Havesangervej 11

Begtrup, 8420 Knebel

    Solgt

    Flot beliggende sommerhus ved Fuglsø Vig

    Dejlig udsigt og solterrasse
    Fra terrassen til sommerhuset på Havesangervej 11 har du en smuk udsigt ud over Fuglsø Vig og over til Ebeltoft, hvor du kan se byens lys glimte en sen aften på den anden side af vigen. En udsigt, der kan bliver bredere, når træerne neden for skrænten bliver fældet. Og du har da heller ikke langt til Ebeltoft, hvis du trænger til lidt by- og kulturliv og en kort pause fra naturen. Ferien begynder, når du drejer væk fra hovedvejen og ind ad de sandede veje til sangfuglekvarteret, hvor gamle fyrretræer kaster skygger, og små skovområder gemmer på fugleliv og råvildt.

    Du har sol dagen lang på terrassen, og samtidig har du kun en rask gåtur, før du står med fødderne i vandkanten ved den populære Fuglsø Strand. Og er det ikke strandvejr, byder området på fantastiske gåture i smukke skovarealer og bakkelandskabet. På vejen kommer du forbi Fuglsøcentret, hvor der er masser aktiviteter, naturlegeplads og mulighed for flere koncerter i løbet af året, hvor I kan spise i restauranten inden.

    Funktionelt sommerhus
    Det dufter af træ, når du kommer indenfor, og der er originale referencer som for eksempel de klassiske, røde og praktiske klinkegulve i sommerhuset, der er bygget i 1980. De 75 kvadratmeter er veludnyttede, og opholdsarealet med den rummelige stue er husets samlingspunkt, når ikke du og familien samt eventuelle gæster samles i det fri. Køkkenet er placeret i en hyggelig, lille karnap i åben forbindelse med stuen, og når efterårskulden suser udenfor, kan du tænde op i brændeovnen og lune dig ved den knitrende ild. Her er fine, charmerende detaljer som rå murstensvæg kombineret med plankevægge - og overalt er der masser af opbevaringsplads i de indbyggede skabe, så du sagtens kan have ekstra håndklæder og måske endda sommerhustøjet liggende. På den måde behøver du ikke pakke mere end højest nødvendigt, når der står sommerhus i kalenderen.

    Her er alt, hvad du skal bruge af sovepladser til den lille familie - med køjerum og forældresoveværelse. Og på højsommerdage kan I slå parasollen op og nyde livet på terrassen med den smukke vandudsigt, og bliver det alt for varmt, kan I med garanti finde en skyggeplads under et af områdets træer.

    Til dig, der ønsker autentisk sommerhusstemning, og som ikke har brug for særlig meget plads, men blot mulighed for at være sammen med dine yndlingsmennesker og koble af helt tæt på naturen.

    Relaterede ejendomme