Elmosevej 51

8330 Beder

    Solgt

    Opdateret landidyl med masser af muligheder ved Ajstrup Strand

    Opdateret landlig idyl med udsigt
    En buet allé leder ned til ejendommen fra Elmosevej. Der er gode parkeringsmuligheder uden for gårdspladsen, men du vil nok selv vælge at holde på den grusbelagte plads, der er indrammet af de fire længer med en stor rododendron i midten, som i foråret blomstrer i de smukkeste farver. Andre træer og buske er med til at skabe den landlige idyl, som du straks fornemmer her.

    Hovedhuset fra 1931 troner smukt på sin høje sokkel og med den dobbelte trappe, som leder op til fordøren. Indenfor giver den højloftede hall en imponerende velkomst – ikke mindst med trappen, der deler sig i to og leder op til førstesalens fløje med i alt fire gode værelser og et badeværelse. Især de store gavlværelser vil relativt nemt kunne deles op, hvis der er behov for flere rum, ligesom etagen rummer flere muligheder for at indrette sig anderledes med eksempelvis et større badeværelse, walk-in-garderobe og evt. loft til kip. I det store, østvendte værelse kommer udsigten for alvor til sin ret med marker og vand i forgrunden samt Mols’ bjergtinder og Samsø i horisonten.

    De nuværende ejere har gjort et stort forarbejde og løbende renoveret de historiske rammer med respekt for stedets sjæl. Derfor ser du også stadig mange oprindelige deltaljer rundt omkring i huset – herunder de gamle skunkskabe på føørstesalen samt sildebensparkettet, de smukt udskårne døre og gerigter, samt den sirlige stuk i den ene af de tre stuer en suite. Derudover rummer etagen et badeværelse og et stort køkken-alrum med udgang til en dejlig morgenterrasse med havudsigt, mens du fra opholdsstuen kan træde ud i eftermiddags- og aftensolen. Fra begge terrasserne kan du gå ned i den skønne, opvoksede have, hvor frugt- og nøddetræer samt højbede og drivhus kan forsyne familien med hjemmedyrkede lækkerier året rundt.

    251 kvadratmeter bolig og mange flere muligheder
    De fleste af hovedhusets vinduer er af nyere dato, ligesom alle elinstallationer er skiftet og flere af rummene pudset op på ny. Speciallavede vindueskarme og radiatorskjulere vidner om, hvor grundigt der er gået til værks. Under de 251 kvadratmeter bolig har du 82 kvadratmeter sund og anvendelig kælder med praktiske rum til bl.a. tøøjvask og opbevaring – eksempelvis er der gode vilkår for din private vinsamling. Rummene har højt til loftet og er tørre takket være et omfattende dræn under gårdspladsen, der sikrer, at der ikke står vand på pladsen, som kan trænge ind i kælderen.

    Ud over hovedhuset er den østlige længe gennemrenoveret med nyt gulv, nye hvælvede lofter samt nye vinduer og døre. Her kan du eksempelvis indrette butik, showroom, atelier/galleri eller kontorer, ligesom du kan anvende længen til gildesal, når særlige lejligheder skal markeres med store fester. De andre længer rummer endnu flere muligheder. Du kan renovere eller bygge helt nyt på soklen og opfylde din drøøm om eksempelvis hestestald, restaurant eller bed’n’breakfast påå egen grund. Du kan desuden indrette bolig i en nyere del af den vestlige længe, hvis du vil dele den landlige idyl og de smukke omgivelser med venner eller familie. Arkitekttegningerne ligger klar.

    Flyt ind på Margueriteruten i opdateret landidyl med masser af muligheder for at skabe dit og familiens drømmehjem med erhverv, hestehold eller noget helt tredje på egen grund. Perfekt beliggenhed med strand og skov i gåafstand og blot 15 minutters kørsel til Aarhus C.

    Relaterede ejendomme