Orionsvej 36B

8270 Højbjerg

    Solgt

    Rummelig og funktionel etplansvilla i Stjernekvarteret

    Privat have med fuglefløjt og solskin
    Uanset hvad dagen har budt på, er det en fornøjelse at vende hjem til villaen her, som ligger for enden af en lille stikvej fra Orionsvej. Når du har parkeret bilen i den dobbelte carport, har du direkte adgang til bryggerset, som formentlig bliver din og familiens entré, mens gæsterne kan tage fordøren lige ved siden af. Besøgende har også gode parkeringsmuligheder i den grusbelagte indkørsel.

    Høje hække og buske omkranser haven, så du har et helt privat uderum, som ikke kræver grønne fingre. I stedet kan du tage plads i solen på en af de hyggelige terrasser belagt med flotte granitfliser og lytte til fuglefløjtene, mens børnene leger på plænen. Af og til kommer der et egern pilende forbi – på udkig efter snacks og for at minde dig om, hvor tææt du er på skoven. Den sydvestvendte terrasse er delvist overdækket af tagudhænget, og her kan du således forlænge udehyggen til langt ud på aftenen.

    Alt i ét veldisponeret plan
    På lune dage kan du skyde terrassedøren til køkken-alrummet fra og tage en del af udelivet med indenfor – eller omvendt. Inde og ude kan smelte helt sammen og forstærke den afslappede stemning. Alrummet er centralt placeret i villaen og samtidig et naturligt samlingspunkt for familien. Med åben forbindelse til opholdsstuen, som blot er forskudt med et enkelt, men effektfuldt trin ned, kan I også være sammen hver for sig og med forskellige aktiviteter. Og mellem de to fællesrum står brændeovnen, hvis dansende flammer kan sende hygge og ekstra varme i begge retninger.

    Mens forældreafdelingen med soveværelse, rummelig walk-in og badeværelse ligger med adgang fra stuen, er børnenes værelsesafdeling med to gode værelser, et badeværelse og en mellemgang placeret på den anden side af alrummet. På samme side ligger også et tredje værelse, hvor du kan indrette hjemmekontor, gæsteværelse eller endnu et børneværelse alt efter behov.

    Arkitekterne bag boligen – Luplau og Poulsen – har udnyttet de 178 kvadratmeter på bedste vis med en veldisponeret planløsning. Den ensidede taghældning giver desuden samtlige rum karakter, fordi de rette vinkler bliver brudt uden at spolere den stilrene harmoni, som også de gennemgående materialer frembringer.

    En rød tråd af kvalitet
    Overalt – lige fra det isolerede skur og ind gennem hele huset til brusenicherne – ligger der ægte travertinfliser, som både er smukke og praktisk hårdføre. Foruden gulvvarmen tilføører fliserne med deres lysebrune nuancer også en visuel varme til de hvide rum. På samme vis bidrager de nærmest svævende og indfarvede Troldtekt-lofter med en tiltalende struktur blandt de mange glatte overflader. Loftet med indbyggede spots sikrer desuden en uovertruffen akustik, hvilket i høj grad er med til at skabe det mærkbart behagelige indemiljø, som ligeledes fremmes af den gode ventilation.

    Også andre elementer går igen og trækker en rød tråd af høj kvalitet gennem villaen. Det gælder bl.a. Philippe Starck-armaturerne og Montana-elementerne på badeværelserne, men også de indbyggede HTH-skabe på værelserne med ens greb, som matcher dem i bryggerset. Intet er overladt til tilfældighederne. Heller ikke i det veludstyrede køkken, hvor familiens masterchef har masser af albuerum til selv store gastronomiske armbevægelser. Her er rigeligt med arbejdsplads ved den mørke granitbordplade, ligesom både integreret kaffemaskine og vinkøleskab samt Quooker-vandhane højner oplevelsen.

    Lys og moderne etplansvilla til såvel børnefamilien som det modne par i det veletablerede og eftertragtede Stjernekvarter. Der skal ikke mange penselstrøg til, før du og familien kan flytte ind og gøre de funktionelle kvalitetsrammer til jeres egne. Med fred og ro, helt ugeneret – og samtidig tæt på alt.

    Relaterede ejendomme