Havesangervej 5A
Begtrup, 8420 Knebel
Fantastisk grund til drømmesommerhuset
Dyreliv og vandudsigt
Grunden ved Havesangervej 5A rummer med sine 2.086 kvadratmeter mange muligheder, men en ting er sikkert; lige meget hvor på grunden du placerer dit sommerhus, får du en helt vild vandudsigt. Du har horisontlinjen med Fuglsø Vig og Ebeltoft ovre på den anden side. Og du har da heller ikke langt til Ebeltoft, hvis du trænger til lidt by- og kulturliv og en kort pause fra naturen. Ferien begynder, når du drejer væk fra hovedvejen og ind ad de sandede veje til sangfuglekvarteret, hvor gamle fyrretræer kaster skygger, og små skovområder gemmer på fugleliv og råvildt.
Det eneste, der bryder stilheden herude, er naturens egne lyde - fuglekvidder og egern, der knitrer med træernes grene i trætoppene. Og du kan opleve dyrelivet på tætteste hold, hvis du går tur i området, der byder på både vilde søer og flere historiske steder. Har du ekstra energi i benene en dag, kan du tage på en længere heldagsvandretur over draget til halvøen Helgenæs og måske runde Sletterhage Fyr, inden du vender næsen hjemad igen. Har du medbragt cyklen, kan du prøve kræfter med nærmest bjergagtige ruter i nationalparkens smukke bakker. Du kan også vælge blot at tage et håndklæde under armen og spadsere til den populære Fuglsø Strand og tage en frisk dukkert, hvilket havet indbyder til året rundt. På vejen kommer du forbi Fuglsøcentret, hvor der er masser af aktiviteter, naturlegeplads og mulighed for flere koncerter i løbet af året, hvor I kan spise i restauranten inden.
Højt placeret
Denne grund ligger højt på bakken med udsigt til flere sider og masser af luft omkring dig. Og uanset, hvordan du bygger, bliver udsigten aldrig taget fra dig - så du kan roligt opføre dit optimale drømmesommerhus på den let skrånende grund. Lad terrassen løbe rundt om huset, så du får både aften- og morgenterrasse med henholdsvis skygge og sol til forskellig tid med udsigt til hver side.
Der er alt i alt tale om en grund med masser af potentiale og muligheder for at bygge et stort og skønt sommerhus efter dit helt eget hoved med masser af lys, udsigt og rummelighed.
En af de bedste grunde, højt placeret med en fantastisk udsigt og masser af mulighed for en spændende arkitektur i Mols' unikke natur. Et sted, hvor du rigtig kan slappe af, ligesom du kan få en på opleveren.