Mantziusvej 1
8270 Højbjerg
Elegant 30'er-villa på toppen af Skåde Bakker
Private uderum i den smukt anlagte have
Den smukt anlagte have er godt opvokset og indrammer den hvide villa i et væld af grønne nuancer, der brydes af den store blodbøgs røde skær. Strategisk placerede hække og buske skaber intime rum i den store have – uden at blokere for det lys, som ogsåå fylder hjemmet. Helt tæt på huset har du en hyggelig ”skål” i haven med flere opholdsterrasser, hvor du nyder godt af sol og læ hele dagen. Allerede i det tidlige forår er her dejligt varmt, og i midten af skålen spejler det runde bassin himlens farver og skyernes svævende bevægelser.
På plænen kan børnene spille bold, og øverst i haven kan familien samle sig om bålstedet og bage snobrød eller riste skumfiduser over gløderne, mens solnedgangen sætter himlen i flammer. Øverst fra grunden kan du i klart vejr ane kranerne på havnen, hvilket understreger, hvor tæt du er på byen, selv om du her befinder dig i din egen verden.
Enkelt, funktionelt og yderst æstetisk
Villaen ligger for enden af Mantziusvej, der leder videre hen til Skåde Skole. Den klassiske 30’er-arkitektur fortææller om boligens alder. Den er så velholdt, at man ikke skulle tro, at den har stået her på grunden i snart 100 år. Den nuværende ejer, som selv er arkitekt, har med stor respekt for den oprindelige stil skabt et tidssvarende, rent og enkelt udtryk, der fremhæver den særlige elegance, som du bemærker med det samme, du åbner hoveddøren.
Den langstrakte gang, du træder ind i, opdeler hjemmets fællesrum og værelsesafdelingen. Vinklerne i det lyse sildebensparket viser vejen frem, mens integreret belysning og det runde ovenlysvindue skaber atmosfære. Egetræsskydedøre fra gulv til loft leder ind i hhv. den store stue og køkken-alrummet, som ligger en suite. Køkkenalrummet fra 2008 er med udvalgt specialdesign af egen formgivning, som til fulde lever op til det funktionelle ideal med masser af arbejdsplads ved den lange stålbordplade, hvis ekstra dybde samtidig sikrer optimal opbevaringsplads i underskabe og skuffer.
Også stuen er dejligt rummelig og har sammen med køkkenalrummet dannet ramme om flere familiefester med op til 50 gæster. Størrelsen gør det muligt at indrette flere forskellige kroge, hvor familien kan være sammen og stadig lidt for sig selv på én og samme tid. Rummene fyldes med lys og farver gennem de enorme vinduer, som vender mod havens grønne univers. Det er vind, vejr og årstiden, der er scenemester her, og på en blæsende kold efterårsdag kan du tænde op i brændeovnen efter en tur i skoven, mens du i sommerhalvåret kan åbne den dobbelte terrassedør fra køkkenet og lade havens lyde flyde med ind. Den bredt designede trappe, som leder ned til terrassen, har også funktion som siddeplads – fx til dagens første kop kaffe i morgensolen.
Velfungerende hjem i særklasse
Værelsesafdelingen i stueplanet består af tre værelser og to badeværelser, der begge blev lavet i 2014, hvor også alle etagens vægge, lofter og øvrige overflader blev istandsat. Stilmæssigt er badeværelserne identiske –– specialdesignede med Vola, Boffi-møblering, Corian og store fliser i marmor fra Carrara i Italien. Fliserne er brudt ud af samme stykke, hvilket skaber et flot forløb i venerne hen over gulvet og op til loftet. Det største af badeværelserne ligger i forbindelse med soveværelset, og her har du både dobbeltbruser og -vask.
Overalt ser du veltænkte detaljer, der alle sammen er med til at højne oplevelsen af hjemmet og føølelsen af at bo et helt særligt sted – herunder den integrerede belysning, ovenlys, de høje skydedøre, de plane radiatorer og vindueskarmene i Corian. Der er desuden ført strøm til væghængte højtalere, og de fleste lyskontakter fungerer som dæmpere, så du nemt kan sætte den helt rigtige stemning til lejligheden.
Den ligeledes lyse underetage giver familien endnu flere muligheder for at brede sig. De anvendelige rum kan bruges til gæster, gaming, fitness eller hjemmebiograf og kan evt. omdannes til et sandt teenageparadis eller hjemmekontor. Når du har parkeret bilen i den brede dobbeltindkørsel, vil du nok oftest i hverdagen tage indgangen hernede, hvor en rummelig entré hjælper hele familien af med overtøj, sko og evt. cykler. På den måde afspejler hele huset den høje grad af funktionalitet, der kombineret med de velvalgte kvalitetsmaterialer skaber et velfungerende hjem i særklasse, som du og familien kan nyde fra allerførste dag.
Familiens private helle i Skåde Bakker tæt på byen, skoven og alt det, I har brug for i det daglige. Flyt direkte ind i de lyse og velholdte rammer, der både inde og ude er helt i top. Den gennemgående og elegante funktionalitet gør det nemt at føle sig hjemme, mens den smukke have sætter kulør på hverdagen.