellemarksvej 23

        BoligtypeVilla
        Pris9.600.000 kr.
        Boligareal193 m²

        Indflytningsklar,

        Se bolig