Grumstolsvej 61B
8270 Højbjerg
Nyrenoveret dobbelthus på 123 Etagemeter i Højbjergs grønne omgivelser.
HØJBJERG – Føør år 1900 bugtede åbne marker og skovområder sig i Høøjbjerg, og der var langt mellem ejendommene. Senere blev markerne udstykket til boliger med anseelige parkhaver, som senere igen blev udstykket til de villakvarterer, vi kender i dag. Store træer pryder stadig landskabet mellem de arkitekttegnede huse i forskellige stilarter, som fordeler sig langs Grumstolsvej.
Huset er indrammet af et mindre skovstykke, og ikke langt derfra strækker den større skov sig mod kysten og Hørhaven, hvor du kan springe i vandet året rundt alt efter temperament. Nærheden til naturen er en invitation til at gøre brug af den – til løb, cykling eller en stille gåtur mellem træerne og de vilde dyr i Dyrehaven. Skovens dybe, stille ro hjælper med at klare tankerne og smitter af på dit velvære.
Ud over naturen finder du og familien også alt det, I behøver i det daglige, lokalt i Højbjerg. Der er fx ikke langt til den populære Kragelundskolen og kun lidt længere til supermarkeder og Kridthøj Torv, hvor du finder et fint udvalg af specialbutikker.
Ugenerede uderum
Fra Grumstolsvej drejer du ind i den brede indkørsel, du deler med 61A. Parkér bilen i din garage, inden du følger flisegangen op til huset, hvor du finder både for- og bagdøren. Det er næsten som en hemmelig indgang – og en hyggelig ankomst, hvor skovens trææer byder dig velkommen hjem. Heromme kan du indrette en lille morgenterrasse til dagens første kop kaffe tilsat lidt glad fuglesang.
Aftensolen nyder du til gengæld i den overskuelige have, der er godt afskærmet af opvoksede buske og hegn ind til naboerne. Du og familien er således helt ugeneret her, og du kan forme haven, som du ønsker, og hvad dine grønne fingre evner. Redskaberne kan bo i skuret i bunden af haven, som primært består af sten og fliser og er relativt ligetil at gå til.
På dage, hvor det ikke helt er udevejr, kan du i stedet tage plads i den skønne, rummelige udestue med store vinduer fra gulv til loft, der får det til at føles, som om du sidder ude i havens grønne univers.
Som et helt nyt hjem indeni
Bag de rødbrune mursten er dobbelthuset, der er opført i 1984, som forvandlet. En gennemgribende renovering i 2020 betyder, at boligen i dag fremstår som ny og er helt indflytningsklar. Det gælder ikke mindst det centrale alrum, der er familiens samlingspunkt. Her er bl.a. isat ovenlys, der sammen med dobbeltdøren ud til hhv. terrassen og udestuen sikrer et skønt lysindfald. Du har samtidig grønne kig til såvel havens bevoksning som trækronerne i den nærliggende skov.
De glatte, hvide overflader i alrummet brydes af de flotte gulvplanker og fodlister i egetræ, samt de snedkerlavede radiatorskjulere – ligeledes i egetræ – og køkkenet, der er en elegant kombination af egetræs- og matsorte elementer. Kvaliteten er mæærkbar – bl.a. i bordpladerne, hvor køkkenøen med induktionskogeplade har en praktisk top bestående af 0,8 mm aluminium. Med de fleste af hvidevarerne indbygget og indfarvet armatur er udtrykket stilrent uden at være konformt. Også akustikken er der styr på med de perforerede loftplader.
Foruden at være centralt for familiens samvær er alrummet også helt centralt i hjemmet, for det er rundt om dette, at de øvrige rum fordeler sig. Det drejer sig om i alt tre gode værelser, et badeværelse, bryggers og entré. I de to vådrum afløser flotte lyse terrazzoklinker det gennemgående trægulv, ligesom du i badeværelset nyder godt af endnu et ovenlysvindue med motor, så du kan skifte den fugtige luft ud efter et dejligt bad i brusenichen.
Indflytningsklare og stilfulde rammer i skovkanten til familien, der gerne vil være sig selv og samtidig have alting tæt på. Beliggenheden og den funktionelle indretning skaber til sammen optimale betingelser for trivsel her.