Bjarkes Grund 16
Øer, 8400 Ebeltoft
Sommerhus på stor naturgrund ned til Kattegat
Frihed og begejstring ad libitum
Lige så snart du har parkeret bilen i carporten - efter mindre end en times kørsel fra Aarhus og omtrent det samme i sejlads fra Odden - mærker du følelsen af frihed og begejstring sætte ind. Det skyldes ikke mindst den 4.732 kvadratmeter store grund, som strækker sig ned til den dejlige badestrand, hvor det primært er områdets beboere, der bader.
Det lysegule træhus ligger tilbagetrukket på grunden, og du er derfor helt ugeneret inde i de lyse og åbne fællesrum såvel som ude på de to skønne terrasser. Den største af terrasserne vender mod vandet og udsigten, og her har du en overdækket sektion, hvor du kan søge ly for duggen eller en let byge. På terrassen på bagsiden af huset finder du til gengæld læ i solen.
Der er tale om et arkitekttegnet Sonne Hus, som er opført i 1996, og den sunde, velholdte stand vidner om kvaliteten i byggeriet og materialerne. Indretningen er helt optimal til den lille familie, som ønsker at have overnattende gæster, eller den store familie, der behøver plads til alle. Med fire gode værelser plus en hems er der i dag helt op til 12 sovepladser i sommerhuset. Værelserne fordeler sig på to afdelinger, som hver har eget badeværelse - det ene har tilmed både spa og sauna.
Rammer til samvær og kvalitetstid
Når du og familien ikke opholder jer ude på terrasserne, samler I jer i det store, åbne køkken-alrum og stuen, som er forbundne, men en smule niveauforskudte. Her er loft til kip, lyst træ, hvide bjælker og store vinduer, der lader lyset strømme ind fra flere sider. Rummenes forskellige zoner gør det muligt at være sammen, uden at I alle behøver lave det samme. Nogen kan stå i køkkenet og forberede næste måltid, mens andre spiller spil ved spisebordet, og én læser en bog på sofaen.
De brændte norditalienske klinker på gulvet bidrager med lune nuancer, mens der i værelserne og stuen ligger brede fyrretræsplanker, som trækker naturen helt indenfor. Nyder du din fritid her uden for de varme måneder, vil du sætte pris på gulvvarmen, ligesom du kan tænde op i brændeovnen, der supplerer med hygge og ekstra varme.
Ønsker du at leje sommerhuset ud, så endnu flere får glæde af den begejstring, som følger med et ophold her i første række til Kattegat, er der gode muligheder for ekstra indtjening. Du finder også praktiske rum til opbevaring af dine og familiens private ting.
Dejligt og rummeligt sommerhus på stor grund ned til Kattegat. Skønne rammer og omgivelser, der begejstrer ved hvert eneste besøg, og en udsigt, du aldrig bliver træt af. Få hverdagens stress og jag på afstand, og find oplevelser lige uden for døren.