Heibergsgade 15, st.

8000 Aarhus C

    Solgt

    Renoveret byhus på 214 etagemeter med to enheder

    FREDERIKSBJERG – M.P. Bruuns Gade, Jægergåårdsgade og Ingerslevs Boulevard er nogle af de mest velkendte gadenavne i den livlige og atmosfærefyldte midtbydel. Det skyldes uden tvivl de mange specialbutikker, spisesteder og markedet. Og du har ikke langt til noget af det, ligesom Midtbyens mange andre tilbud og muligheder ligger lige i nærheden. Der er heller ikke langt til Frederiksbjerg Skole, institutioner og idrætstilbud.

    Bevæger du dig lidt længere sydpå, finder du desuden både Tivoli Friheden, Marselisborgskovene, Mindeparken, Tangkrogen og stranden. Mod nord kommer du forbi Bruuns Galleri og hovedbanegården, inden du havner i selve hjertet af Smilets By. Du bor således centralt i forhold til alt, hvad Aarhus har at byde på. Og skal du ud af byen, kan Strandvejen hurtigt føre dig i den rigtige retning.

    For enden af Heibergsgade ligger det historiske Skansepalæet, der blev opført som hotel i forbindelse med Landsudstillingen i 1909. Og lige overfor finder du Skanseparken – et hyggeligt grønt åndehul som supplement til din egen private have.

    Gennemrenoveret og høj kvalitet
    Stueplanet og underetagen består til sammen af 147 etagemeter, som er gennemgribende renoveret i 2021-22. Det ser du, så snart du træder ind i det store, åbne køkken-alrum fra den fælles entré. Her tager det nye, smukke sildebensparket imod og sætter en herskabelig scene, der underbygges af de flotte radiatorskjulere. Lyset strømmer ind i rummet fra begge sider, og du kan invitere dine gæster med ud på altanen til en velkomstdrink med kig til vandet i havnebassinet.

    I det elegante køkken fra Rotpunkt kokkererer du omgivet af snedkerlavede elementer i lyst og røget egetræ kombineret med bordplade og ø i quarzit, som er en yderst stærk natursten. Næsten alle hvidevarerne er integreret bag fronterne, og emhætten er indbygget i induktionskogepladen, hvilket sikrer de rene linjer. De enkle greb, den smarte Quooker-vandhane og den underlimede håndvask er alle i messing, som sætter prikken over i'et i den stilfulde indretning. De hvide vægge er som tomme lærreder, hvor du kan fuldende udtrykket med din personlighed.

    Tag trappen ned til underetagen med det gennemgående epoxygulv med gulvvarme. Grundens hældning er udnyttet til fulde med gulv til loft-vinduer i de disponible rum, hvor du kan lade morgensolen komme ind, når den stiger op ude over vandet, eller nyde lyset om aftenen inde over havnen. Herfra har du udgang til den store træterrasse i hårdført ipé, som også går igen i de lameller, der flankerer terrassen flere steder. En åbning i trædækket giver plads til en trappe med integreret belysning, som leder ned til den private have, hvor du en lun sommeraften kan fange dagens sidste solskin.

    Spaoplevelse på badeværelset og option på førstesalen
    I soveværelset har du desuden en veludført walk-in-garderobe – også med indbygget lys – og adgang til et stort badeværelse med store natursten, snedkermøøbel og flere messingdetaljer. Det er næsten som at have din egen private spaafdeling, hvor du kan opløse dagens spændinger i badekarrets varme vand eller nyde et bad under det store brusehoved.

    Derudover rummer etagen et praktisk bryggers og et ekstra disponibelt rum. Endvidere har du et stort disponibelt rum med gennemgang fra Heibergsgade til haven og med masser af opbevaringsplads til cykler, grill og havemøbler m.m.

    De 67 kvadratmeter på 1. sal er veludnyttet til et stort køkken-alrum i en vinkel omkring et værelse og med et nyt mindre badeværelse i midten af lejligheden. Her er brede gulvplanker under fødderne og et flot lysindfald fra såvel ovenlysvinduer som de store kviste, der virkelig åbner alrummet op. Kan du bruge den ekstra plads, er det bl.a. muligt at indrette en god værelsesafdeling heroppe, så hele familien kan flytte ind i det skønne hus tæt på det hele.

    Da ejendommen i dag er delt op i to enheder, er det også muligt at købe stueplan og underetage alene.

    Gennemrenoveret byhuslejlighed i to funktionelle plan. Høj kvalitet, smukke detaljer og en helt eminent beliggenhed er blot nogle af fordelene. Parkeringspladserne foran huset og optionen på førstesalen udgør yderligere fordele.

    Relaterede ejendomme