Ole Rømers Gade 23

8000 Aarhus C

    Solgt

    Rummelig hjørneejendom med stort potentiale

    Dit private hjørne af Frederiksbjerg
    På hjørnet af Ole Rømers Gade og Godthåbsgade ligger dette smukke byhus i tre etager med et baghus, der tidligere har rummet butikslokaler, og en hyggelig, helt privat gårdhave, hvor du kan nyde solens stråler fra tidligt til sent. Byhuset er opført i 1885 og løbende renoveret inde som ude. Rammerne er således anvendelige, som de er, men trænger til en opdatering, som du naturligvis selv bestemmer omfanget af.

    Det nederste plan rummer i dag en separat lejlighed med eget bad, køkken, et stort alrum og et værelse. Førstesalen har et sammenhængende køkken-alrum, en lys stue med dybt udsyn og et ekstra værelse. Her nyder du godt af lysindfald fra flere sider, ligesom du ud for køkkenet har en fransk altan ud til gårdmiljøet, hvor du kan dyrke dine egne krydderurter og nyde aftensolen. Øverst har du hjemmets to sidste værelser – det ene med stor lysfyldt karnap, det andet med walk-in-garderobe og udgang til altan – samt et stort badeværelse med jacuzzi. Heroppe går loftet til kip med fritlagte bjælker, ovenlysvinduer og en kvist, hvilket tilsammen skaber en lys og luftig rumfornemmelse.

    Grønt lys til arkitekttegnet renoveringsprojekt
    Sammen med lokale arkitekter fra firmaet ARDESS er der udarbejdet et gennemført renoveringsprojekt, der virkelig forløser det store potentiale, som dette byhus og grunden gemmer på. Bl.a. ved at opføre en garage, hvor baghuset står i dag, så du får egen parkeringsplads og samtidig mere plads i den solrige gård. Her kan du indrette en privat og hyggelig oase, hvor du rigtigt kan nyde sommeren i Midtbyen. Skru evt. op for atmosfæren med lidt vandkunst, et stykke plæne og andet grønt, som du også kan nyde synet af indefra. Ikke mindst fra den udestue, som du kan opføre i vinklen mellem byhuset og den mindre sidebygning, der ifølge arkitekternes forslag rives ned og genopføres.

    Den nye sidebygning vil tilføre ekstra rummelighed til værelsesafdelingen i stueplanet med to gode værelser og et badeværelse samt til det åbne køkken-alrum og stuen på førstesalen. Det store fællesrum bliver et helt naturligt samlingspunkt i hverdagen, hvor madlavning, lektielæsning og sofahygge kan foregå samtidig, uden at det på nogen måde føles trangt. Her vil du opnå fuldt udbytte af hjørneplaceringen med et imponerende lysindfald fra tre sider. Det samme gælder på det øverste plan, hvor projektet omfatter master bedroom med walk-in-garderobe, badeværelse og udgang til en dejlig tagterrasse.

    Der er i 2017 søgt og givet byggetilladelse til projektet, der er skitseret her; en tilladelse, som skal fornyes, hvis du vil realisere det. I sin nuværende form giver projektet dig hele 214 veludnyttede, lyse og gennemrenoverede etagemeter til rådighed. Du kan selvfølgelig stadig sætte dit eget præg på alt fra materialer til den endelige indretning og udformning.

    Lys og rummelig hjørneejendom med sydvendt gårdhave og mulighed for en parkeringsplads – en sjældenhed på Frederiksbjerg. Du kan nyde huset, som det er i dag, eller du kan forløse stedets store potentiale ved en større eller mindre renovering.

    Relaterede ejendomme