Balagervej 57A
8260 Viby J
Moderne murermestervilla på Fredensvang
Arkitekttegnet murermestervilla med højt til loftet
Den gennemtænkte, fuldmurede villa er på 153 kvadratmeter og opført i 2003 - bygget af murermesteren til murermesterens søn. Kvaliteten er derfor tydeligt til stede i materialerne hele vejen rundt i huset, og arkitekten, der har slået stregerne, har tænkt masser af lys, luft og åbenhed ind i boligen. Således er der frit kig cirka fem meter op til kip fra stuen, og rundt i huset finder du elegante, strategisk placerede vinduer, som sammen med ovenlysvinduerne i stuen sørger for masser af lys og solvarme. Er solen der ikke til at varme op, kan du i stedet tænde op i brændeovnen, hvor skorstenen er en fuldmuret løsning og igen et bevis for den kvalitetsbevidste tilgang, der præger hele huset.
Stuen går i ét med køkken-alrummet og udgør derfor familiens samlingssted. Der er god plads til at svinge kødgryderne i det lækre Unoform-køkken, mens ungerne kan svinge blyanten over dagens lektier og fortælle om dagens oplevelser. Gulvet er af egetræ, og hvis du ønsker det, er det muligt at opføre en hems over køkkenet og her skabe et rum, der kan give dig fuldt udbytte af udsigten ud over byen.
Fløje og rum til hele familien
Hemse er der allerede flere af; hele tre faktisk. En til hvert værelse, hvor loftshøjden udnyttes til fulde, og med placeringen af f.eks. en seng for oven vil du kunne udnytte rummet på bedste vis. Fra hemsen finder du desuden hjemmets bedste udsigt til Aarhus' skyline, der toner frem i det fjerne. Fra hvert værelse er der desuden udgang til terrassen og det dejlige gårdmiljø, så du kan nemt lade ude og inde smelte sammen, ligesom du hurtigt kan indfinde dig, når der skal grilles og familiehygges på de lange sommeraftener.
Alt i alt en skøn, kvalitetsspækket familievilla, der er lige til at flytte ind i. I vil elske at have byen tæt på og nærheden til de mange muligheder. De gør det alt andet lige lettere at være en moderne familie med fart på.