Lindevej 2
8260 Viby J
Opdateret 50er-villa med sjæl og rummelighed
VIBY J – På græænsen mellem Aarhus, Viby og Højbjerg anlagde kommunen i slutningen af 1800-tallet et attraktivt bynært kolonihavekvarter. Forbilledet var den engelske havestil med haver helt ud til vejene, der snor sig gennem kvarteret uden lange lige stræk. Du bliver derfor hele tiden draget af at runde det næste hjørne for at se, hvad der udfolder sig her.
Kvarteret bliver af områdets beboere kaldt ”bag den røde lååge” og er et af de mest attraktive områder i Aarhus på grund af beliggenheden tæt på skoven og byen. Kaldenavnet skyldes den gamle røde lååge, der engang markerede indgangen til haveforeningen. I dag er lågen udgangspunkt for fastelavn og vejfesten, hvor der hvert år udnæævnes en ny lågemester. En fast tradition siden 1978, som vidner om det store sammenhold i Rosenvænget, der ogsåå har sit eget beboerblad samt en aktiv og hjælpsom Facebook-gruppe.
Fordi området er lukket af ud mod Jyllands Allé, er der ingen gennemkørende trafik, og kvarterets børn kan derfor roligt finde balancen på cyklen eller lege på de fredelige veje. De skal også blot ned for enden af Kastanievej for at komme til Rosenvangskolen, hvor en skolepatrulje hjælper dem over Vilhelm Becks Vej. En tur, der målt med børneskridt tager 72 sekunder. Følger du derimod Lindevej ned til Jyllands Allé og krydser vejen, står du snart i skoven, hvor stierne kan føre dig ud forbi Marselisborg Slot og Mindeparken til skoven og stranden ved Moesgaard. Du kan ogsåå hurtigt smutte i Tivoli Friheden eller gå på opdagelse i Frederiksbjergs store udvalg af specialbutikker og spisesteder.
Opdateret med omhu, umage og gode materialer
Fra Lindevej får du første indtryk af den gennemtænkte opdatering af den klassiske rødstensvilla, som er opført i 1952 og stod i sin helt oprindelige stand, da de nuværende ejere købte villaen i 2017. Med arkitektfaglig baggrund og passion har de renoveret boligen med stor respekt for den originale stil. Det ser du bl.a. i de velbevarede vinduesrammer i teaktræ, som har fåået udskiftet ruderne, og de nye vinduesrammer – ligeledes i teaktræ – i de flotte kviste med kobberinddækning, der matcher tagrender og nedløbsrør. Ogsåå det røde tegltag er af nyere dato, og de kulbrændte restaureringstegl matcher stilen perfekt.
Indenfor ser du ligeledes den enorme omhu, der er lagt i renoveringen for at skabe et lyst, funktionelt og rummeligt hjem med sjæl og atmosfære. Bevarede parketgulve, originale indbyggede skabsrum, døørhåndtag og lyskontakter i bakelit – med nye elinstallationer bag. Kombineret med helt nye køøkkenelementer fra Unoform, speciallavede opbevaringsmøbler med siddepladser og åben sammenhæng med den veludnyttede førstesal, hvor intelligente Velux-vinduer automatisk sørger for et godt indeklima.
Store, lyse leverum, fem værelser og funktionel kælder
Niveauforskydningen i stueetagen danner en naturlig opdeling mellem de sammenhængende alrum og værelsesafdelingen med tre værelser og et nyt badeværelse. Hjemmets hjerte er de store leverum med åbning til køkkenet og udgang til den private, opvoksede have, hvor du dagen lang kan finde en solrig plet. Sollyset strømmer også ind i stuerne gennem de store vinduer til flere sider, inklusive ovenlysvinduerne. Integrerede franske skydedøre markerer, hvor en tilbygning blev tilføjet i 60’erne med egeparketgulv i forbandt mønster. En del af denne tilbygning har været brugt som hjemmekontor, men skillevæggen er nem at fjerne eller flytte efter behov.
De originale plantekasser bringer havens farver med ind bag de store vinduer og har været inspiration til de nye plantekasser med indbygget vandingssystem på førstesalen. Heroppe strækker lange hængeplanter sig helt ned i stueetagen og skaber en særlig effekt både oppe og nede. Med loft til kip, fritlagte brede hanebjælker og massive Dinesen-planker med gulvvarme har det øvre plan også masser af atmosfære. De nordvendte kviste åbner for lange kig ind over byen, hvor domkirkens tårn og rådhustårnet er faste pejlemærker. Udsigten bliver endnu mere spektakulær nytårsaften, når himlen eksploderer i alverdens farver. På hver sin side af den centrale stue har du yderligere to gode værelser og et badeværelse. På badeværelset er stilen videreført fra stueetagen med betonfliser på gulvet og klassiske hvide klinker på væggene i stilfuldt samspil med elementer i træ og VOLA-armaturer. I alle hanerne har du blødt vand takket være et nyt blødgøringsanlæg, som mindsker kalken i vandet inden brug.
Under det hele har du en funktionel kælder på 110 kvadratmeter. Med indgang direkte fra indkørslen med carport og garage bliver bryggerset hernede formentlig jeres hverdagsentré. Her er god plads til sko og overtøj – og beskidte flyverdragter kan ryge direkte i vaskemaskinen. Derudover består etagen af toilet, viktualierum, værksted, depotrum og et lyst multirum med mange anvendelsesmuligheder.
Opdaterede og indflytningsklare rammer om familielivet på en attraktiv beliggenhed i Rosenvænget tææt på alle byens muligheder – og endnu tættere på skole og natur.