Valbyvej 3

8000 Aarhus C

    Solgt

    Gennemrenoveret villa tæt ved skov, by og vand

    Fantastisk beliggenhed
    Marseliskvarteret er et af Aarhus' bedst placerede villakvarterer lige midt imellem byen, skoven og vandet. Her har du alt, hvad du behøver, lige om hjørnet. Om sommeren kan du tage spadsereturen til grønttorvet på Ingerslev Boulevard og hver onsdag og lørdag hente friske grøntsager fra oplandet eller lufte hunden i den nærliggende Havreballeskov.

    Kun få minutter på cykel fra Rådhuspladsen ligger Valbyvej 3, hvor du har egen have, garage og villavejsidyl. Du har heller ikke langt til motorvejen og videre ud i landet. Udefra ligner den murede, gule villa en typisk 40'er-parcel med garage og flisebelagt indkørsel, men på den anden side strækker den arkitekttegnede tilbygning sig ud og op - med store glasflader og den flotte endemur, som en stor, grøn plante slynger sig opad. Derudover åbner en stor, vinkelformet græsplæne op og skaber en eftertragtet luftig fornemmelse så tæt ved byen. Du glemmer let alt om byens travle liv, for her er der i stedet fokus på livsnydelse frem for ydelse. Plænen vander sig selv via automatisk sprinklervanding, og du har kun få bede at holde styr på.

    Nyd haven i sol og regn
    I bunden af haven står det gamle, lave vandtårn, der i 30'erne forsynede en del af kvarteret med vand. I dag er det tilkøbt til grunden og udgør et hyggeligt og meget specielt lysthus - perfekt til dage med dårligt vejr. Således holder tårnet nu vandet ude.

    En sommermorgen er der ikke noget bedre end at tage morgenkaffen med ud på den lille morgenterrasse og mærke, hvordan solen får mere og mere magt, og om aftenen kan du og familien spise aftensmaden på husets modsatte side, hvor solen skinner fra frokosttid, og til den går ned - og selv efter solnedgang kan I sidde ude i læ for duggen under den speciallavede markise.

    Rummelighed og rene linjer
    Da de nuværende ejere overtog stedet i 2005, gik de i gang med en grundig gennemrenovering for at opdatere den oprindelige arkitektur til nuværende levestandarder, hvor krav om lys, plads og åbenhed er store. Så snart du træder ind gennem fordøren, bliver du overrasket over rummeligheden i hallen, hvorfra en smuk trappe fører op til førstesalen. Overalt er du omgivet af fine, arkitektoniske detaljer, der fuldender boligen - som f.eks. de forskudte niveauer, der adskiller hjemmets forskellige afdelinger, samt den ekstraordinære, svævende etage i tilbygningen.

    Stuen er placeret i den smukke tilbygning fra 2007 med vinduespartier i 5,5 meters højde, der giver et skønt lysindfald i rummet, mens de hængende og forskudte plan skaber en spændende effekt. Fra køkkenet, som ligger i åben forbindelse med spisestue og opholdsstue, har du kig til gaden og kan følge med i, hvornår hjemmets forskellige beboere vender hjem. Her er masser af plads til både madlavning, lektiehjælp og socialt samvær på en gang.

    Oppe og nede smelter sammen
    Førstesalen er børnenes råderum, men med åben forbindelse ned til hjemmets opholdsdel er familien stadig samlet, til trods for at I opholder jer på forskellige etager. Og vil teenageren have det mere for sig selv, er det oplagt at søge ned i kælderen, der har egen indgang og praktisk kombineret bryggers samt ekstra bruser. Alt i alt et hjem, der skal opleves, for der er tale om en skjult perle bag den anonyme facade.

    En fantastisk og åben bolig til dig, der søger god plads, funktionalitet og bynærhed. Gennemtænkt arkitektur med kvalitetsløsninger og et skønt uderum med fred og ro.

    Relaterede ejendomme