Lollandsgade 22

8000 Aarhus C

    Solgt

    Totalrenoveret byhus med gennemførte detaljer

    Underetage med ovenlys og anneks i haven
    Ved tilbygningen blev underetagen udvidet, sådan at det imponerende køkken-alrum i dag har ovenlysvinduer og udgang til en skøøn terrasse. Du har derfor et dejligt lysindfald i det store rum – især om morgenen, hvor de føørste solstråler får kaffen til at smage endnu bedre og fylder dig med solenergi til dagens gøøremål.

    Det stilfulde køkken er veludstyret – bl.a. med køleskabe fra Liebherr til sååvel dagligvarer som dine vinflasker samt to ovne og fem gasblus, hvor familiens masterchef kan udfolde sine talenter til både hverdag og særlige lejligheder. Ekstra hylde- og skabsplads til køkkenmaskiner og -grej finder du i det tilstødende bryggers, hvor du også kan klare tøjvask m.m.

    På en lun forårs- eller sommerdag kan du åbne døørene ud til terrassen, hvorfra en trappe fører op til den overkommelige have, som primært beståår af plæne. Et par træer giver skyggepletter og atmosfære i det skønne uderum. Bagerst i haven er opført et isoleret anneks i cedertræ, hvor du eksempelvis kan have hjemmekontor adskilt fra den private bolig – eller børnene kan indrette det til at spille computer, se film eller hygge med vennerne uden at forstyrre resten af huset.

    Skønne stuer, gode værelser og en dejlig tagterrasse
    Ved at placere køkken-alrummet og det ene af hjemmets to rummelige badeværelser i underetagen er der frigivet plads påå de øvrige tre etager. De er forbundet af den elegante spindeltrappe, der i sig selv ikke optager meget plads, og som lader lyset strømme ned gennem huset fra tagvinduerne på anden sal. Heroppe har du en hyggelig stue med loft til kip og fritlagte bjælker. Et stort vinduesparti med dobbelte døre vender ud mod den delvist overdækkede sydvestvendte tagterrasse, hvor du kan sidde i læ for vinden og nyde aftensolen – evt. omgivet af grønne træer og planter i forskellige krukker.

    Yderligere fællesrum finder du i stueplanet, der ud over entré består af to stuer en suite, som du naturligvis kan indrette til et eller flere værelser – alt efter familiens behov –– som supplement til de to gode værelser på førstesalen, der kan deles om det praktiske walk-in-closet med en stor skabsvæg samt badeværelset med bruseniche, dobbeltvask og rustikke marmorklinker. Massivt egeparket går igen i rummene, der på begge disse etager har glasdøre og franske altaner mod haven. Det lukker masser af lys indenfor, ligesom de skiftende farver på bladene på havens træer får lov at præge de lyse rum. Selv med dørene på vid gab en varm sommernat, hører du ikke meget til byen.

    Mange veludnyttede og lyse kvadratmeter i gennemrenoveret byhus tæt på alt. Du og familien har alle byens muligheder lige uden for døren, men hjemme finder I fred, ro og plads til både samvær og solotid.

    Relaterede ejendomme