Bakkeskoven 81

Stjær, 8464 Galten

    Solgt

    UDBYDES I LICITATION MED BUDFRIST DEN 11.08.2017 - KL. 12.00

    Bjergtagende og vanedannende udsigt
    Den otte hektar store grund rummer masser af muligheder. Det kuperede terræn betyder, at du befinder dig 120 meter over havets overflade, og til næsten alle sider åbner landskabet sig op og giver dig bjergtagende kig til alle naturens herligheder. Med hjælp fra arkitekter skal du og familien nok få bygget jeres hjem, sådan at I får mest muligt ud af udsigten, der i den grad er vanedannende.

    I kan vælge at modernisere den eksisterende villa eller starte forfra og opføre jeres helt eget drømmehjem på grunden, hvor den opvoksede have med frugttræer, rododendron, tuya, lavendel og meget andet skaber en hyggelig ramme omkring jer. Det er også haven, der altid sikrer jer en plet med læ her på toppen.

    Oplagt til hestehold
    Den store grund er helt ideel til hestehold, og du finder allerede faciliteterne, der gør, at også hestene vil føle sig hjemme fra allerførste færd. De forskellige folde fordeler sig på bugtende marker - fra den stille vej, hvor du kører op til huset, til udsigtspunktet i 125 meters højde. I den store stald kan du bevare boksene eller omdanne til løsdrift. Du har ligeledes en rotunde til longering og en 20 gange 54 meter stor ridebane omkranset af islænderbane. Udsigten er kun med til at gøre rideturen endnu bedre.

    Måske lokker terrænet dig væk fra de plane baner og ud på ture i den fredede skov, hvoraf to en havl hektar tilhører dig. Nyd turene ad de smukke stier, der bugter sig gennem slugter og under trækroner. Skovens dyr vil måske hilse på og ønske dig god tur videre. Jo, idyllen er fuldendt, og her mangler bare en familie, som vil sætte pris på de enestående omgivelser.

    Byg et drømmehjem for livet i pagt med naturen på den otte hektar store grund med skov og oplagte muligheder for hestehold. Her får du et grønt og fedfyldt helle med natur til alle sider, mens lokale indkøbsmuligheder og institutioner får dagligdagen til at hænge sammen.

    Relaterede ejendomme