Arnakvej 13

8270 Højbjerg

    Solgt

    Storvilla i Skådes attraktive bakker

    Slip fantasien løs i villaens kvalitetsrammer
    Fra den dobbelte carport tager du trinnene op og lander i entréen, der lukker op for resten af det 284 kvadratmeter store hus med forholdsvis nyt tag. Du træder ind i stuen, der bl.a. er forsynet med brændeovn. Under fødderne mærker du det fine, originale egefletparket, der løber videre ind i spisestuen, mens store vinduespartier lader lyset strømme ind i det skønne rum. Du fornemmer tydeligt kvaliteten i villaens rammer, som du nok vil vælge at opdatere til 2017-standard, bl.a. vægge og lofter samt badeværelser og måske køkken. Du behøver dog ikke tage det hele på én gang, da både badeværelser og køkkenet er i fin stand, så det kan evt. tages i etaper.

    Hjemmet oser dog generelt af muligheder, så det er svært ikke at slippe fantasien løs. Ikke mindst i alrummet, der i dag fungerer som spisestue og samtidig er bindeled mellem køkkenet og den store terrasse mod haven. Der er blot en enkelt væg mod køkkenet, så du har mulighed for at skabe et stort og centralt opholdsrum, der bliver badet i grønne nuancer og endnu mere lys.

    Spisekøkken og mulig morgenterrasse
    Et ekstra uderum vil også være oplagt at skabe med direkte udgang fra køkkenet. Du kan næsten allerede se, hvor døren skal placeres, så du kan træde ud på det, der kan blive en særdeles skøn morgenterrasse, kilet ind i skråningen. På den måde får du både læ og kan nyde solens tidlige stråler i samvær med familien.

    I kan dog også sagtens sidde inde i køkkenet, der er tilpas stort til, at der kan være en fin spiseplads. Her kan ungerne læse lektier og berette om dagens oplevelser, mens du forbereder maden ved den flotte og praktiske granitbordplade.

    Tilbygning, vin og wellness
    Fra køkkenet har du adgang til et bryggers, der leder videre forbi et badeværelse samt to gode værelser og herfra ind i den nyere del af huset. En tilbygning, som fra kælder til kvist også kan udnyttes på utallige måder. Stueetagen kan således rumme erhverv eller være en separat børneafdeling med masser af værelser og albuerum ad libitum.

    En trappe fører ned til den højloftede kælder, der byder på den herlige kombination af vin og wellness foruden et hobbyrum og et værksted. Dine gode flasker får med andre ord optimale betingelser i kælderen med en konstant temperatur på 11,5 grader året rundt, mens du selv kan have det noget varmere, når du slapper af i saunaen eller badet. I hobbyrummet kan ungerne til gengæld give den gas med et spil bordtennis eller andre pladskrævende aktiviteter.

    En storvilla i et populært og dejligt område med natur og byen tæt på - perfekt til for eksempel en større familie. Husets indre trænger til en update, og du kan enten vælge at flytte ind og tage det i etaper eller give det den store tur og forme den fuldendte drømmebolig til dig og familien.

    Relaterede ejendomme