Toftesvinget 19
8250 Egå
Spændende og funktionel familievilla med lys, luft og havudsigt
Luftige rammer til samvær og hygge
En stor, bred indkørsel med fliser lægger underlag til familiens biler, mens børnene kan parkere cyklerne i skuret. Indkørslen er ligesom den omgivende have og den største af terrasserne anlagt i 2012 med henblik på at skabe et grønt åndehul, der ikke slider ret meget på havehandsker og -redskaber. Haven er godt opvokset og derfor dejligt privat, når du eksempelvis sidder på den sydvestvendte terrasse, hvor du på solrige dage kan bade dig i strålerne fra middagstid og frem. Her er plads til mange gæster, hvis du inviterer til gardenparty.
Det er også heromme i haven, at den tidstypiske villa, der er opført i 1969, byder på en spændende overraskelse i form af en nyere tilbygning med masser af glas og et tag, der skråner mod himlen. Udefra bliver du nærmest trukket ind i det lyse og åbne rum med højt til loftet og skæve vinkler. Rummet er en del af opholdsstuen, der ligger i åben forbindelse med køkken-alrummet, hvor det flotte parketgulv i fletmønster er med til at give rummene karakter. En glaskarnap lukker endnu mere lys ind til dig i den hyggelige spisekrog. Rusker vinden på den anden side af glasset, kan du tænde op i brændeovnen eller pejsen og lade dig varme godt igennem.
Det store rum er i øvrigt forsynet med akustikplader i loftet, som sikrer et fint lydniveau, selv når der er mange mennesker samlet i rummet, som er oplagt til samvær.
Udsigt, privatliv og muligheder
Foruden et nyligt opdateret badeværelse, bryggers og entré rummer stueetagen to børneværelser med vinduer mod haven. Der har tidligere været tre, og det er nemt at reetablere det tredje værelse, hvis din familie har brug for det ekstra værelse. De voksnes afdeling ligger på førstesalen, hvor et nyere badeværelse ligger i forbindelse med soveværelset. Herfra kan du træde ud på endnu en terrasse, hvor du fx kan skåle weekenden ind, når det er blevet fyraften om fredagen.
På førstesalen ligger en lys og rummelig opholdsstue med loft til kip og en gavl fyldt med vinduer mod vandet og Mols Bjerge. Kysten er desuden klar mellem huset og vandet, hvor en stor, grøn eng strækker sig med stier til skolen og til vandkanten.
Rummet har lige så mange funktioner, som du ønsker. Her kan du sidde og arbejde i fred og ro - evt. ude på terrassen, når vejret er til det. Når der er andre børn på besøg, kan de spille videospil, mens de voksne hygger videre nedenunder. Familien kan samle sig om fjernsynet eller et spil. Også her har du en brændeovn til rådighed, når der skal skrues op for hyggen. Du har også mulighed for at inddrage noget af rummet til et ekstra værelse efter behov - det kræver blot en skillevæg og et ovenlysvindue.
Solide og velholdte rammer med plads og muligheder. Perfekt beliggenhed til den travle familie - tæt på skole, sport og strand. Nyd udsigten til vandet og nærheden til kysten, der giver et helt særligt lys, som strømmer ind i rummene.