Niels Bohrs Vej 12

8260 Viby J

    Solgt

    Rummelig og moderne familievilla i Kongsvang tæt på alt

    Dejligt uderum
    Du bestemmer også selv tempoet hjemme i haven. Den 688 kvadratmeter store grund består primært af græsplæne, som en robotplæneklipper sagtens kan tage sig af, mens du og familien sidder på den vestvendte træterrasse og nyder frugterne fra havens frugttræer og buske. Pluk æbler, blommer, kirsebær og tranebær og omsæt dem til lækkerier i det nye, veludstyrede Svanekøkken i hjemmets skønne alrum, hvor I samles om bordet med lektier, dagens oplevelser og meget andet.

    Alrummet ligger i forbindelse med en opholdsstue, hvor I kan tænde op i brændeovnen, når sommeren går på hæld, og solen ikke længere bager på terrassen fra formiddag til aften. Både fra stuen, køkken-alrummet og to af børneværelserne er der udgang til den grønne oase, hvor ungerne også har deres eget legehus.

    Lyst, rummeligt og høj kvalitet
    Villaen er oprindelig opført i 1985, men er løbende blevet moderniseret - bl.a. i 2006, hvor hjemmet blev udvidet med en ny værelsesafdeling med tre værelser og eget badeværelse med brus. De nuværende ejere fik desuden lavet det nye køkken i slutningen af 2014, ligesom de i 2015 renoverede entréen og det gamle badeværelse, der bl.a. blev udstyret med badekar. Mange af rummene bindes sammen af det lyse trægulv, som går igen i store dele af huset.

    Overalt ser du kvalitetsmaterialer, mens de mange vinduer lukker masser af lys ind i den rummelige villa. Især i tilbygningen, hvor store vinduespartier med døre til terrassen, høje gavlvinduer, ovenlys og loft til kip åbner rummene endnu mere op. I det ene af børneværelserne er der desuden blevet plads til en praktisk og hyggelig hems, hvorimod loftet over villaens oprindelige del giver dig masser af opbevaringsplads.

    Rummelig og moderne villa med seks værelser til den store eller voksende familie. Tæt på alt, der kan gøre en travl hverdag lidt nemmere. Et lyst og funktionelt hjem med et skønt uderum.

    Relaterede ejendomme