Holme Byvej 16A

8270 Højbjerg

    Solgt

    Indflytningsklar villa i Højbjerg - Perfekt til den store familie.

    HØJBJERG – Den sydlige Aarhus-forstad er blandt byens mest eftertragtede og populære områder, fordi den på één gang ligger i rimelig afstand til byen og tæt på grønne, rekreative områder med plads til leg, boldspil eller rene naturoplevelser i sig selv. Her er alt, hvad den moderne familie har behov for til daglig, og samtidig ligger Ringvejen tæt på, så du på kort tid kan komme på motorvejen og nå de omkringliggende byer. Kalder arbejdet i Aarhus, er det oplagt at tage cyklen, som på ca. 20 minutter kan fragte dig til centrum.

    I gåafstand fra villaen på Holme Byvej er der både skole, fritidsklub og børnehave, ligesom du hurtigt kan smutte i Rema 1000 eller Føtex. De mange idrætstilbud ved Lyseng ligger også kun en hurtig cykeltur hjemmefra, og den centrale beliggenhed er i høj grad med til at gøre hverdagens logistik meget nemmere for den travle familie.

    Opdaterede rammer ude og inde
    Den familievenlige fornemmelse videreføres i og omkring den gedigne villa, som løbende er renoveret og opdateret siden opførelsen i 1987. Blandt andet er alle vinduer skiftet til trelags lavenergivinduer i træ/alu, ligesom gavlbeklædningen er skiftet ud med vedligeholdelsesfrit komposittræ, og der er monteret zinktagrender for at højne udtrykket. Garagen, der er opført i 2017, matcher boligens rødbrune mursten, og der er skabt smuk sammenhæng mellem bygningerne med en rummelig carport og et halvtag over bryggersdøren. Du kan således komme tørskoet ind, når du har parkeret bilen.

    Ud over at have plads til en bil, familiens trailer og cykler har den isolerede garage også godt med værkstedsplads. Fordi det store, vinkelformede rum er opvarmet, kan du også dække op til fest herovre på alle tider af året. Epoxygulvet kan sagtens klare nogle kridtede dansesko, mens Troldtekt-loftet sikrer en fornuftig akustik, når musikken spiller.

    Haven, der omgiver huset, er ligeledes lagt om. Det gælder især baghaven med den store fliseterrasse i to niveauer, hvor du kan nyde solen det meste af dagen. Niveauforskellen er med til at give læ og skærme den nedre terrasse af, så den hyggelige stemning fortættes. Der skal derfor ikke meget solskin til på de tidlige forårsdage, før du kan rykke ud. På plænen kan børnene lege og spille bold, og i de tre højbede kan du dyrke urter og andet godt til brug i køkkenet.

    Funktionel indretning på begge plan
    Det åbne køkken-alrum og stuen er familiens samlingspunkt, og her kan I på en og samme tid lave mad, læse lektier, spille spil, se tv og hygge foran brændeovnen. Det er desuden muligt at samle familie og venner ved et langbord på tværs af rummet. De store vinduer mod haven lukker masser af lys ind i det skønne leverum, som ud over at samle familien også skaber en naturlig opdeling mellem forældresoveværelset og de tre gode børneværelser i stueplanet.

    Etagen består derudover af et nyere gæstetoilet, et rummeligt badeværelse med både badekar og bruseniche samt dobbeltvask og det praktiske bryggers med masser af god opbevaringsplads. En trappe leder op til den nyligt renoverede førstesal, hvor du har to lyse rum med mange anvendelsesmuligheder. Her kan du eksempelvis indrette hjemmekontor eller give børnene et fællesrum til gaming eller hygge med vennerne fra skolen eller fritidsklubben.

    Du og familien kan flytte direkte ind i de solide og velholdte rammer og sætte jeres eget præg, hvor I ønsker. I bliver også hurtigt en del af det lokale liv, fordi jeres hjem ligger så centralt. Med alting så tæt på er det næsten som at bo i en lille landsby. Det er også den fornemmelse, du får, når du fra køkkenvinduet kan følge med i det stille liv ude på byvejen, hvor områdets beboere passerer med et smil og et vink.

    Familielivet trives her i Højbjerg, hvor både skole, fritidstilbud og indkøbsmuligheder er lige om hjørnet. Hjemmets opdaterede, lyse og rummelige rammer er lige til at flytte ind i – og den hyggelige have og det kombinerede garage/væærksted er ekstra bonusser.

    Relaterede ejendomme