Strandparkalle 13
8700 Horsens
Rummelig etplansvilla med udsigt til Horsens Fjord
Fred, ro og fjordudsigt
Fra Strandpromenaden kan du dreje ind på Strandparkallé med fjordens vand glitrende for enden, hvor også den flotte park, der har
givet vejen sit navn, ligger som et herligt grønt åndehul. Her går forældre tur med barnevognen, og andre lufter hunden. Området er
med andre ord præget af en dejlig ro, selv om du stadig er en del af byen.
Der er godt med luft omkring villaerne på alléen, hvoraf mange er opført i 60'erne. Grundstenene til etplansvillaen med nummer 13 blev
ligeledes lagt i 1960, men ved en større ombygning i 1992 fik huset den vinkelform og det karakteristiske valmtag, det har i dag, hvor
villaen orienterer sig mod fjorden. Takket være den høje placering bagest på grunden er udsigten uhindret, og du sidder samtidig
ganske ugeneret på den store sydøstvendte fliseterrasse. Her kan du nyde godt af solens stråler det meste af dagen, og den brede
elektriske markise kan sørge for skygge såvel som ly for duggen.
Den smukt anlagte have er omkranset af en opvokset hæk, der skaber en hyggelig atmosfære i den grønne oase, der ud over
hækklipningen ikke kræver det store arbejde. På plænen kan børnene lege og spille bold, mens du på bagsiden af huset har et endnu
mere privat uderum med udgang fra alrummet.
Solide og familievenlige rammer
Når du har parkeret bilen i den integrerede dobbelte garage med elektriske porte, hvor der også er plads til familiens tohjulede
køretøjer, fortsætter du hen til hoveddøren. I entréen får du en forsmag på tre af villaens gennemgående kvaliteter: Rummeligheden,
lysindfaldet og de indbyggede skabe. Den brede gang binder en stor del af hjemmets rum sammen og leder dig hen til den store stue,
hvor et enormt vinduesparti åbner for den spektakulære udsigt. Uanset vind og vejr imponerer sceneriet - ikke mindst om morgenen,
når solen står op ude over vandet og fylder rummet med et helt fantastisk lys. Om sommeren kan du åbne de dobbelte døre ud til
terrassen, mens du på en kold vinterdag i stedet kan tænde op for hyggen i det åbne ildsted.
Køkken-alrummet og spisestuen vender ud mod den private baghave. Også i disse rum lader store vinduer lyset flyde ind, og du kan
formentlig forestille dig, hvilken synergieffekt du kan opnå ved at åbne planløsningen lidt og binde de gode fællesrum endnu mere
sammen. På den måde kan du også få glæde af udsigten, når du står i køkkenet, hvorfra du desuden har adgang til det praktiske
bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og masser af opbevaringsplads.
De i alt fem værelser og to badeværelser fordeler sig med det store master bedroom og tilhørende badeværelse med badekar og
bruseniche i den ene ende af huset og de øvrige fire på den anden side af de centrale fællesrum. Her har du tre gode børneværelser
på stribe samt et kontor med mere af den formidable fjordudsigt. De massive parketgulve og slidstærke rødbrune gulvfliser understreger
den gedigne materialekvalitet, der kendetegner hele den velholdte villa. Hvad enten du vil flytte direkte ind eller tilpasse rammerne
først, får familielivet gode trivselsvilkår her ved Horsens Fjord.
Flyt ind i første række til park og fjord, og nyd godt af udsigten samt albuerummet, som de rummelige og gedigne rammer tilbyder. Tæt
på Horsens C og samtidig i fredelige omgivelser - kun ca. 40 minutters kørsel fra Aarhus.