Emil Aarestrups Vej 5

8000 Aarhus C

    Solgt

    Gennemrenoveret villa i klassisk stil med sjæl og hjerterum

    Opvokset have med nyanlagte bede
    Den hyggelige have er indrammet af en opvokset hæk, og selve baghaven er hegnet ind, så familiens mindste eller firbenede medlemmer kan færdes trygt ude i det fri, mens du selv slapper af på en af terrasserne. Haven vender perfekt i forhold til solen, som du har glæde af det meste af dagen herude. Du kan søge skygge under et af de gamle træer, som spejler husets mangeårige historie. I 2018 har anlægsgartnere desuden anlagt nye bede, som du for alvor vil se værdien af, når foråret kommer. Mod vejen har du en mindre forhave og en carport til bilen. Der bliver snart lavet beboerparkering på vejen, så hvis familien har to biler, vil nummer to også altid kunne få plads. Med alt så tæt på som her bliver cyklen formentlig hurtigt dit foretrukne køretøj.

    Symmetri og solidt håndværk
    Fra vejen leder en flisegang og en flot trappe op til den hvide fordør. Når du ser dit hjem herfra, er det svært ikke at beundre den noget nær perfekte symmetri i byggeriet, hvor det smukke og nyligt skiftede mansardtag ligger som kronen på værket. Der er lagt kræfter og faglig stolthed i det solide håndværk, og det kan du glæde dig over hver eneste dag. Over døren står villaens navn, "Karkov", med sorte bogstaver på den lyse facade. Det er måske ikke så tit, du selv tager fordøren ind, men når du gør, må du nyde synet. Parkerer du i carporten, vil du formentlig oftest tage indgangen til underetagen, som er både nærmest og mest praktisk.

    Her tager en stor og lys entré med god plads til overtøj, fodtøj og skoletasker m.m. imod. De hårdføre fliser på gulvet udgør et flot og praktisk underlag. Hele underetagen er udgravet, og der er lagt gulvvarme overalt hvor der er klinker. Rummene har derfor også en fin loftshøjde - herunder det lyse "værelse" med flere store vinduer ud mod haven og plankegulv. Der er badeværelse med både badekar og bruseniche hernede, ligesom du finder bryggers og et stort multirum med lige så mange anvendelsesmuligheder, som du kan forestille dig.

    Gode rum til samvær og solotid
    Hvis væggene kunne tale, ville den mere end 100 år gamle villa sikkert kunne fortælle mange spændende historier. De originale detaljer, som er smukt bevaret ved den seneste gennemgribende renovering i 2012, fortæller dog historier i sig selv.Du og familien samler jer om måltider og hygge i de skønne fællesrum, som udgør hele stueplanet, der er hævet over gadeniveau. Med åben forbindelse mellem opholdsstue og køkken-alrum strømmer lyset ind fra flere sider i de i forvejen lyse rammer, hvor kun tv-stuen er separat. Det betyder, at middagsselskabet ved spisebordet ikke behøver følge med i ungernes tv-kigning. I stedet kan du og gæsterne nyde hinandens selskab og aftenens menu, som du har frembragt i det funktionelle og veludstyrede Multiform-køkken, hvor Gaggenau og Qooker spiller et par af hovedrollerne. På førstesalen viser mansardtaget sit værd, idet det vertikale tag giver nogle gode og rummelige værelser. Ikke mindst det store soveværelse med udgang til en østvendt altan, hvor du kan træde ud i de første spæde solstråler og nyde udsigten over området, inden du vælger dagens outfit i det tilknyttede garderobeværelse. Ud over det nye badeværelse finder du yderligere to værelser heroppe.

    Det er helt klassisk arkitektur med en smuk kombination af velbevarede originale detaljer og moderne elementer, der gør villaen her til en sand perle. Derudover kommer du og familien til at bo tæt på byens muligheder, mens I stadig er omgivet af fred og ro.

    Relaterede ejendomme