Vestre Skovvej 6C
8240 Risskov
Gennemrenoveret familievilla ved Riis Skov
Gennemrenoveret Friis & Moltke-arkitektur
Den skarpe hvide facade står i stærk kontrast til det grønne bagtæppe, som skoven udgør. Både inde og ude vil du øjne nogle af Friis & Moltkes klassiske arkitektoniske greb, men rammerne er samtidig løbende opdateret, så du ikke behøver bekymre dig om vedligehold de næste mange år. Der er bl.a. skiftet tag, vinduer og døre, ligesom der er tilføjet udvendig efterisolering og monteret inddækninger i mørk, indfarvet zink, som giver villaen sin flotte profil.
De mange store vinduer mod haven er et af arkitektduoens varemærker, og det har mærkbar effekt på livet i de store fællesrum og værelserne, som vender den vej. Det frie udsyn skaber en dejlig atmosfære i rummene, og både lyset og naturens farver strømmer ind. Som om synet af skovens store træer ikke er imponerende nok i sig selv, har du i forgrunden også en smukt anlagt og privat have med sol og læ. De niveauforskudte terrasser og placeringen lidt væk fra skoven lader dig få det fulde udbytte af solens gang over himlen – også ud på aftenen.
Skal der fejres store mærkedage i sommerhalvåret, kan du evt. sætte et stort telt op ude på terrassen, mens Dannebrog vajer i toppen af flagstangen med den blå himmel og skoven som baggrund. På køligere årstider kan stuen udgøre en hyggelig lounge med ild i brændeovnen – og ekstra siddepladser på de dybe karme foran vinduerne. Selv når skoven har smidt sine grønne klæder, står træerne som gigantiske skulpturer, der strækker sig lodret.
Næsten alt i ét plan
Foruden de store fællesrum – alrummet med god plads til et langt spisebord og stuen – som ligger i hvert sit ben af villaens vinkel, er her fire gode værelser og to badeværelser. Fra soveværelset har du direkte adgang til det ene af badeværelserne og et garderobeværelse.
I køkkenet kan du folde din indre masterchef ud – og med det rummelige og praktiske bryggers lige ved siden af har du ekstra opbevaringsplads lige i nærheden. Vil du gerne åbne køkkenet op til alrummet, kan du evt. inddrage det ene væærelse, hvis du ikke har behov for dem alle. Derudover finder du i forlængelse af bilens holdeplads i garagen, som er opført i 2009, to disponible rum og et badeværelse. Her kan du evt. indrette hjemmekontor eller lade teenagerne feste i hjemlige rammer.
Under garagen har du desuden et stort depotrum og ikke mindst en naturligt afkølet vinkælder, hvor du kan vælge den helt rette flaske til aftenens middag – eller bare til at nyde på terrassen i godt selskab, omgivet af fuglesang, fred og ro.
Smukke og funktionelle rammer om det moderne familieliv i skovkanten med både hav og centrum tæt på. God plads til alle på terrasserne eller i de store, lyse fællesrum inden døre –– samt fire gode værelser og flere muligheder.